Lovsjusk tvinger kommuner til at skrotte solceller for millioner
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lovsjusk tvinger kommuner til at skrotte solceller for millioner

Illustration: Kristian Sylvester-Hvid

27 velfungerende solcelleanlæg til en værdi af omkring 25 millioner kroner risikerer at skulle pilles ned fra skoletage, sportshaller og rådhusbygninger i en række danske kommuner. De er nemlig ulovlige og har været det, siden Energistyrelsen i 2013 begyndte at fortolke kommunale solcelleanlæg som forsyningsvirksomheder.

Dem må kommunale virksomheder – modsat regionale og statslige – ikke drive, og hvis anlæggene skal lovliggøres ved at udskille dem som selvstændige selskaber, forvandles de elsparende tiltag hurtigt til underskudsgivende forretninger.

Læs også: Kommunernes million-solcelleplaner lammet af lovfnidder

»De eneste to muligheder er, at man enten laver en fornuftig politisk beslutning og redder anlæggene, eller at vi på tværs af landet må pille anlæg for 25 millioner kroner ned,« siger Lars Thygesen.

Han er formand for foreningen Energiforum Danmark, der har opgjort tallene, og er til daglig faglig leder for Energi og Teknik i Silkeborg Kommune. Og her er fire anlæg på kant med loven.

»Vi har i Silkeborg arbejdet intenst på at se, om vi ikke kunne undgå at smide fire millioner gode skattekroner ned i afløbet, fordi man har lavet noget lovjuks. De her anlæg blev jo etableret i god tro til lovgivningen,« siger han.

Lodtrækning afgjorde anlæggenes fremtid

Kommunen var midt i en stor satsning på solceller, da reglerne blev ændret, og landets kommunale solcelleanlæg røg på usikker kurs.

Danske kommuner fik i 2013 at vide, at Energistyrelsen betragter deres små elproducerende solcelleanlæg som elværker, og at de derfor skal udskilles i særlige selskaber, som så sælger strømmen tilbage til skolen, sportshallen eller svømmehallen – med afgifter og moms.

Læs også: Kommuner efter 'dilettantisk' lodtrækning: Vel vil vi ej pille solceller ned

Af hensyn til eksisterende og planlagte anlæg oprettede den daværende regering en dispensationspulje på 20 MW. Den var dog langtfra stor nok til at omfatte alle anlæg , og deres fremtid blev derfor afgjort i en tilfældig lodtrækning. Den dag i dag får bygninger i 13 danske kommuner derfor strøm fra ulovlige solceller.

»Puljen viste sig at være alt for lille. Så man endte med ikke at opfylde lovgivningens formål om at dispensere alle de igangværende projekter,« siger Lars Thygesen.

København valgte underskud fremfor skrotning

I slutningen af 2014 valgte Energistyrelsen at anmelde de resterende 76 kommunale anlæg til Statsforvaltningen, men i dag er der altså stadig 27 tilbage. Mens Københavns Kommune for eksempel har valgt at lovliggøre tre anlæg - med et driftunderskud på 1,2 mio. kroner over ti år til følge - så er denne løsning uholdbar for de fleste andre kommuner.

Læs også: Københavns Kommune tvinges til at købe egen solcelle-strøm til overpris

For 16,5 MW urealiserede planer

»Hvis man kunne lægge solceller på taget, sælge strømmen og lave en forretning ud af det, så var der jo solceller på alle danske tage. Det kan man ikke,« siger Lars Thygesen.

Fremtiden for de kommunale anlæg ser heller ikke ligefrem lys ud. I en rundspørge udført af Kommunernes Landsforening i 2014 svarede 85 procent af de adspurgte teknik- og miljøchefer i kommunerne, at de har opgivet planer om yderligere solcelleanlæg. I alt skulle der ifølge KL ligge urealiserede færdige planer for over 16,5 MW ude i kommunerne.

Læs også: Regelcirkus får 85 pct. af landets kommuner til at droppe nye solcelleanlæg

Reglerne gælder kun for kommuner

Hvis de ulovlige anlæg fik lov til fortsat at producere el til de kommunale bygningers eget forbrug, ville staten ifølge Energiforum Danmarks beregninger gå glip af cirka en million kroner om året i form af manglende elafgift og PSO. Søren Rise, der er næstformand i Dansk Solcelleforening, mener dog ikke, at der er meget fornuft i at bruge statens provenu-tab som argument for reglerne.

»Med en kommunal virksomhed giver det jo ikke mening, for det er bare penge, man flytter frem og tilbage mellem staten og kommunen. Hvorfor skulle det være slemt, at kommunerne får det billigere? Det tror jeg ikke, der er nogen, som kan gennemskue,« siger Søren Rise.

Læs også: Solcelleforening raser: »Vi troede, vi havde en aftale«

Statslige, regionale eller private virksomheder må godt sætte solcelleanlæg op og selv benytte energien produceret af solcelleanlægget. Han mener, det er dybt urimeligt, at kommuner ikke kan det.

»Man kan ikke forbyde folk at dyrke deres egne gulerødder, men det er det, man gør her. De eneste i hele landet, der ikke må sætte de her anlæg op, er kommunerne. Det er ikke rimeligt. De må have samme regler som hvilken som helst anden dansk virksomhed,« siger han.

Mens Energiforum Danmark deler hans holdning, så forsøger de i første omgang at redde de eksisterende ulovlige anlæg. I et åbent brev til energi-, forsynings- og klimaudvalget opfordrer de til, at den oprindelige dispensationspulje udvides med 2 MW.

»Det her handler ikke om, hvorvidt kommunerne skal opsætte solceller fremadrettet eller ej. Det har vi jo en forståelse for, at det tilsiger de nationale strategier, at det skal kommunerne ikke. Det handler om, at man skal redde de her 27 anlæg, som er kommet i klemme, da man lavede noget lovjuks i 2013,« siger Lars Thygesen.

Det er usundt at kommunerne skal drive anden virksomhed end at sikre den direkte borgerservice. Hvem kan i fuld alvor tro, at en kommune kan være den bedste ramme at oprette, organisere og drive en virksomhed som fx elproduktion på?!

Mens Københavns Kommune for eksempel har valgt at lovliggøre tre anlæg - med et driftunderskud på 1,2 mio. kroner over ti år til følge - så er denne løsning uholdbar for de fleste andre kommuner.

Dette er et tydeligt udtryk for, hvorfor kommunale politikere skal begrænses så langt som muligt i deres mulighed for at bruge frit borgernes penge. Jeg mener, hvorfor pokker finder københavnerne sig i at se deres penge spildt på denne måde? Hvorfor accepterer de stiltiende, at deres kommune hvert år smider 1,2 mio ud ad vinduet, fordi de synes de skal være med på noderne og lave solstrøm - på den dyre måde!?

De kommunale skoler skulle i stedet finde resterne af ansvarlighed overfor borgerne tilbage - og så kan man jo fx udleje tagareal til interesserede lokale virksomheder, der måtte ønske at producere strøm, når solen skinner.

  • 14
  • 47