Lovgivning i blinde: Ingen kender effekten af en afgift på NOx

Lovgivning i blinde: Ingen kender effekten af en afgift på NOx

Den samlede NOx-udledning er faldet støt siden 2003, blandt andet på grund af EU-krav til virksomheder og kraftværker. Betydningen af NOx-afgiften, som nu foreslås afskaffet, kender myndighederne først i slutningen af året.

Venstre-regeringen har netop sendt et nyt lovforslag om at afskaffe en udskældt NOx-afgift i høring. Afgiften har siden 2010 pålagt stationære energi-, industri- og forbrændingsanlæg at betale 25 kroner pr. udledt kg sundhedsskadelige kvælstofoxider.

Læs også: Regeringen vil fjerne omstridt NOx-afgift

Ifølge lovforslaget har man regnet sig frem til, at afskaffelse af afgiften vil øge udledning af NOx med 15.000 ton årligt ‘på sigt’, mens Skatteministeriet omvendt i sin tid beregnede, at en forhøjelse af afgiften i 2012 ville spare miljøet for årlig udledning af 11.300 ton NOx.

Men indtil videre forbliver dette gætteri, fordi myndighederne endnu ikke ved, hvad den forhøjede afgift egentlig har betydet for den samlede NOx-udledning. En udledning, som har været støt faldende siden 2003. De seneste tal fra 2013 viser 123.865 ton.

Når usikkerheden er stor, skyldes det, at afgiften først blev sat i kraft medio 2013, da EU skulle færdigbehandle sagen først. 2014 er derfor det første fulde år med den forhøjede afgift, og de tal får Milljøstyrelsen først sidst på året:

»Vi har endnu ikke tal på, hvilken effekt den forhøjede afgift har haft, og derfor heller ikke for, hvad det vil betyde at fjerne afgiften,« forklarer funktionsleder Carsten Møberg Larsen fra Miljøstyrelsen.

Emissionstal blandet sammen

De danske emissioner opgøres af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi - ved Aarhus Universitet. Heraf fremgår det som nævnt, at både den totale udledning og NOx-udledningerne fra energianlæg og industrielle anlæg er faldende. Sidstnævnte står for omkring en fjerdedel af den totale udledningen.

Det korte budskab fra NOx-eksperten, specialkonsulent Ole-Kenneth Nielsen, er ligeledes, at man ikke kan sige noget om sammenhængen mellem NOx-afgift og NOx-emissionen. Først og fremmest fordi man ikke kan udskille emissionstallene fra de værker, der er omfattet af NOx-afgiften i den nationale emissionsopgørelse:

Læs også: Regeringen fik sin vilje: Ny NOx-afgift vedtaget

»Fra 2005-2009 skete der et markant fald i NOx-udledning pr GJ indfyret energi på kraftværkerne, fordi der i den periode blev installeret-DeNOx anlæg på de sidste linjer af de centrale værker på grund af krav fra EU,« forklarer han.

Ole-Kenneth Nielsen tilføjer, at mindre anvendelse af naturgasmotorer også har spillet ind og sænket den afledte emissionsfaktor (Nox-udledning pr. GJ indfyret energi).

I perioden 2010-12 var emissionsfaktoren uændret, men fra 2012 til 13 falder den igen:

»Vi kan ikke sige med bestemthed, hvor meget af dette fald der kan tilskrives NOx-afgiften, og hvad der eventuelt skyldes helt andre forhold,« siger Ole-Kenneth Nielsen.

Miljøstyrelsen ikke alarmerede

Danmark har siden 2010 maksimalt måttet udlede 131.000 ton NOx årligt, og i dag ligger udledningen som nævnt på knap 124.000 ton. Derfor vurderer Miljøstyrelsen, at udviklingen i den nationale NOx-udledning er i god gænge:

»Vi er ikke alarmerede af udviklingen og udsigten til, at afgiften fjernes,« siger Carsten Møberg Larsen.

Han oplyser, at Miljøstyrelsen følger udviklingen tæt med henblik på at vurdere, om der er brug for yderligere virkemidler, for at Danmark kan overholde kravet om en 56 pct. reduktion i 2020 i forhold til 2005, hvilket indgår i et forslag til fremtidige EU-krav.

»Vi vurderer indtil videre ikke, at det vil være noget problem for Danmark i at kunne overholde de nye krav,« siger han.

BAT-regler styrer

Når NOx-udledningerne er faldet støt siden 2003, hænger det sammen med, at udledning fra industrier og energianlæg i forvejen er reguleret via andre regler.

Læs også: Nye miljøkrav truer dansk omstilling fra kul til halm og træ

Kraftværkerne får stillet reduktionskrav via EU-direktiver, mens virksomheder i højere grad reguleres af de miljøgodkendelser, som myndighederne udsteder ved etablering af nye anlæg eller udvidelser.

Her skal virksomhederne nemlig anvende ‘best available technology’ (BAT), som også er defineret af EU.

Kommentarer (0)