Lovsjusk tvinger kommuner til at skrotte solceller for millioner
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lovsjusk tvinger kommuner til at skrotte solceller for millioner

Illustration: Kristian Sylvester-Hvid

27 velfungerende solcelleanlæg til en værdi af omkring 25 millioner kroner risikerer at skulle pilles ned fra skoletage, sportshaller og rådhusbygninger i en række danske kommuner. De er nemlig ulovlige og har været det, siden Energistyrelsen i 2013 begyndte at fortolke kommunale solcelleanlæg som forsyningsvirksomheder.

Dem må kommunale virksomheder – modsat regionale og statslige – ikke drive, og hvis anlæggene skal lovliggøres ved at udskille dem som selvstændige selskaber, forvandles de elsparende tiltag hurtigt til underskudsgivende forretninger.

Læs også: Kommunernes million-solcelleplaner lammet af lovfnidder

»De eneste to muligheder er, at man enten laver en fornuftig politisk beslutning og redder anlæggene, eller at vi på tværs af landet må pille anlæg for 25 millioner kroner ned,« siger Lars Thygesen.

Han er formand for foreningen Energiforum Danmark, der har opgjort tallene, og er til daglig faglig leder for Energi og Teknik i Silkeborg Kommune. Og her er fire anlæg på kant med loven.

»Vi har i Silkeborg arbejdet intenst på at se, om vi ikke kunne undgå at smide fire millioner gode skattekroner ned i afløbet, fordi man har lavet noget lovjuks. De her anlæg blev jo etableret i god tro til lovgivningen,« siger han.

Lodtrækning afgjorde anlæggenes fremtid

Kommunen var midt i en stor satsning på solceller, da reglerne blev ændret, og landets kommunale solcelleanlæg røg på usikker kurs.

Danske kommuner fik i 2013 at vide, at Energistyrelsen betragter deres små elproducerende solcelleanlæg som elværker, og at de derfor skal udskilles i særlige selskaber, som så sælger strømmen tilbage til skolen, sportshallen eller svømmehallen – med afgifter og moms.

Læs også: Kommuner efter 'dilettantisk' lodtrækning: Vel vil vi ej pille solceller ned

Af hensyn til eksisterende og planlagte anlæg oprettede den daværende regering en dispensationspulje på 20 MW. Den var dog langtfra stor nok til at omfatte alle anlæg , og deres fremtid blev derfor afgjort i en tilfældig lodtrækning. Den dag i dag får bygninger i 13 danske kommuner derfor strøm fra ulovlige solceller.

»Puljen viste sig at være alt for lille. Så man endte med ikke at opfylde lovgivningens formål om at dispensere alle de igangværende projekter,« siger Lars Thygesen.

København valgte underskud fremfor skrotning

I slutningen af 2014 valgte Energistyrelsen at anmelde de resterende 76 kommunale anlæg til Statsforvaltningen, men i dag er der altså stadig 27 tilbage. Mens Københavns Kommune for eksempel har valgt at lovliggøre tre anlæg - med et driftunderskud på 1,2 mio. kroner over ti år til følge - så er denne løsning uholdbar for de fleste andre kommuner.

Læs også: Københavns Kommune tvinges til at købe egen solcelle-strøm til overpris

For 16,5 MW urealiserede planer

»Hvis man kunne lægge solceller på taget, sælge strømmen og lave en forretning ud af det, så var der jo solceller på alle danske tage. Det kan man ikke,« siger Lars Thygesen.

Fremtiden for de kommunale anlæg ser heller ikke ligefrem lys ud. I en rundspørge udført af Kommunernes Landsforening i 2014 svarede 85 procent af de adspurgte teknik- og miljøchefer i kommunerne, at de har opgivet planer om yderligere solcelleanlæg. I alt skulle der ifølge KL ligge urealiserede færdige planer for over 16,5 MW ude i kommunerne.

Læs også: Regelcirkus får 85 pct. af landets kommuner til at droppe nye solcelleanlæg

Reglerne gælder kun for kommuner

Hvis de ulovlige anlæg fik lov til fortsat at producere el til de kommunale bygningers eget forbrug, ville staten ifølge Energiforum Danmarks beregninger gå glip af cirka en million kroner om året i form af manglende elafgift og PSO. Søren Rise, der er næstformand i Dansk Solcelleforening, mener dog ikke, at der er meget fornuft i at bruge statens provenu-tab som argument for reglerne.

»Med en kommunal virksomhed giver det jo ikke mening, for det er bare penge, man flytter frem og tilbage mellem staten og kommunen. Hvorfor skulle det være slemt, at kommunerne får det billigere? Det tror jeg ikke, der er nogen, som kan gennemskue,« siger Søren Rise.

Læs også: Solcelleforening raser: »Vi troede, vi havde en aftale«

Statslige, regionale eller private virksomheder må godt sætte solcelleanlæg op og selv benytte energien produceret af solcelleanlægget. Han mener, det er dybt urimeligt, at kommuner ikke kan det.

»Man kan ikke forbyde folk at dyrke deres egne gulerødder, men det er det, man gør her. De eneste i hele landet, der ikke må sætte de her anlæg op, er kommunerne. Det er ikke rimeligt. De må have samme regler som hvilken som helst anden dansk virksomhed,« siger han.

Mens Energiforum Danmark deler hans holdning, så forsøger de i første omgang at redde de eksisterende ulovlige anlæg. I et åbent brev til energi-, forsynings- og klimaudvalget opfordrer de til, at den oprindelige dispensationspulje udvides med 2 MW.

»Det her handler ikke om, hvorvidt kommunerne skal opsætte solceller fremadrettet eller ej. Det har vi jo en forståelse for, at det tilsiger de nationale strategier, at det skal kommunerne ikke. Det handler om, at man skal redde de her 27 anlæg, som er kommet i klemme, da man lavede noget lovjuks i 2013,« siger Lars Thygesen.

Det er usundt at kommunerne skal drive anden virksomhed end at sikre den direkte borgerservice. Hvem kan i fuld alvor tro, at en kommune kan være den bedste ramme at oprette, organisere og drive en virksomhed som fx elproduktion på?!

Mens Københavns Kommune for eksempel har valgt at lovliggøre tre anlæg - med et driftunderskud på 1,2 mio. kroner over ti år til følge - så er denne løsning uholdbar for de fleste andre kommuner.

Dette er et tydeligt udtryk for, hvorfor kommunale politikere skal begrænses så langt som muligt i deres mulighed for at bruge frit borgernes penge. Jeg mener, hvorfor pokker finder københavnerne sig i at se deres penge spildt på denne måde? Hvorfor accepterer de stiltiende, at deres kommune hvert år smider 1,2 mio ud ad vinduet, fordi de synes de skal være med på noderne og lave solstrøm - på den dyre måde!?

De kommunale skoler skulle i stedet finde resterne af ansvarlighed overfor borgerne tilbage - og så kan man jo fx udleje tagareal til interesserede lokale virksomheder, der måtte ønske at producere strøm, når solen skinner.

  • 14
  • 47

Jeg kan godt forstå at de fleste undrer sig over forløbet af nærværende sag.

Jeg har ikke så megen kendskab til lovgrundlag mv. at jeg vil forholde mig specielt til det lovmedholdelige. Eller det modsatte.

Det er åbenlyst ulogisk at kommunerne ikke må, samtidigt med at det er fuldt lovligt for regioner og staten, at udføre præcist det samme.

Undtagelsesvist er jeg enig med Claus Wøbbe. Offentlige virksomheder bør holde sig til deres kerneopgaver, således at ændrede regler for afgifter, ejerskab mv. ikke risikerer at gå udover de opgaver, som den enkelte institution er sat I verden for at løse.

Derfor er det jo afgørende at der drages den nødvendige lære af solcellesagen, så vi undgår lignende I fremtiden.

Jeg har kendskab til to eksempeler:
Varmepumper på offentlgie institutioner har IKKE mulighed for at få refunderet afgifter på el, som momsregistrerede virksomheder jo har. det skyldes alene det forhold at en offentlig institution ikke er momsregistreret.
Tilsvarende gælder for højskoler, efterskoler etc., hvor der kun kan ske en delvis refusion, svarende til den enkelte skoles moms-%.
Det betyder ikke jeg mener varmepumper på offentlige institutioner ikke er lovlige, men alene at de er mindre rentable end på andre bygninger.
Det forhold at de ikke kan opnå den reducerede el-afgift har forledt flere til at installere varmepumper, som efterfølgende viser sig ikke at være rentable I forhold til den eksisterende forsyning fra for eksempel et effektivt gasfyr.

Minikraftvarme, kan meget mere direkte sammenlignes med solcellesagen.
Her er også tale om produktion af el, hvor økonomien er baseret på det forhold at disse anlæg kan opnå status som egen-producenter.
Også her kan en regelændring medføre spildte investeringer I anlæg. Hvis for eksempel egenproduktion begrænses eller helt forhindres.
Jeg vil vurdere at minikraftvarme alene kan installeres på kommunale bygninger, hvis det sker I regi af et selvstændigt selskab.

For anlæg over 250 kW varme er der desuden krav om at de godkendes efter Varmeforsyningsloven.
Dette medfører at anlæggene kun kan godkendes såfremt de udviser en positive samfundsøkonomi.
Solcelleanlæg falder ikke ind under dette, da det kun er gældende for varmeforsyning, medens minikraftvarmeanlæg falder ind under loven, da de jo leverer en hel del varme.

  • 2
  • 3

@Claus Wøbbe

"Dette er et tydeligt udtryk for, hvorfor kommunale politikere skal begrænses så langt som muligt i deres mulighed for at bruge frit borgernes penge. Jeg mener, hvorfor pokker finder københavnerne sig i at se deres penge spildt på denne måde? Hvorfor accepterer de stiltiende, at deres kommune hvert år smider 1,2 mio ud ad vinduet, fordi de synes de skal være med på noderne og lave solstrøm - på den dyre måde!?"

Spar din foragt for kommunal politik til en anden gang, skyd heller på Tinget i stedet.
Sjusket lovgivning, sjusket korrigerende handling og lotteri.

Det er 1,2 mio årligt, men over 10 år.
Tror du ikke at de 3 anlæg har en større værdi en 1,2 mio?
hvor meget tror de skal bruge for at fjerne solcellerne og hvor meget tror du de kan få for at sælge dem brugt?

  • 32
  • 1

Tænk at vi står i en situation, hvor landet bliver taget som gidsel af vores eget bureaukrati..

At vi kan blive tvunget til at ødelægge en del af landets infrastruktur fordi vores bureaukrati er blevet så kompliceret at vi ikke kan finde ud af at give os selv lov til at gøre det åbenlyse rigtige...

  • 45
  • 1

Kommuner må gerne opkræve garantiprovision på lån til fjernvarmer. Er det ikke også forsyningsvirksomhed eller bank virksomhed? Det er I følge en dom I byretten lovligt at opkræve.
hvad med en varme pumpe I kommunens bygninger? er det ikke også forsyningsvirksomhed? da man jo henter varme uden for og putter det ind I bygningen?
Så er det måske også ulovligt at have vinduer i bygninger, der kommer jo gratis varme og lys ind?


.

  • 15
  • 1

er direkte uværdig, men desværre ikke overraskende.

Se fx. "Anderkendelsesværdigt formål", hvor fortolkningen af knivbesiddelse og hovedbeklædningers lovlighed er lagt ned på gadeplan, med hvad deraf kan følge af tilfældighed og uret.

Her demonstreres med al (u)ønskelig tydelighed en skammelig fortsættelse af regering og ministres opgivenhed over for de opgaver, de er sat til at løse (og selv har bedt om på valgdagen), når de bliver lidt svære, og omfatter almindelige menneskers daglige gøremål.

Som borger er det tilsvarende meget svært at finde respekt for vort styre, når man som tilskuer i fx. solcelkesagerne her magtesløst må stå og se pengene fosse ud i havet, fordi lovgivning har udviklet sig til venstrehåndsarbejde, og skændsmål og gensidig intimidering er blevet den primære aktivitet på Slotsholmen. .

Der er god konsensus omkring, at demokrati trods alt er den mindst ringe løsning, så det holder vi os til, men det legitimerer ikke lovsjusk og forvirrede, ofte opportunistiske, nød- og lappeløsninger, som demonstrerer åbenlys foragt for vælgerne, når valget er overstået, og taburetterne indtaget.

Man kunne virkelig ønske sig et højere dagligt niveau og en langt større interesse for at gribe hurtigt ind, når tingene kører af sporet på grund af fordums sjusk og synder, så hér er en oplagt mulighrd for regeringen til at demonstrere kompetent adfærd.

Jeg venter spændt...

  • 10
  • 0

Goddag mand økseskaft...

Solcellerne er vel ikke sat op i første omgang for at tjene penge - de er vel sat op for at mindske klimaaftrykket. Så det åbenlyst rigtige er vel at lade dem sidde, i stedet for at pille dem ned.

  • 25
  • 3

Denne form for idioti må da være særegent for lilleput nationen Danmark. Ikke alene sørger man for at håndhæve reglerne til mindste komme, man indretter dem så alle kan se vanviddet. Stat og regioner må åbenbart gerne drive den form for "virksomhed", mens kommunerne - der kan spare lidt på elregningen ved selv at udnytte solens lys - ikke må.

Det er kejserens nye klæder i genfortolkning: Se - de har ingen hjerne. Jeg håber ikke at den historie havner i udenlandske medier.

  • 11
  • 0

Det er vigtigt at huske, at "love" er noget de folkevalgte vedtager, og at formuleringerne er lavet så godt som muligt i forhold til hensigten.
Staten har også, for at opnå en vis effektivitet, lavet "styrelser", som Per definition er selvstændige forvaltningsenheder - det operative orde er selvstændige, og med ringe politisk kontrol.
Når Energistyrelsen derfor i 2013 "beslutter", så bliver fejlen, at politikerne ikke griber ind og siger: "det var ikke meningen".

Jeg forstår ikke argumenterne ovenfor om "kommuner som driver virksomhed". Når en kommunal bygning / institution har ledige m2 og med fordel kan anlægge jordvarme, solpaneler, varmepumper eller solceller - fordi det er godt i deres driftsregnskab - så burde det vel være muligt ? Det virker da som sund tænkning.

Men selvfølgelig, logik har intet med politik at gøre.

Husk eksemplet, hvor e.g. skoler skiftede glødepærer til sparepærer (for at spare penge som kunne bruges til andre formål) ? Resultatet blev en budgetnedskæring året efter fordi eludgiften var reduceret. Det er ren Erasmus Montanus.

Hvorfor har vi ikke mekanismer som kan fange åbenlyse tåbeligheder, og ændre love, bekendtgørelser, administrativ praksis osv. - så det er til gavn for os alle ?
Jeg forstår det ikke !

  • 9
  • 1

Også korrekt.

Og måske skal kommuner ikke være "first movers" - med mindre der er tale om et bevidst "forsøg", men så er der jo også principielt en afsat risikoafdækning.
Ingen af de nævnte løsninger er nye.

Men det har jo også vist sig risikabelt at satse (ukritisk) på "laveste bud" i diverse udliciteringer.

Igen spiller "systemet" en rolle: det gennemtvinger, næsten, altid valg af laveste bud.
Der skal rigtig gode argumenter til før "skepsis" får lov til at råde; og så løber "myndigheden" en risiko for sagsanlæg for usaglighed ......

  • 2
  • 1

Som jeg husker sagerne er der tale om anlæg der skal producere til eget brug. D.v.s. at de ikke skal sende strøm på nettet men udelukkende producere strøm der bliver brugt på matriklen. Meeen loven siger åbenbart at man skal udskille strømmen i et separat selskab der så skal sælge strømmen til den forbruger der i forvejen er eneste aftager. Det er da tåbeligt, især når ligenende anlæg er tilladt i privaten og hos regioner og stat.

  • 13
  • 1

Tak Flemming:

Varmepumper på offentlige institutioner har IKKE mulighed for at få refunderet afgifter på el, som momsregistrerede virksomheder jo har. det skyldes alene det forhold at en offentlig institution ikke er momsregistreret.

Normalt når man har varmepumpe eller elvarme, så er det elselskabet, der sørger for, at man betaler reduceret elvarmeafgift. Man skal således ikke først betale fuld afgift og derefter søge den retur på samme måde som virksomhederne gør med deres andel af processtrøm.
Jeg forstår godt, at en folkeskole har svært ved at registrere sig i BBR som elopvarmet helårsbolig, men er der virkelig ikke andre måder en skole kan opnå den samme reducerede elvarmeafgift til deres varmepumpe?
Det forekommer som et fejl i systemet, hvis man kun sørger for rentabiliteten for små private varmepumper og ikke de halvstore i institution og virksomheder...
Lad os bare antage, at de er under 250kW aht varmeforsyningsloven.

  • 1
  • 0

Der er flere, der har skylden! - Først lokker man (useriøst) os alle til at opsætte solcelleanlæg. Og når vi så lever op til det, så vågner politikerne og stopper det - eller begrænser det.
Man skulle slet ikke have støttet de mange projekter, for solceller er kun effektive i solskin - og en lille smule i gråvejr.
Om aftenen og om natten og om morgenen leverer de ingenting - og meget lidt i gråvejr.
Alt-i-alt leverer de kun elektricitet i ca. 12-15 % af årets timer, så det er utrolig dårlig udnyttelse af investeringen.
Fint at private (bl.a. jeg selv!) har opsat solceller før 19.november 2012, hvor ordningen var gunstig, men set fra et samfundsmæssigt synspunkt er det meget lidt værd.
Så stop opsætningen af solceller, indtil man evt. engang finder løsninger (el-lagring!!!), så energien kan gemmes til de 85 % af tiden, hvor vi også har brug for elektriciteten.
Men gak at pille anlæg ned, når der er monteret.

  • 4
  • 6

Er det dybest set ikke et useriøst, ikke professionelt indlæg ?

Solskinstimer og alt det der er bare tekniske parametre.
Det handler alene om 1) antal producerede kWh og 2) anlægs- og driftsomkostninger.
Hvis bundlinien er positiv, så er det vel godt ?

Der er NATURLIGVIS den krølle, at når der ydes anlægstilskud, så rykkes balancen.
Men det ændrer ikke ved,at det stadig kan være sund fornuft at høste energien.
At den oprindelige ordning så fik karakte af et "sugerør" i statskassen er bare en politisk fejl som kunne være forudset.

Det er ikke indlysende, men måske findes objektive beregninger, at xx.000 solcelleanlæg til x.000.000 kroner på ledige tagflader ikke er en god ide ?
Det er heller ikke indlysende, om de samme m2 på tagene bedre kunne udnyttes til solfangere, med tilhørende varmevekslere.
Samlet set er der tale om manglende teknisk/økonomisk optimering.
Desværre forplumres diskussionen af sekteriske interesser fra el- og fjernvarmeselskaber, kombineret med statens behov for inddrivelse af afgifter.

Sluttelig skal alle holde sig for øje, at det ikke BARE handler om økonomi.
Energi, sort eller bio-agtig, er en knap ressource; fordi det er billigere at bruge e.g. el eller fjernvarme, så bliver det ikke en objektiv god ide - hvis en vedvarende kilde alternmativt, og til højere pris, kunne bruges.

  • 0
  • 0

Undtagelsesvist er jeg enig med Claus Wøbbe. Offentlige virksomheder bør holde sig til deres kerneopgaver, således at ændrede regler for afgifter, ejerskab mv. ikke risikerer at gå udover de opgaver, som den enkelte institution er sat I verden for at løse.


Jeg kan på ingen måde være enige med jer i denne holdning...

Hvor går grænsen for hvad mommunerne må? De må ikke producerer el til egetforbrug, men Claus accepterer at de udlejer tagplads til private aktører? Hvorfor må de gå ind på marked for udlejning af tagplads?

Må de producerer den varme som kommunens bygning har behov for? Eller skal de være forpligtet til at købe denne ydelse ved en privat aktør? (Hvad er forskellen på at producerer el og varme?)

Må de fordele intern post mellem kommunens kontorer, eller skal de være forpligtet til at tilkøbe denne ydelse ved private aktører (f.eks. Post Nord)

Må de have en kantine hvor de selv har ansat personalet, eller skal denne ydelse leveres af private aktører?

Rengøring, It, Indkøb, Løn... Og sådan kan man blive ved. Vi får ikke en effektiv kommunedrift når de ikke selv må udfører de opgaver der er nødvendige for driften, men som ikke direkte er tilknyttet den specifikke driftsopgave

  • 14
  • 0

Man skal således ikke først betale fuld afgift og derefter søge den retur på samme måde som virksomhederne gør med deres andel af processtrøm.
Jeg forstår godt, at en folkeskole har svært ved at registrere sig i BBR som elopvarmet helårsbolig, men er der virkelig ikke andre måder en skole kan opnå den samme reducerede elvarmeafgift til deres varmepumpe?

Mads.
jeg blev klar over det på det Nye Hospital I Århus, hvor vi har varmepumper, der køler og leverer verskudsvarmen til hospitalet.
Et hospital er defineret som 30% erhverv og 70% offentlig. De kan derfor kun få 30% refunderet af den fulde refusion.
For kommunale institutioner, der ikke leverer varer eller tjenesteydelser til andre kommuner mv. kan derfor intet få refunderet.
Eneste der kan få refunderet er som du nævner beboelse, der er registreret som elvarme. og så momsregistrerede virksomheder.

På den anden såde, så er det vel også lidt Klods Hans at een offentlig institution (den kommunale institution), skal have penge af en anden (staten). ?

  • 1
  • 1

Citat: "Vil modarbejde små anlæg

Afdelingschef Kristoffer Bøttzauw fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet erkendte, at solcellelovgivningen har været et smertensbarn for den siddende regering:

»Derfor anerkender vi også behovet for stabile og klare rammer for udbygningen,« sagde han.

Regeringen skelner dog klart mellem det, Bøttzauw kaldte løsning 1, som er en dyr udbygning med solceller hos private, finansieret af afgiftslettelser, og løsning 2, hvor man støtter etablering af de langt billigere markanlæg, der sender strømmen direkte ind på nettet med et vist tilskud.

»Vi vil modarbejde den dyre løsning 1 og støtte den billige løsning 2 i form af teknologineutrale udbud, hvor solcellerne får en afgørende rolle,« pointerede afdelingschefen." Citat slut.

Regeringen har det som politik at saboterer "små dyre anlæg".

Desværre for regeringen er denne skelnen mellem dyre og billige anlæg et blålys: "Billig" har ikke noget at gøre med, hvad strømmen fra solcellerne koster at producere og transportere. "Billig" betyder billigt for statskassen, fordi solceller på marker bliver beskattet som al anden el, hvor "dyre" anlæg så er svært beskatbare anlæg, hvor strømmen bliver brugt på samme matrikel hvor den produceres.

  • 7
  • 0

Regeringens kamp mod de små private anlæg er stensikkert en tabersag:
Vi har alle brug for et tag over hovedet. I øjeblikket kan et tag, hvor selve taget er solceller, købes for 1600-2000 kr/m2. Det giver en pris på strømmen (Øst/vestvendt tag, pengene betalt kontant, over 25 år) på mellem 65 og 81 øre.
At almindeligt tag koster i prislejet 600-1000 kr/2. Så når solcelletagene har fået halveret prisen står boligejerne med valget mellem at bruge 800 kr på et tag, som er et tag, eller et tag som producere mellem 10000 og 25000 kwt om året.
Selv hvis man skulle smide en stor del af strømmen væk er det jo indlysende en god forretning for husejeren. Men er samfundsmæssig direkte dumt.

Hvis man sætter det at have tag over hovedet til 0 kr er prisen på strømmen fra et tag 800 kr/m2 25 øre. Altså ca. den nuværende spotpris på el.

Dvs at lovgivningen helt banalt skal lade tagejere sælge strømmen til spotpris.
Ellers kommer vi til at se private batteriløsninger eller måske ligefrem tage der er (over-)dimensionerede så man har strøm nok om vinteren. (Kræver i størrelsesorden 400 m2 tag vendt øst/vest, eller 300 m2 tag vendt mod syd. Det giver en fornuftig økonomi hvis et solcelletag kan købes og sættes op for 400 kr/m2)

  • 5
  • 0

Ja, det er sagen i en nøddeskal - og det på stort set alle områder, hvor man unødvendigt vælger at favorisere "markedet" fremfor borgerne.

  • 1
  • 1

Mand, hvor jeg savner følelsen af, at staten, er der for os.
Jeg føler langt ind i min sjæl, hvordan mere og mere bliver en slåskamp, -mere og mere handler om konkurrence og forretning,
Jeg oplever dag for dag, at den siddende regering ønsker at køre det offentlige i sænk.

Fri os fra tanken om, at alt er forretning, alt er konkurrence, og at der skal tjenes penge på alt.
Fri os fra tanken om, at kun det private skaber værdi, og det offentlige ligger til last.

  • 3
  • 2

Skal vi som samfund kun tilgodese den enkelte, eller skal vi også tage samfundsmæssige hensyn?


Hvordan er det gået i lande der har haft sat fokus på samfundet over individet?
ikke så godt

Hvordan er det gået i lande der har ladet individet kommer før samfundet?
ikke så godt

Svaret spørgsmålet er derfor; Alt med måde!

Hvis vi som samfund skal noget omkring strøm, bør vi tillade fjernplaceret nettomåler ordning på andelsbasis.
Fordelen fra stordrift, med synlig gevinst til de individuelle forbrugere.

Alle kan være med! Ejere som lejere, huse som etageejendomme, private som erhverv.

  • 0
  • 0

Ja.

Alt med måde.....

Staten -fællesskabet- skal ikke opføre sig som fjende, og det føles sådan, omkring solcellereglerne. Jeg er selv kommet i klemme.

  • 5
  • 0

Vi har alle brug for et tag over hovedet. I øjeblikket kan et tag, hvor selve taget er solceller, købes for 1600-2000 kr/m2. Det giver en pris på strømmen (Øst/vestvendt tag, pengene betalt kontant, over 25 år) på mellem 65 og 81 øre.

Så det ville altså klart ikke kunne betale sig, hvis ikke lige det var fordi man havde skævvredet alting med afgifter.
Bemærk at elnettet skal jo stadigvæk betales, hvis ikke du går ren ø-drift.

At almindeligt tag koster i prislejet 600-1000 kr/2. Så når solcelletagene har fået halveret prisen står boligejerne med valget mellem at bruge 800 kr på et tag, som er et tag, eller et tag som producere mellem 10000 og 25000 kwt om året.

Så er det jo spørgsmålet om den forudsætning holder, at et tag bygget af solceller kommer ned i samme pris som et traditionelt tag.
Og husk igen, at elnettet skal jo stadigvæk betales, hvis ikke du går ren ø-drift.

Selv hvis man skulle smide en stor del af strømmen væk er det jo indlysende en god forretning for husejeren. Men er samfundsmæssig direkte dumt.

Hvis man sætter det at have tag over hovedet til 0 kr er prisen på strømmen fra et tag 800 kr/m2 25 øre. Altså ca. den nuværende spotpris på el.

Dvs at lovgivningen helt banalt skal lade tagejere sælge strømmen til spotpris.

Se alt det er jo meget godt, hvis det kun er en enkelt i hvert villakvarter der gør det. Men gør vi det alle, så afsætter vindmøllerne ikke strøm når solen skinner, og der er jo stadigvæk de samme anlægsomkostninger der skal afskrives og de samme udgifter til vedligehold. Så kommer vi alle sammen til at betale det samlede beløb som idag for vindmøllestrøm, bare fordelt på færre kWh, der så til gengæld er dyrere.
Vi skal jo stadigvæk have samme antal vindmøller, til når solen ikke skinner, og det samme elnet.

Ellers kommer vi til at se private batteriløsninger eller måske ligefrem tage der er (over-)dimensionerede så man har strøm nok om vinteren.

Se det er jo den slags der skal til, hvis du skal have en reel sammenligning af rentabiliteten. Hvad er udgifterne idag til strøm og elnettet, sammenlignet med hvad det vil koste dig at gå ren ødrift.
For at kunne lave disse sammenligninger kræver det natuligvis, at man går over til at opkræve tilslutning til elnettet som en fast pris og ikke som en pris per kWh. Og at vi fjerne afgifterne på el.

Jeg tror at en sådan beregning vil vise, at det ikke kan betale sig at gå ødrift. Og at det altså hverken samfundsøkonomisk eller privatøkonomisk er fordelagtigt med stor solcellenandel af strømmen fra private tage.

  • 1
  • 0

Svaret spørgsmålet er derfor; Alt med måde!

Enig.

Nu er der jo et fællesskab, som netop IKKE er staten - eller kommunen for den sags skyld.
Her tænker jeg på alle de fællesskaber vi har på vand, varme, digelaug, pumpelaug, delebiler, forsamlingshuse etc. etc.
Vi kan jo nok I sidste ende takke de driftage landsmænd, der for et par århundreder siden gik sammen om mejerier, slagterier, foderstofforretninger etc. Med det formål at gøre det bedre for alle der ville være med.
Det er ihvertfald en historie, som rigtigt mange udenfor landets grænser, misunder os dybt.

Derfor er mit fokus at sikre disse fællesskaber, som påtager sig ansvar for egen situation og gør det på en måde, som kommer flest muligt til gavn, de bedst mulige betingelser at fungere under.

Det andet som jeg har erfaret gennem min lange kariere I byggeri og energi, er at løsninger, som er baseret på en fritgelse, en dispensation, en given prisforskel etc. alle har fået en relative kort levetid.
Solcelleebranchen er det nyesete og mest lysende eksempel på dette.

Derfor er jeg altid dybt skeptisk, når en løsning er baseret på undtagelser eller fritagleser.
Det bliver før eller siden udvandet eller helt lukket.
Grunden er ofte at det dybest set ikke var et fornuftigt projekt, set med fællesskabets øjne.

  • 3
  • 2

@Jens Olsen
Jeg går ud fra, at vi er grundlæggende enige om, at vi skal bygge et energisystem op, som er billigst mulig, set som samlet system.

Et af problemerne med at gå i gang med at regne på og diskuterer om solcelletage er en god og økonomisk fordel, er at det kræver at vi kender påvirkningen på de andre dele af systemet. (Produktion, transport, forbrug, lager). Så helt grundlæggende mener jeg, at vi skal have et permanent "panel", der regner på, hvordan vi skal bygge vores samlede system. Sidste gennemregning er fra 2012, og i de 6 år er det sket så meget at de mest dækkende ord er i stil med: paradigmeskift eller revolution.

Så måske har du ret i at det ikke (om 15 år) kan betale sig at sætte solceller på alle villaer. (Jeg har ikke kapacitet til at gennemregne det samlede senarie.)

På min side er jeg så til gengæld overbevist om at et tag af solceller, kommer ned i samme pris som et almindeligt tag. Og at private så vil lægge solcelle tage i stedet for almindelige tage. Hvis det bliver et faktum, kommer det til at påvirke hele systemet. Som du er inde på kommer vindmøllerne til at stå stille i solrige: Men det bevirker så at vindmøllerne holder længere; de kommer til at producere i fx 25 år i stedet for 20. Det der påvirker elprisen i det senarie er forrentningen af egenkapitalen.
(Kan det betale sig at have overkapacitet eller er lagerløsninger billiger?)

Hvordan ser prisen i det samlede system så ud? Hvordan vil det påvirke fjernvarmesystemet at en stor del af eller alle villaejerne har billig strøm til rådighed? (Varmepumper eller direkte virkende gulvvarme!) En industri der omsætter for et større tocifret mia-beløb og har 10.000-vis af ansatte?
Det er et muligt senarie og i dag er der ingen, der har gennemregnet det eller for så vidt genregnet andre senarier.

Som regeringen/folketing agere lige nu, minder det mest om en struds, der stikker hovedet i jorden, fordi vi bliver nød til at omlægge store dele af vores afgift- og skattesyttem. Og det eneste regeringen kan finde på at siger er: (top)skattelettelser. Det er en fattig og ikke-intelligent måde at styre vores land på. Det kræver faglige og økonomiske input som ikke er til stede eller bliver ikke tilvejebragt.

  • 2
  • 0

Jeg går ud fra, at vi er grundlæggende enige om, at vi skal bygge et energisystem op, som er billigst mulig, set som samlet system.

Absolut. Min bekymring er, at mange tilsyneladende kun betragter tingene ud fra et privatøkonomisk synspunkt.
Vi skulle jo helst have et afgiftssystem/støttesystem der gør, at der etableres sammenfald mellem de privatøkonomiske og de samfundsøkonomiske interesser. Det kan vel reelt betyde, at man også bør droppe moms på el.

Så måske har du ret i at det ikke (om 15 år) kan betale sig at sætte solceller på alle villaer. (Jeg har ikke kapacitet til at gennemregne det samlede senarie.)

Nej, en komplet gennemregning af samfundets energisystemer kræver vist en ganske omfattende model.

Som regeringen/folketing agere lige nu, minder det mest om en struds, der stikker hovedet i jorden, fordi vi bliver nød til at omlægge store dele af vores afgift- og skattesyttem. Og det eneste regeringen kan finde på at siger er: (top)skattelettelser. Det er en fattig og ikke-intelligent måde at styre vores land på. Det kræver faglige og økonomiske input som ikke er til stede eller bliver ikke tilvejebragt.

Spørgsmålet er om ikke det er fordi at mange politikere har et andet mål, at man sådan umiddelbart naivt kunne tro. Således at deres primære mål ikke er at gavne Danmark men at beholde taburetten.
Hvis man vil blive siddende på taburetten er det nok vigtigt ikke at vippe for meget med båden.

  • 1
  • 0

Se alt det er jo meget godt, hvis det kun er en enkelt i hvert villakvarter der gør det. Men gør vi det alle, så afsætter vindmøllerne ikke strøm når solen skinner, og der er jo stadigvæk de samme anlægsomkostninger der skal afskrives og de samme udgifter til vedligehold.


Du beskriver en situation som vi håndterer i dag:
Hvor der indenrigs produceres strøm fra "Kilde-A" og vi henter strøm fra naboerne til at supplere op.
Vinden begynder at blæse og vi får mere strøm i systemet end vi forbruger.
Overskudstrømmen sælges til naboerne til handelspris, og er prisen for lav lukker rnogle vindmøller ned.

Om "Kilde-A", er kul-/træpille fyrede værker eller om "Kilde-A" er solceller, er og bliver et fedt.

Dertil kommer at solceller altid leverer i dagtimerne hvor vores forbrug er højest.
Mens vinden er fordelt ret jævnt mellem nat og dag.

Skulle der opstå situationer hvor vi ikke kan komme af med strømmen, så kan det jo ligeså godt være "mine" solceller der lukker ned, i stedet for at det er "Hansens" vindmøller der lukker ned.

Du og andre kan hyle nok så meget:
Solceller bliver så billige at folk vil sætte dem op på taget, også selv hvis vi fjerner alle el-afgifterne og momsen på el. (ikke i dag, ikke i morgen, men det kommer!...!!)

Så kan vi som samfund vælge om vi vil motivere husejerne til Ødrift eller om vi godt vil have del i deres overskudsproduktion?

Lige nu er det klart og tydeligt: Samfundet motiverer folk til at etablerer Ødrift.

Det er kun 1 vej for at imødegå dette: Sænke afgifterne og stoppe distributionsselskabernes afkast til ejerne (forrentningsværdien på 6%)

Imho, er bedste løsning: Fjernplaceret nettomåler ordning på andelsbasis.
(hvor man naturligvis betaler for transport)

  • 2
  • 0

Er jeg den eneste, der kan få øje på det ironiske i, at regler, der skal forhindre kommunerne i at rode sig ud i investeringer, der kan give økonomisk tab, nu er grund til, at kommunerne får et økonomisk tab på en investering?

Allan.
Jeg forholdt mig ikke til det skete.
Men forsøgte at se frem. Drage en lære.
Her er det jeg finder det uheldigt hvis kommunen bevæger sig ud i risikobetonede aktiviteter som ikke er en kommunal ketneydelse.

  • 2
  • 4

Hvori består det påståede sjusk?

Solcelleanlæg var forbudt for kommunerne (fordi det koster os alle penge).

Der blev - som feel good - lovgivet om en ny mulighed for at kommuner kunne søge dispensation til en begrænset samlet mængde (20MW).
Kommuner søgte dispensation og fik det - eller fik afslag.

Hvis nogen kommuner har opsat anlæg i strid med lovgivning og dispensationer, så er det da ikke lovsjusk, men ulovlig, kommunal administration.

https://www.gate21.dk/solceller-kommuner-k...

Hvornår blev de anlæg, som nogle kommuner nu klynker over, bestilt med bindende virkning?
Søgte kommunerne dispensation - og i givet fald hvornår?
Fik kommunerne afslag på dispensation - og i givet fald hvornår?

Har nogen borgere anlagt sag mod kommunalbestyrelser vedrørende ulovlig, kommunal administration?

I betragtning af overskriften må jeg tydeligvis have misforstået noget om lovgivningen, dispensationerne mv.
Hvis nogen kan opstille en tidslinje med retstilstand, dispensationsmuligheder og bestillingstidspunkter vil det være godt.
Det vil også være godt hvis nogen kan tydeliggøre hvori "sjusket" med lovgivningen består. Som jeg forstår det er loven ikke "sjusket", men klokkeklar.

  • 0
  • 2