Løvfald spules væk
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Løvfald spules væk

Kalkvand med tryk på. Så let fjernes nedfaldne blade fra det københavnske S-togsnet. Ti års eksperimenter er endt med en højtryksspuler på hjul. Fra oktober til midten af november spuler den hver nat mere end 100 km S-togsstrækninger.

»Vi har selv fundet på det hele,« siger Jens Peter Slotman med slet skjult stolthed. Han er banemester og ansvarlig for driften af spulevognen.

Og han har også grund til at være stolt: Antallet af forsinkelser på grund af løvfald på S-togsnettet er faldet fra 329 i år 2000 til foreløbig 224 i år. Det betyder dog meget, i hvilken takt bladene falder af træerne. Det varierer fra år til år, og i år har det været en langstrakt affære.

Systemet, som har kostet en halv million kroner og består af et arbejdskøretøj, som med 40 km/h skubber en lille trolje. Bagerst på troljen står en dieselmotor, som driver en kompressor. Dernæst kommer to tanke på hver 3.000 liter. De er fyldt med 60 grader varmt vand. Derefter kommer en lille tank med 100 liter vand, opslæmmet med 100 kg kalkpulver.

Kompressoren skaber er tryk på 200 bar og sender en blanding af varmt vand og opløst kalk ned på skinnerne i en skarp stråle. Det hele rækker til cirka 100 km skinnelegeme. Når skinnerne er spulet og vandet fordampet, bliver et fint lille lag af kalkstøv tilbage på skinnerne. Det er nok til at give togene friktion, så de kan starte og standse.

Sæbeglat

Den specielle højtryksspuler er resultatet af ti års eksperimenter. Den første løsning Banestyrelsen afprøvede bestod af mekaniske børster som skulle børste bladene væk. Men afdelingsingeniør Poul Lykke Pedersen forklarer, at det faktisk slet ikke er der, problemet ligger:

»De fleste tror, at det er store blade, der lægger sig som en dyne hen over skinnerne. Men i virkeligheden er det små stykker af blade og snavs, som danner en fedtet skidthinde på skinnerne. Man kan ikke se det, men hvis man mærker efter er skinnerne glatte som sæbe. De gamle børster gjorde ikke andet end at fordele skidtet. Da vi gik i gang med spulesystemet brugt vi i starten koldt vand, men man vasker jo heller ikke op i koldt vand, så da temperaturen blev sat op, blev det virkelig effektivt,« siger Poul Lykke Pedersen.

Det er nu planen at spulesystemet skal udvikles, så det også kan bruges de steder, hvor der er problemer på resten af landets skinnenet.

Så i år kom efteråret ikke bag på togtrafikken.

På landsplan betaler operatørerne på de danske jernbanestrækninger hvert år Banestyrelsen to millioner kroner for at fjerne nedfalden løv.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten