Louisiana går tæt på nordisk identitet i arkitekturen

Illustration: birdseyepix.com/Christopher Hagelund.

Det er jo ikke, fordi arkitekter andre steder ikke forholder sig til omgivelserne. Selvfølgelig gør de det. Men det såkaldt stedsspecifikke bliver gang på gang nævnt som noget særligt nordisk.

Det gør det også i den nye udstilling på Louisiana, 'New Nordic', der åbner om en uge. Nordiske arkitekter forholder sig i særlig grad til stedet, om det så er fjelde, klitter, den flade horisont eller granitgrunden - hævdes det.

Andre vil nok mene, at det er et grundvilkår i arkitekturen verden over: Skal man skærme af for solen? Invitere den indenfor? Kræver klimaet skrå tage eller særlige ventilationssystemer? Det særlige nordiske er, at arkitekturen forholder sig til de nordiske omgivelser. Men på udstillingen bliver emnet taget op på ny, for de unge nordiske tegnestuer har revurderet og udvidet begrebet. At forholde sig til stedet kan også være at kunne gå på taget - sådan som operaen i Oslo eller bygningen 8-tallet i Ørestaden inviterer til.

Det stedsbestemte

Det stedsbestemte er første punkt på udstillingen, som i skrivende stund endnu ikke er sat op. Den besøgende vil blive mødt med spørgsmålet: 'Hvad er nordisk for dig?' Og udstillingen vil give flere svar på dét. Det handler ikke bare om, hvad der kendetegner det nordiske og dets fysiske udtryk - arkitekturen - men hvad det nordiske er i en globaliseringstid.

Ét af svarene er velfærdsstaten. De fem nationer Island, Norge, Sverige, Finland og Danmark, der tilsammen udgør Norden på udstillingen, har hver især opbygget en socialdemokratisk velfærdsstat, der 'maksimerer individuel autonomi og social mobilitet', som den svenske historiker, Lars Trägårdh skriver i udstillingskataloget.

Staten er stor, skatten er høj, og egoerne mindre. Sådan ser det også ud i arkitekturen, der er kendetegnet ved, at den ikke larmer og ikke rager upassende op. Den føjer sig lavmælt ind i omgivelserne - som det museum, hvor udstillingen vises. Det er stille perfektion. Vi skal alle sammen være her, som vi siger Danmark.

Velfærdsstatens fysiske udtryk i form af hospitaler, rådhuse, folkeskoler, kulturhuse og biblioteker ses også på udstillingen. Et af de nyeste eksempler er 3XNielsens gymnasium i Ørestad, et andet er en skole i Finland eller tegnestuen Cobes kulturhus på hjørnet af Rentemestervej og Tomsgårdsvej i København NV .

De er monumenter over en fælles, demokratisk ideologi. I Sverige er Volvo og SKF lige så store symboler på et succesfuldt land som hospitalerne og skolerne. I det særdeles anbefalelsesværdige katalog til udstillingen skriver Lars Trägårdh endvidere om de elektriske tog, stærkstrømsledningerne, stempelmaskinerne og fabriksskorstenene, der fylder svensk litteratur og film i efterkrigstiden:

'Disse er de sande nationale monumenter i det moderne Sverige - sammen med de Bauhaus-inspirerede, ofte triste lejlighedskomplekser og nyanlagte bycentre i de fleste svenske byer, hvor hjem og kontorer er fyldt med Ikea-kopier af moderne designmøbler. Politikere, videnskabsmænd, ingeniører, arbejdere - alle var besjælet af den samme ånd, modernitetens ånd.'

Ligheder og forskelle

Der er ligheder og forskelle mellem de fem nordiske lande. Forskellene er understreget af de nordiske huse, som museet har bedt fem forskellige tegnestuer fra de respektive lande bygge. Hver tegnestue skal forholde sig til nordisk identitet. Arkitekten Lene Tranberg, der også står bag Skuespilhuset og Tietgenkollegiet, er kommet med det danske bud, som er så stort, at det ikke får plads inde i udstillingslokalerne. Det står på pladsen udenfor. Det er en stor betonstruktur, der refererer til den ofte flade, danske horisont. 'De 100 horisonter' hedder den.

Den danske byrumsarkitekt Jan Gehls planer om offentlige rum for fodgængere og cyklister er også inddraget som en del af udstillingen. Jan Gehl, der har været konsulent for en lang række byrumsudviklinger rundt om i verden fra New York og Melbourne til Mexico City og Milano, er netop eksemplet på en demokratisk, humanistisk tilgang til arkitektur, som mange vil mene er nordisk: Byrummene og husene skal formes, så man kan lide at opholde sig der. Enkelt og indlysende, men sjældent effektueret i moderne byrum.

Biologisk har vi ikke ændret os de seneste tusinder af år, men det har arkitekturen. Vi går stadig med en hastighed på fem kilometer i timen og skal tæt på for at se, høre og lugte, hvad der er omkring os. Er byrummene for store, eller er gaderne indrettet, så sanserne ikke bliver påvirket med et interessant interval og afveksling, opleves de som kedelige. Vi vil hellere væk. Og hvor succesfuld er arkitekturen så, selv om den ser spektakulær ud på afstand?

'New Nordic - Arkitektur & Identitet' er den første i rækken af tre arkitekturudstillinger på Louisiana, der har det nationale og globale som omdrejningspunkt. Næste udstilling omhandler de danske tegnestuer, der laver projekter i udlandet, og den sidste vil handle om Afrika.

'New Nordic - Arkitektur & Identitet', Louisiana, 29. juni-21.oktober 2012