Lovindgreb sikrer ikke bedre veje i kommunerne

Det har genereret masser af omtale de seneste dage, men på sigt kommer transportminister Hans Christian Schmidts (V) indgreb mod nedklassifiseringen af kommunale veje ikke til at gøre nogen forskel.

Sådan lyder vurderingen fra kommunalforsker Roger Buch samt et udsnit af forvaltningseksperter, borgmestre og kommunaltekniske direktører, som Teknologisk Indsigt har været i kontakt med om sagen.

"Regeringen kan reelt ikke forhindre kommunerne i at spare på vejområdet. Nu kan kommunerne bare stille alt renoveringsarbejde af vejene i bero og afskaffe snerydningen på nær på de største veje," siger Roger Buch, der til daglig er lektor på Danmarks Journalisthøjskole.

For når hullet i de kommunale budgetter skal lukkes, vil det være mest nærliggende at lede i de tekniske forvaltninger, mener kommunalforskeren.

"Den sag er på alle måder latterlig. Det er temmelig latterligt at forsøge at overhale Folketinget med en time inden om. Men det er også latterligt, at regeringen forsøger at bremse kommunerne i at overføre vejene til borgerne. Humlen er, at det er svært at få økonomien til at hænge sammen, og kan kommunerne ikke finde pengene på en konto, finder de bare en anden," vurderer han.

I Vordingborg, hvor Torben Nøhr sidder som teknisk direktør, havde kommunen kalkuleret med indtægter for godt en million kroner ved at overdrage vej til borgerne.

"Nu skal vi ud og finde pengene andre steder på vejnettet. Det betyder formentlig ringere vedligeholdelse eller renholdelse af vejene," siger formanden for KTC.

Torben Nøhr vurderer det ikke sandsynligt, at andre sektorer tager del i ekstraregningen.

Til gengæld bliver det med al sandsynlighed tilfældet i Ballerup, der med en af landets mest ambitiøse planer for nedklassificering nu mangler 11,5 milllioner i kommunekassen. Borgmester Ove E. Dalsgaard har udtalt, at hullet formentlig lukkes med midler fra daginstitutionerne.

"Det er klart, at det får budgetmæssige konsekvenser. Det eneste håb vi har er, at transportministeren frafalder lovforslaget, men det er der ikke meget, der tyder på," fortæller teknisk direktør Søren Krøigaard.

Direktøren havde gerne set, at man havde gjort brug af samme manøvre som i Lyngby-Taarbæk, men dertil var Ballerup ikke langt nok fremme i processen. Han vurderer dog ikke, at kommunerne fremover vil kopiere Lyngby-Taarbæks hastværk.

"Jeg tror ikke, at vi bliver voldsomt strategiske i den måde, som vi arbejder med den type opgaver på," siger Søren Krøigaard.

Formand for KL's teknik- og miljøudvalg, Martin Damm (V), er knap så afvisende over for, at der kan dannes præcedens.

"Det bestemmer regeringen jo. Hvis vi kommer i en situation, hvor vi ikke kan regne med, at vi har tid til at have sagerne i høring hos borgerne, får vi også nogle mærkelige beslutningsgange," pointerer Kalundborg-borgmesteren.

"Det er lidt tankevækkende, at finans- og indenrigsministrene indgår en økonomisk aftale med kommunerne, som de pisker kommunerne til at overholde for enhver pris. Og så kommer der to uger senere en anden minister og ødelægger forudsætninger for at overholde samme aftale."

Ny vejlov:

Kommunen skal varsle fire år inden, at den nedklassificerer en offentlig vej til privat fællesvej.

Der udarbejdes en protokol, der fastsætter hvilken stand vejen skal overdrages i. I dag afgør kommunerne selv, hvad god stand er.

Borgerne kan fremover klage til Vejdirektoratet over beslutning - i dag er der kun klageadgang til kommunen.

Selv om loven først træder i kraft 1. januar, gælder den de facto fra i dag, da eventuelle vejoverdragelser frem til januar vil blive annulleret.

I alt 10 kommuner vurderes at blive ramt af loven. KL har ikke overblik over størrelsen af det samlede beløb, som kommunerne mister ved indgrebet.

Læs mere under dagens aktuelle høringer.