Lovpakke skal tyverisikre døre og vinduer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lovpakke skal tyverisikre døre og vinduer

Illustration: Privatfoto

Det er en kendt sag, at frekvensen af private indbrud stiger i julesæsonen. En ny lovpakke skal imidlertid vanskeliggøre tyvenes opgave.

Det skriver DR.dk

Lovpakken går i sin enkelthed ud på, at nye døre og vinduer skal tyverisikres, så de er svære at bryde op.

I England er der krav fra myndighedernes side om, at det skal tage mindst fem minutter at bryde et vindue eller en dør op, og ifølge brancheorganisationen Pension og Forsikring er antallet af indbrud faldet med 60 procent, siden det krav blev indført.

Skal tage mindst tre minutter

Ser man på de seneste tal fra Danmarks Statistik, viser de, at der i løbet af året 2013 blev begået 748 indbrud for hver 100.000 indbygger i Danmark. Det er mere end fire gange frekvensen hos vores sydlige naboer i Tyskland og seks gange så mange som i Norge.

Dykker man ned i lovpakken, kan man læse, at Socialdemokratiet og Enhedslisten ønsker at indføre krav om, at nye døre og vinduer skal være sikret i en sådan grad, at det tager mindst tre minutter at brække dem op.

Kravet skal gælde alle nybyggerier og større renoveringer af gamle huse.

Ifølge retsordfører fra Enhedslisten Rune Lund vil lovkravet få antallet af indbrud til at falde drastisk.

Bred enighed

Og det er ikke kun partierne fra den 'røde blok', der er positivt stemt overfor den foreslåede lovpakke. Dansk Folkeparti finder det fornuftigt med krav, der kan forebygge indbrud, men mener samtidig, at det skal kunne dokumenteres, at det ikke bliver dyrere for borgerne.

De vil samtidig have lovpakken suppleret med strengere straffe til indbrudstyvene. Til DR siger retsordfører fra Dansk Folkeparti, Peter Kofod Poulsen, at DF ønsker en indbrudspakke, der går på to ben - nemlig strengere straffe og forebyggelse.

Derudover skal det vurderes, hvor meget det kommer til at koste for ganske almindelige mennesker med sådan en tyverisikring.

Forhindrer ikke tyven

Rune Lund mener overfor dr.dk ikke, at der er grund til at bekymre sig om prisen, og han henviser til, at prisen på tyverisikrede døre og vinduer er faldet drastisk i Holland og England, hvor lignende krav er indført, og produkterne dermed er gået fra at være niche-produkter til standardprodukter.

Frederik Petersen, der er salgsleder for virksomheden SparVinduer på Fyn, tør ikke spå om prisens udvikling, da det ligger uden for hans område.

Men han understreger overfor Ingeniøren, at flere forsøg viser, at tyverisikrede vinduer ikke forhindrer tyven i at komme ind, men blot øger tiden der skal bruges, hvorfor der ikke er tale om en reel tyverisikring.

»Hvis indbrudstyven har set sig varm på en genstand i et hus med tyverisikrede vinduer og døre, skal tyven nok komme ind. Om det så tager to eller tre minutter, er måske ikke det tyven tænker mest på i gerningsøjeblikket.« siger Frederik Petersen.

Emner : Politik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er et effektivt politi der bringer kriminaliteten ned, kombineret med et godt samarbejde mellem skole, sociale-myndigheder og politi.
En efterforskning af hælerne og smuglerne, bringer indbrudene ned, ikke krav til ståldøre og skudsikre vinduer.

Brandvæsnet elsker i øvrigt at de ikke kan komme ind og slukke brand, og redde folk ud i en fart!

  • 12
  • 3

"I England og Wales peger den seneste undersøgelse på, at det er muligt at nedbringe antallet af indbrudsforsøg med op til 20 % og antallet af gennemførte indbrud med op til 50 %. Det kan gøres ved at indbrudssikre døre og vinduer samt installere timer på indendørs lys og sensorer til udendørs lys"
http://www.dkr.dk/indbrud-1

"Danmark er et af de lande i Europa, der har det højeste antal indbrud i private hjem.
Det skyldes, at vi er langt dårligere til at sikre vores hjem end indbyggerne i vores nabolande, siger danske og udenlandske eksperter til P1-programmet Detektor."
http://www.dr.dk/nyheder/indland/danske-bo...

  • 1
  • 0

En efterforskning af hælerne og smuglerne, bringer indbrudene ned, ikke krav til ståldøre og skudsikre vinduer.

Her kan jeg kun give dig ret.

For det første er en sikring af hus/lejlighed hovedsaglig et spørgsmål mellem beboer og forsikring. Hvis ikke man sikrer sin bolig, bliver husstandsforsikringen dyrere. Et klassisk feedback-system, som fungerer fremragende.

Så hvorfor i alverden skal politikerne blande sig i det? Og hvordan har man tænkt sig at kontrollere det? Trække endnu flere ressourcer væk fra den rest af politiet der ikke står nede ved Kruså, så man kan kontrollere at alle vinduer er lukket korrekt?

Politisk elfenbenstårn. Men passende til den sk. "Nanny-State", hvor politikere anser voksne mennesker som lallende tåber.

Bent.

  • 6
  • 3

Forsøg i england med at forsyne stofmisbrugere med deres stof, har vist at nedbringe den samlede kriminalitet med omkring 50%

... og så brug penge på politi efterforskning. :)
Undersøgelser har vist at hvis man sætter ind over for mindre forbrydelser, fjernes vækstlaget for de større....

  • 6
  • 0

For det første er en sikring af hus/lejlighed hovedsaglig et spørgsmål mellem beboer og forsikring. Hvis ikke man sikrer sin bolig, bliver husstandsforsikringen dyrere. Et klassisk feedback-system, som fungerer fremragende.


Jeg er overhovedet ikke enig i, at det fungerer fremragende - hvis det overhovedet fungerer.

Problemet er, at eftermonteret ekstra tyverisikring er alt for dyrt i forhold til tyverisikring, der har været standardinstalleret i vinduer og døre ved fabrikationen. Men det bliver i høj grad prisen for den eftermonterede tyverisikring, der kommer til at bestemme markedets balance mellem sikringsomkostninger og forsikringspris, eftersom kun de færreste sidder og laver denne kostoptimering, når de bygger nyt hus.

Et eksempel er glaslister i vinduer. De er typisk blot sat fast med stifter. Tyven kan i fred og ro stå i baghaven og helt lydløst vippe listerne af og tage ruden ud. Er de i stedet sat fast med envejsskruer, er tyven nødt til at lave støj. Hvis envejsskruer var standard på alle vinduer, ville produktionsprisen stige med en brøkdel af prisen for at få en snedker ud til hjemmet og eftermontere skruerne.

Låseblik på døre er et andet eksempel. Et låseblik, som kan klare 600 kg last på døren er ikke meget dyrere end de normale låseblik, som vistnok klarer under 100 kg. Men skal du have en snedker til at eftermontere dem, koster det naturligvis kassen.

  • 3
  • 0

Ja mon ikke det vil være billigere og bedre for os alle sammen at betale til en politi styrke som kun beskæftigede sig med at fange indbruds tyve, bil tyve, cykel tyve end at vi alle skal sikre vores værdier.
Befolkningen kunne selv hjælpe til ved hjælp af simpel kamera overvågning i ens eget hjem, der med det samme sender film og lyd til ens telefon som så vider sendes til politi styrken.
De rykker efterfølgende ud med det samme og har bevis materialerne på deres telefon.

Hvis jeg montere en gps i min nye cykel og kan se hvor den befinder sig er jeg sku ikke sikker på at jeg kan få politiet til at hjælpe mig.

  • 2
  • 2

jeg har haft 3 indbrud i mit hus for mange år siden. Så skruede jeg nogle ordentlige skruer ind i vindus karmene i kælderen og stue etagen. der efter klippede jeg hovederne af, det efter lader en ubehagelig skarp kant.
Der har ikke været noget siden.

Edit: skal lige siges at det er 100 år gamle vinduer med fortsats ruder, som for det meste alligevel er lukkede.

  • 0
  • 1

Ansigts genkendelse vil snart være hvermands eje, monter et kamera uden for huset der dækker grunden.
Personer der træder ind på grunden genkendes, og en stor kreds af mennesker godkendes så som familie, venner, bekendte. Lusker nogen rundt som ikke er godkendte eller dækker deres ansigt med den populære hætte trøje og dertil hørende taber låg, sendes alarmen, som sendes til politiet som derefter sender en politi drone afsted. denne drone forfølger banditterne indtil politi betjente dukker op med knipler og håndjern.
De når ikke en gang ind i huset. der skal bruges 10 drone tårne placeret strategisk rundt i København.

  • 1
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten