Lossepladser truer danskernes rene drikkevand i 50 år
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lossepladser truer danskernes rene drikkevand i 50 år

En gammel losseplads ved Aarhus mistænkes for at have forurenet vandet fra de lokale drikkevandsboringer på Åbo kildeplads med pesticidreststoffet 4-CPP siden 1997. Lignende lossepladser findes over hele landet, og det kan tage årevis at undersøge, hvad de enkelte lossepladser indeholder og lader sive ud i grundvandet.

»Der er så mange lossepladser og andre giftgrunde, at det kan tage 50 år, inden man har været rundt til dem alle sammen. Der er et misforhold mellem antallet af lossepladser og de ressourcer, der er til at rense dem. Der er simpelthen ikke penge til at rense dem alle sammen i dag,« forklarer professor ved DTU Miljø Poul L. Bjerg.

Der bliver brugt ca. 400 mio. kr. årligt på at registrere og rense lossepladser og andre giftgrunde, men lossepladserne har ikke været prioriteret så højt som andre typer forurening, forklarer Poul L. Bjerg.

Omkring 3.000 lossepladser landet over kan potentielt forurene grundvandet, og forskere på DTU er netop nu i gang med undersøgelser på flere lossepladser.

I prøveboringerne ved lossepladsen nær Åbo kildeplads i Aarhus er regionen netop nu ved at undersøge undergrunden. Dette misfarvede sand blev fundet i en dybde af 8,3 meter d. 26. maj. Illustration: Frederik Ahrenkiel / Region Midtjylland

Netop det manglende overblik over problemets omfang kan være med til at skabe forureninger som den i Åbo, pointerer Poul L. Bjerg.

Læs også: Losseplads kan have forurenet drikkevandsboring i 17 år

»Der er i mange tilfælde ikke foregået en oprensning af de ca. 3.000 pladser. Regionerne har ikke kunnet overkomme at gøre noget ved det. Det kan dette her være et konkret udslag af,« siger han og understreger, at han ikke kender til de nærmere omstændigheder i den konkrete sag.

»Det sker løbende, ikke bare for lossepladser, men for alle typer forurening, at man finder forurening i grundvandet eller endda i drikkevandsboringer, fordi man ikke har nået at lave et indgreb over for forureningskilden,« siger Poul L. Bjerg.

Det bekræfter geolog Frede Busk Sørensen fra Region Midtjylland, som har til opgave at identificere kilden til forureningen i Åbo.

»Denne her losseplads har ikke tidligere været undersøgt, men det er der andre, der har været. Vi må prioritere at undersøge de kilder, vi finder værst,« siger han.

Derfor er det heller ikke udelukket, at der kan komme lignende sager i regionen, påpeger Frede Busk Sørensen.

»Det kan der meget vel. Sådan er det bare, må vi sige. Der er masser af pesticidpunktkilder, som vi endnu ikke har undersøgt,« siger han.

Der er masser af pesticidpunktkilder, som vi endnu ikke har undersøgtFrede Busk Sørensen, geolog i Region Midtjylland

Læs også: Nu skal DTU undersøge truslen fra lossepladser

Ingen afskærmning på gamle lossepladser

Grundvandet er i dag beskyttet gennem jordforureningsloven, og lossepladser skal derfor være afskærmet over for undergrunden, og der skal bores kontrolbrønde omkring pladserne for at kontrollere, at de ikke lækker giftige stoffer ud i grundvandet.

Lossepladser er særligt problematiske, fordi de frem til 1974 ikke var indkapslet eller kontrolleret. Derfor kan en enkelt dunk med pesticidrester på en losseplads uden større problemer få adgang til grundvandet.

Læs også: Se om du bor tæt på en gammel losseplads

Hvis pesticider fra en losseplads først når til grundvandet, er en enkelt liter pesticider nok til at forurene én mio. liter grundvand op til grænseværdien på 0,1 mikrogram pr. liter drikkevand.

»De gamle lossepladsers placering indgår i strategier for, hvor man placerer kildepladser, men punktkilder såsom lossepladser har nogle gange været underprioriteret, og nogle gange har man først fundet ud af, at de var der efterfølgende,« siger Poul L. Bjerg.

Han peger desuden på, at der har været fagligt fokus på problemet, men at det politiske fokus har ligget på de landbrugsmæssige anvendelser af pesticider over større områder fremfor punktkilder. Lossepladserne er bare én type forurenede grunde i Danmark, som kan udgøre en såkaldt punktkilde til forurening. I alt er omkring 30.000 danske grunde forurenet i større eller mindre grad.

Læs også: 500 gamle lossepladser lækker gift til åer og vandløb

Organisering kan forsinke jagten på problemet

Forureningen ved Åbo kildeplads i Aarhus blev målt første gang i 1997. Region Midtjylland er stadig ikke sikker på, at lossepladsen er kilden. Det har dermed foreløbig taget 17 år at identificere kilden til forureningen.

Poul L. Bjerg kender ikke til det konkrete tilfælde ved Åbo kildeplads, men peger på, at arbejdsdelingen mellem vandselskaber, Naturstyrelsen, kommuner og regioner kan forsinke processen med at opspore forureningskilder.

»Der kan være mange årsager til, at lossepladsen først er fundet nu, men strukturen kan have betydning. Der er regioner, vandværker, kommuner og så videre, som nogle gange ikke spiller helt sammen. Nogle laver afværgeforanstaltninger, mens andre skal lede efter kilden til forureningen,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Der bliver brugt ca. 400 mio. kr. årligt på at registrere og rense lossepladser og andre giftgrunde, men lossepladserne har ikke været prioriteret så højt som andre typer forurening", forklarer Poul L. Bjerg.

Til sammenligning anvendes 20 gange så meget på at begrænse udledningen af harmløst nitrat.
At nitrat er harmløst ses af, at der ifølge NOVANA-rapporterne fra de seneste år ikke er opnået noget i iltkoncentration eller klarhed i recipienterne (fjordene), selv om udledningen af nitrat er halveret.
Samme erfaringer er opnået i udlandet. Men her har man justeret miljøpolitikken efter det.

Den danske prioritering hænger slet ikke sammen!

  • 4
  • 1

"En gammel losseplads ved Aarhus mistænkes for at have forurenet vandet fra de lokale drikkevandsboringer på Åbo kildeplads med pesticidreststoffet 4-CPP siden 1997"

Det er ret imponerende at man ikke er kommet længere end til mistanke efter 17år. I øvrigt vil selv nok så mange undersøgelser ikke fjerne eventuelle problemer. Det er jo kun oprensning eller lukning af boringen der kan hjælpe noget.

  • 2
  • 1

Måske kan gamle lossepladser også være en resource i fremtiden, der må være en masse metal, brændbart og andet genanvendeligt materiale fra forgangen tid, som i dag med fordel kan genanvendes, og så kunne man måske slå flere fluer med et smæk.

  • 0
  • 0

En gammel losseplads ved Aarhus mistænkes for at have forurenet vandet fra de lokale drikkevandsboringer på Åbo kildeplads med pesticidreststoffet 4-CPP siden 1997


Stoffet stammer fra de såkaldte "hormonmidler", de blev udfaset i 1990-erne.
Hormonmidler hører til de mest anvendte ukrudtsmidler i landbrug , kommuner og private.
Uanset hvad man gør, så er der mere på vej ned i undergrunden. Hvis det overs´tiger grænseværdierne er der to ting at gøre - lukke boringen eller blande vandet op med noget fra en anden boring uden 4-CPP.
Grænseværdierne skal overholdes men midlet er harmløst.

  • 1
  • 3

Rart at se lidt fokus fra myndighedernes side på dette forsømte område!

@Svend Ferdinansen: Som du skriver, er nok så mange målinger ikke nok til at løse problemerne, men de er jo selvfølgeligt helt nødvendige for at skabe overblik og til at handle ud fra også. Og som du også er inde på, så er de eneste to løsninger jo enten at rydde forureningen op eller at lukke boringerne. Det er netop det sidste, der (af økonomiske årsager?) har været valgt næsten konsekvent. Men at lukke boringerne er kun en halv løsning. Det udskyder kun problemet og vi ender med at have for få drikkevandskilder tilbage omkring vores voksende byer. Der må på et eller andet tidspunkt iværksættes oprydninger. Men oprydninger er dyre og dem der har skabt dem i sin tid, kan være over alle bjerge eller svære at få til at betale. Jeg har før foreslået forureningsforsikringer. Med forureningsforsikringer, vil vi have en lidt bedre mulighed for rent faktisk at få ryddet op i forureninger. Forsikringsvirksomhed er en lukrativ forretning og måske kunne man forestille sig, at overskuddet kunne bruges til oprydning af gamle forureninger ingen vil røre?

Når kommunerne udlejer industri-grunde til potentielle forurenere, skal de kræve forsikringstegning fremadrettet. Når kommunerne planlægger affaldsdeponeringer, skal staten kræve forsikringstegning. Man kan skrue forsikrings-finansiering sammen på mange måder og det skal selvfølgelig gøres ordentligt og rimeligt for alle parter.

  • 0
  • 0

1 liter rent pesticid kan ikke forurene 1 million liter grundvand.
Det kan forurene 10 milliarder liter, hvis grænseværdien er 0,1 µg/liter.

Pinlig amatørfejl af et seriøst medie som Ingenøren.

  • 0
  • 3

Pinlig amatørfejl af et seriøst medie som Ingenøren.


Tja.. og hvor mange næsten tomme dunke skal der til 1 liter rent pesticid?
i 2017 faldt der ca. 1 meter vand. På 1 Ha er det så 10.000 kubikmeter vand eller 10 mio liter vand. Hvor tæt ligger resterne? Er det efter en normalfordeling ?
Grundvand er jo ikke statisk, der løber noget til og der løber noget fra.
Bliver midlerne fortyndet eller opkoncentreret? Bare lidt almen kemi.
Hvis der er tale om en stort basin vand der ikke fordamper passer regnestykket, men sådanne ideelle forhold findes ikke i virkeligheden.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten