Lovindgreb stopper solcelleparker til 300 millioner kroner
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lovindgreb stopper solcelleparker til 300 millioner kroner

Aarhus-virksomheden Risskov Teknik & Solar var sammen med en gruppe af professionelle solcelleinvestorer godt i gang med at planlægge fire solcelleparker på landarealer i Midt- og Vestjylland. Efter planen skulle de tilsammen fylde et sted mellem 20 og 50 hektar, hvor af den ene af parkerne skulle have en effekt på hele 20 MW. Samlet pris: 300 millioner kroner.

Nu er planerne smuldret, efter regeringen forleden blokerede muligheden for, at investorer anlægger de storstilede solcelleparker. Ifølge energi- og klimaminister Martin Lidegaard (R) var der nemlig et smuthul i lovgivningen, som gjorde det muligt at pladsere flere anlæg på de maksimalt støtteberettigede 400 kW-anlæg ved siden af hinanden, så hvert anlæg isoleret set ikke oversteg 400 kW.

Det ville ifølge ministeren være en god forretning for investorer og spekulanter, der dermed kunne sælge masser af strøm, mens det omvendt være skidt for statskassen.

Læs også: Minister: Slut med solcelleparker på danske marker

Direktøren for Risskov Teknik & Solar Mikael Kjærgaard vil dog ikke kaldes for spekulant. Han har blot fulgt de regler, der nu engang var blevet opstillet, da solcelleloven blev ændret og banede vej for store anlæg.

»Vi har kæmpet med at få forretningen op at stå siden december, da der ikke er nogen private, der gider investere længere. Derfor fandt vi sammen med nogle investorer, og siden har vi været i dialog med kommuner, nettoudbydere og fundet land. Det hele har været gjort klar, men pludselig får man smidt en spand koldt vand i hovedet,« siger Mikael Kjærgaard.

Der er jo et loft over anlægsstørrelser på 400 kW. Var I ikke forberedt på, at der kunne komme et indgreb mod at omgå dette?

»Nej, det havde vi slet ikke. Jeg ved, der også er andre firmaer, der arbejder på lignende projekter, og de er også blevet overraskede.«

Professionelle solcelleinvestorer

Omdrejningspunktet i projekterne har været de mange millioner, som gruppen af investorer var parate til at lægge i kassen.

De har ikke haft lyst til at medvirke i denne artikel, men er ifølge Michael Kjærgaard en dansk investorgruppe, der har specialiseret sig i at investere i solcelleparker rundt om i Europa, ligesom man kender det fra vindmølleparker.

Tidligere kunne Ingeniøren viderebringe et rygte om investorer, der undersøgte muligheden for en solcellepark på hele 300 MW (Danmarks samlede effekt fra solceller var i 2012 420 MW). Hos Energinet.dk kan man også fortælle, at de har fået flere henvendelser fra folk, der har undersøgt muligheden for flere store anlæg.

Læs også: Rygte om monsterpark med 300 MW solceller tvang regeringen til lovændring

En af dem er Mikael Kjærgaard, der ellers var trådt ind i næste fase af planlægningen af solcelleparker.

»Vi var så langt, at der skulle til at laves VVM-screenings og lokalplaner. Vi ville derfor være kommet i gang med at anlægge parkerne i år eller næste år,« siger Mikael Kjærgaard.

Det må parterne nu droppe. I stedet undersøger de nu muligheden for at investere nogle af de mange penge i store anlæg på virksomhedstage.
En plan, han håber at kunne gennemføre, selvom han er kritisk og bekymret for, at der kan komme endnu en regulering, der også forhindrer ham i det.

»Nu prøver vi at sadle om, men man er jo bekymret for, at det også forbydes på et tidspunkt,« siger han.

»Jeg vil ikke lyde negativ, men det er virkelig frustrerende. Det er, som om vi ikke må have lov at drive forretning,« afslutter han og henviser til den turbulens, som markedet har været præget af, siden loven om støtte til solceller blev ændret.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Det ville ifølge ministeren være en god forretning for investorer og spekulanter, der dermed kunne sælge masser af strøm, mens det omvendt være skidt for statskassen."

Det viser jo med al tydelighed, at befolkningen skal narres til at smide penge i cirkulation i miljøets navn, men så snart der er optræk til provenutab i statskassen, så betyder miljøet ikke længere noget.

  • 15
  • 4

Så kan vi trøste os over, at vi ikke i så stor stil bidrager til at ødelægge miljøet i de områder i Kina, hvor cellerne fremstilles.

Hatten af for en modig og nødvendig politisk beslutning - det er svært at have rigtigt ondt af folk, der spekulerer i en i bund grund usund planøonomisk energipolitik.

mvh Flemming

  • 6
  • 3

Det er utroligt så emsig ministeren er når det gælder solceller, han skulle hellere tage og se vindmøllebranchen efter i sømmene, der er pumpet milliarder ind i den branche uden han har løftet et øjenbryn.

M.v.h.
Søren

  • 7
  • 4

Det ville ifølge ministeren være en god forretning for investorer og spekulanter, der dermed kunne sælge masser af strøm, mens det omvendt være skidt for statskassen.

Her gik jeg og troede at støtten kom fra PSO midlerne og det er jo ikke statsstøtte, når det er til vindmøller (siger nogen) - hvorfor er det så et problem når det er solceller ?

  • 6
  • 1

Vindmøller er romantik, hvor Tvind , fik den store gevinst, de fik nemlig lov til selv at bruge strømmen.
Hvilke forbrugere ønsker at købe energi til tredobbelt takst, det er en side af problemet.
Vindmøller som udgangspunkt, skulle skabe arbejdspladser, og Vestas fik snablen i vores pengekasse via folkeaktier, hvor kursen toppede på ca 700 og nu ca 47 og Danskernes tab på 120 milliarderr kroner , fortæller sin egen historie, og samtidig er arbejdspladserne sivet ud af Danmark.
Solceller som Kina vare, altså få arbejdspladser i Danmark, blev Lidegårds økonomiske stopklods, nemlig panelstrøm afregnes i konkurrence med billig kul energi, og hullet i Statskassen , skal filtreres.
Co2 menneskehedens grundstoffer.Finn Bjerrehave Vig

  • 2
  • 4

Jeg vil også mene at det er ekstremt dårlig udnyttelse af 50 hektar god landbrugsjord. Man vil få langt mere ud af at bibeholde opdyrkningen og blot smide nogle møller op - hvis det endelig skal være.

  • 3
  • 0

det er en mærkelig verden vi lever i ! det er fysisk muligt at alle som bor uden for byer ( som jeg )nemt og billigt kunne forsyne sig selv med strøm-varme men nej staten bestemmer… men pyt om 10000 år eksisterer mennesket sikkert ikke mere og så starter det så forfra og så vil jeg fandme have en mølle i haven !

  • 0
  • 4

det er en mærkelig verden vi lever i ! det er fysisk muligt at alle som bor uden for byer ( som jeg )nemt og billigt kunne forsyne sig selv med strøm-varme men nej staten bestemmer…

Der er ingen, der forbyder dig (eller andre) at sætte lige så mange solceller op, som du kan få plads til. Det du blot ikke kan forvente er, at vi andre skal betale 5-10 gange overpris for den strøm du ikke selv kan bruge, men sender tilbage i nettet.

Køb du blot et 6 kWp anlæg + batterier nok til at lagre strømmen til en "rainy day", hvis din VIRKELIGE motivation er er at være grøn - og ikke at spare penge ;o)

mvh Flemming

  • 8
  • 2

Det værste er, at ministeren og regeringen her igen dræber alt folkeligt og privat initiativ til virkeligt, at gøre noget for miljøet.

Hvorfor er det regeringen og div. uduelige politikere absolut, som regel nummer et hellere vil piske folk til, at skåne miljøet ved hjælp af alverdens kreative og ikke kreative afgifter på alle kanter og led, ja endda afgifter oven på afgifter, i stedet for, som her at tilbyde folk bare en smule gulerod, hvor de også mærker, at dette her er en win - win situation, hvor der både er lidt økonomi i det, samtidigt med, at det er godt for miljøet og strategien om, at mere og mere energi skal være grønt.

Jeg forstår ikke miljøministeren, for vindmøllerne koster også en formue for staten, her er private bare mere eller mindre koblet af, og når der så endelig kommer en muligheder der kan vække private investorer, så dræber man alt initiativ igen igen.... jeg mener det er en eklatant fejl, da det både vil skabe bredere viden og forståelse for den omstilling vi, som land er i gang med, det er simpelthen dårligt spin og dårlig ledelse.

Ps. Dette her ville også have fremskaffet permanente arbejdspladser, men det interessere åbenbart heller ikke regeringen.

  • 5
  • 4

Man kunne meget enkelt have undgået at ramme mindre landmænd, der ønskede jordanlæg på op til 400 kW og aligevel fået stoppet misbrug af ordningen.

Man kunne helt enkelt have gjort som andre steder, hvor man har krævet afstand mellem anlæggene - eller endnu bedre, man kan kræve grøn bevoksning omkring anlæggene - på den måde ville det også komme til at se godt ud og bidrage positivt til naturen.

  • 2
  • 3

Enig - og så ville Lidegaards bekymring omkring at jordanlæg er billigere end taganlæg også være løst - et jordanlæg med levende hegn omkring og får indenfor - koster nok mindst det samme som et taganlæg

  • 1
  • 1

Hvis vi vil udnytte vores investeringer i infrastruktur, herunder udlandskabler der primært udnyttes til eksport af strøm fra vind i vinterhalvåret, så har vi brug for mange flere solceller.

De dyre udlandskabler koster det samme om de kun bruges optimalt i vinterhalvåret, eller om solcellerne udnytter dem i sommerhalvåret, det er etableringen der koster, ikke så meget brugen når de er etableret.

Idéen med udlandskablerne er ud over forsyningssikkerhed, at de sikrer en bund i priserne som spot prisen kun sjældent kan presses under, de nordiske magasiner må skrue lidt ned middagstimerne.

Solcellerne fluktuerer mere end vindmøllerne, men de producerer ikke peak samtidig, de optimale produktionsforhold optræder under vidt forskellige vejrtyper som ikke har ret meget til fælles.

Om vinteren stiger produktionen fra vindmøllerne mere end elektricitetsforbruget øges, så hovedretningen er strøm ud af landet, om sommeren når der ikke er behov for samproduceret varme er hovedretningen ind i landet, solcellerne kan udnytte det dobbelte af den kapacitet som vi laver af hensyn til vindmøllerne, først hele kapaciteten ved ikke at importere, dernæst hele kapaciteten ved at eksportere.

Den stærke produktion fra solceller er kun nogle få timer omkring middag, der er altså ingen risiko for at Danske solceller skubber balancen på nabolandenes magasiner, når vores kraftværker skruer ned, så bliver strøm importen i de resterende timer bare tilsvarende større.

Alt peger altså på behov for mange flere solceller, og det skal primært være små tagbaserede anlæg, hvor overskuddet til eksport opstår ved fortrængning af lokalt forbrug, og monteret af små eksisterende håndværksvirksomheder f.eks tømrer/VVS firmaer, og for kapital uden skatte mæssig afskrivning da det er energibesparelse på linje med et energivindue.

Der bør være en lang række krav for at et solceller kan opfattes som driftsmiddel, og som driftsmiddel bør det tilsvarende have lav eller ingen PSO, så kan spekulanterne frit vælge hvilken ordning de vil være en del af.

Driftsmiddel eller energibesparelses ordningen?

  • 2
  • 1

Mange gode betragtninger, men forstår ikke rationalet omkring fordelen ved taganlæg. Taganlæg har kortere levetid end jordanlæg og kan i mange tilfælde ikke placeres sydvendt, hvorfor de kræver flere solpaneler. Hvad gør et 400kW taganlæg bedre end et 400kW jordanlæg?

  • 1
  • 2

Hvad med at bruge alle de store parkeringspladser der er i byerne, der er asfalt på jorden og der skulle helst ikke gro noget og det gjorde jo ikke noget at der kom en "halvtag" over bilerne. Der kommer jo heller ikke de store transmisions linier, som hvis de var markplaceret. Det er bare et forslag.

  • 3
  • 1

Hvad gør et 400kW taganlæg bedre end et 400kW jordanlæg?


Først og fremmest er taganlæg geografisk spredt, andet forbrug er som bekendt betingelsen for fortrængning, og det 99% på ledninger der ligger der i forvejen, en 20MW jordbaseret park vil kræve sin egen infrastruktur, og risikoen for at en og samme sky trækker fra og blotlægger en mark er betydeligt større end at 1.000 skyer over 1.000 små solcelle anlæg trækker fra samtidigt, og uden at nogen af skyerne på samme tid kommer til at skrue ned for andre solcelle anlæg.

Et lille tagbaseret anlæg være uden skattemæssige afskrivninger.

Et stort jordbaseret anlæg vil sikkert blive opført som driftsmiddel, generelt vil det være baseret på misbrug af lovgivning der laves for at tilskynde til investeringer der skaber arbejdspladser, det betyder manglende skat og udeblevne arbejdspladser, dvs spekulanten får sine penge tilbage mere end 2 gange, først som afskrivninger der sikrer skattefrihed, og dernæst som PSO finansieret tilskud, det vil det med den nuværende lovgivning dræne likviditeten hos alle der bruger strøm.

Det mere vi betaler til PSO kommer til at mangle i husholdnings budgettet.

  • 2
  • 0

Jeg er ved at være lidt træt af, at Ingeniøren interesserer sig for, hvordan regelændringerne påvirker de firmaer og investorer, som har satset på solceller. Jeg må nok indrømme, at det er en vinkel, jeg finder inderligt uinteressant. Jeg har selv arbejdet som ingeniør i energibranchen i over 20 år, og i den branche er man altså bare mere følsom for politiske luner og varierende energipriser. Kan man ikke acceptere det, bør man finde en anden beskæftigelse.

Til gengæld ofrer Ingeniøren ikke krudt på det langt mere relevante spørgsmål - om solcellerne er til skade eller gavn for samfundet. Det er en vinkel, man stort set kun finder i kommentarerne til artiklerne.

Der florerer masser af påstande om, at staten, elværkerne, distributionsselskaberne og de øvrige kunder betaler for solcelleejernes indtjening. Der florerer lige så mange påstande om, at det er lige modsat - at solcellerne faktisk er til gavn for alles økonomi. Her gemmer sig en historie, der er langt mere interessant end diverse brancheklynk.

Så, kære journalister på Ingeniøren, kunne I ikke i stedet begynde at grave i, hvad solcellerne betyder for vores samfundsøkonomi, for miljøet og for vores energiforbrug?

  • 6
  • 0

Hvad med at bruge alle de store parkeringspladser der er i byerne, der er asfalt på jorden og der skulle helst ikke gro noget og det gjorde jo ikke noget at der kom en "halvtag" over bilerne.

Jo, forudsat parkeringspladserne ikke ligger i skygge af høje bygninger er dit forslag betydeligt bedre end markbaserede anlæg, så hvis ellers den slags halvtag over parkeringspladser kan holdes fri af hærværk lyder det som et oplagt område at dispensere på, og det kan jo sagtens være søjler med tracking system omkring et stort butikscenter, her er der også i forvejen et stærkt tilslutningspunkt.

Hvis man kunne lukke døren på klem så parkeringspladser kunne komme under den gamle nettomåleordning, mod at afstå fra driftsmiddel reglerne ville det være en super ide, selvfølgelig forudsat at de tilknyttede butikker eller ejendomme på årsbasis har mindst det samme egetforbrug.

  • 1
  • 1

Igen må det konstateres at det postuleres at være statskassen, der ville miste penge ved solcelleanlæg.

Det var det under den gamle nettomåleordninge i form af mistede afgifter.
Det er ikke tilfældet nu efter omlægningen, hvor det er PSO, der må holde for. Og dermed de øvrige elforbrugere.

Det eneste sted staten har et tab på solceller er efter den gamle ordning med årlig netto.
Og en lille del ved kommende små anlæg, hvor en vis del af solcellestrømmen anvendes direkte i installationen.

Store anlæg - fælles ejet eller privat ejede - giver intet afgiftstab til staten.

  • 0
  • 0

Og selv laver dine husforbedringer osv, så mister staten også momsindtægter.

Samme filosofi som det at folk laver og bruger deres egen elektricitet.

Jeg vil begynde at eftersøge batterikapacitet til nogle få, dages forbrug og så skal den fungere som mellemled (proxy) mellem det solcellerne og det offentlige elnet. Der må være penge i denne måde at gøre det på.

  • 0
  • 2

Til gengæld ofrer Ingeniøren ikke krudt på det langt mere relevante spørgsmål - om solcellerne er til skade eller gavn for samfundet. Det er en vinkel, man stort set kun finder i kommentarerne til artiklerne

De fleste andre energiprojekter SKAL underkastes en samfundsøkonomisk vurdering.
Derfor forekommer det uforståeligt at det ikke kal ske for solcelleprojekterne.
Små som store. (De små i fobindelse med lov forarbejdet, de store enkeltvis.)

En helt enkel løsning på det ventede boom for store anlæg var jo at der forlods skulle søges en bevilling til at producere en vis mængde solcelleel. En sådan pulje kunne være på 150 - 200 MW/år.
Derved kunne både opnås at der blev etableret de billigste anlæg (Samfundsøkonomisk) og at der var loft over mængden.
De mange mange projekter, der nu er sat i stå af mangel på en aftale om afsætning af el, har jo spildt en masse arbejde og penge på ingen ting.

  • 3
  • 0

Støtte til Vindbaroner stoppes

Fra den 1. april kan kun vindmøller på hustage modtage støtte

Justering af justeringen af energiforliget skal sikre, at vindenergi ikke produceres med kommercielt salg for øje.

Det har vist sig, at kommercielle investorer i årevis har udnyttet støtteordninger og bygget vindmølleparker med statsstøtte alene med det formål at videresælge strømmen.

Ministeren bemærker:

”Det har aldrig været intensionen med statsstøtten, at et mindre antal vindmøllespekulanter skulle tjene store beløb på statsstøttet vindenergi. Eksempelvis har det nu vist sig, at bl.a. Vestas og Dong i mange år har været involveret i adskillelige statsstøttede vindmølleprojekter alene med det formål at tjene penge”

For at stoppe dette, har parterne bag energiforliget med virkning fra 1. april fjernet støtten til små jordbaserede hustandsvindmøller, dog kan husstandsmøllerne stadig modtage støtte, hvis de placeres på taget af lader og private huse.

Ministeren fortsætter:

”Det er vigtigt, at støtte de økonomisk mindst rentable projekter og hustands vindmøller på tage er både dyrere at bygge og har en kortere levetid end jordbaserede møller. Herudover ved vi jo alle sammen godt, at det blæser mere oppe på tagene. Det vil også være godt, at få møllerne op på taget, så vi alle kan se og høre de møller, vi giver støtte til”

Ministeren har spurgt energiselskaber med særlig kommerciel interesser indenfor tagbaserede husstandsvindmøller, hvordan en justering af energiforliget skulle udformes, hvis vi i fremtiden skal undgå, at store vindmølleparker bygges alene med det formål at videresælge strømmen – de adspurgte energiselskaber har fremvist beregninger, der viser, at man bør flytte støtten fra jordbaserebaserede til tagbaserede hustandsvindmøller. Dette har forligspartierne valg at følge.

Ministeren tilføjer yderligere:

”Alle syv partier bag det brede energiforlig er enige om løbende at ændre støtteordningerne. Det er nødvendigt, at vi skaber tilstrækkelig økonomisk usikkerhed omkring forliget, så vi kan undgå, at pensionskasser og andre kommercielle investorer fristes til at investere i vedvarende energi. Kun på den måde, kan vi forhindre en hurtig grøn omlægning”

Dagens justering er en justering af den justering forligsparterne lavede d. 20. marts.

  • 0
  • 0

De celler der skulle sættet op som 300 MW var ikke planlagt at skulle være billige, ikke-lovende kina-celler, men derimod tyske og danske solceller med garanti på op til 30 år. Hvad er problemet så med Kinas udledning ved produktion af solceller?

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten