Losseplads kan have forurenet drikkevandsboring i 17 år
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Losseplads kan have forurenet drikkevandsboring i 17 år

En gammel losseplads sydvest for Aarhus er under kraftig mistanke for at have forurenet drikkevandet i området. Hvis mistanken holder stik, vil det være første gang, at det er sket i Danmark.

Seks af otte vandboringer ved Åbo Vandværk er allerede lukket på grund af en pesticidforurening, der gennem de seneste 17 år har plaget vandboringerne.

»I dag har vi en kildeplads, hvor stort set alle boringer er forurenet med 4-CPP. Vores mål er at levere vand til forbrugerne, hvor man ikke kan måle pesticidrester, så vi bruger kun de uforurenede boringer normalt. Et par af boringerne har et pesticidindhold lige over detektionsgrænsen, og de boringer kan vi sætte vi i drift, hvis der opstår et pludseligt behov,« forklarer geolog i Aarhus Vand Bo Vægter.

Forureningen blev opdaget i 1997, da vandværket for første gang målte 4-CPP i to af boringerne ved Åbo kildeplads, der leverer vand til Åbo Vandværk. Siden hen har forureningen ramt flere af vandværkets boringer, så seks af de otte boringer ved Åbo kildeplads i dag ikke bruges til drikkevand.

Læs også: Se om du bor tæt på en gammel losseplads

»Tidligere stoppede vi brugen af de boringer, der var forurenede, men vi gjorde ikke noget aktivt for at finde kilden til forureningen. Det er ikke vores opgave. Derfor er vi glade for, at regionen er gået så aktivt ind i undersøgelserne nu,« siger Bo Vægter.

I prøveboringerne ved lossepladsen nær Åbo kildeplads i Aarhus er regionen netop nu ved at undersøge undergrunden. Dette misfarvede sand blev fundet i en dybde af 8,3 meter d. 26. maj. Illustration: Frederik Ahrenkiel / Region Midtjylland

I 2011 lavede Aarhus Vand en ny boring 400 meter fra de eksisterende boringer i håb om, at det forurenede vand kunne undgås ved at flytte boringen og bore dybere ned i undergrunden. Den 65 meter dybe boring viste sig dog at indeholde langt mere 4-CPP end de tidligere boringer. Den nye boring indeholdt 8 mikrogram 4-CPP pr. liter, mens de tidligere fund havde ligget omkring grænseværdien på 1 mikrogram pr. liter.

Tidligere stoppede vi brugen af de boringer, der var forurenede, men vi gjorde ikke noget aktivt for at finde kilden til forureningen. Det er ikke vores opgave.Bo Vægter, geolog, Aarhus Vand

Tidligere havde der ifølge Aarhus Vand og Region Midtjylland ikke været grund til at tro, at pesticider fra en enkelt kilde, en såkaldt punktkilde, var skyld i forureningen. Især de forholdsvist lave koncentrationer af 4-CPP betød, at Aarhus Vand mistænkte almindelig nedsivning fra pesticider på marker over et større område, en såkaldt fladekilde, for at være kilden til pesticiderne.

»I princippet kunne man ikke fra starten vide, at det var en punktkilde. Med de koncentrationer af pesticidrester, der efterhånden dukkede op på kildepladsen, kunne vi se, at der måtte være tale om en punktforurening,« siger Bo Vægter.

Pesticider kan komme langvejsfra

Region Midtjylland har siden det nye fund i 2011 arbejdet på at finde kilden til forureningen, som det er regionernes ansvar, når der er tale om punktkilder. Siden da har regionen brugt over en million kroner på blandt andet at lave fem nye boringer og talløse analyser og undersøgelser.

»Når vi går ind i sådan en jagt, er det lidt som at lede efter en nål i en høstak. Den kan komme langvejsfra, når det er fundet i så stor dybde. Det er meget sjældent, at man ser pesticidforurening bevæge sig så langt, men der er erfaring med, at det sker. Det kommer an på omfang, styrke osv. af forureningen,« siger geolog ved Region Midtjylland Frede Busk Sørensen.

Læs også: Nu skal DTU undersøge truslen fra lossepladser

Hvorfor tager det så mange år at finde frem til lossepladsen som forureningskilde, når man er klar over, at der ligger en losseplads kun to km væk?

Region Midtjyllands prøveboringer skal afsløre kilden til pesticidresterne i vandet ved Åbo kildeplads. Illustration: Frede Busk Sørensen / Region Midtjylland

»Lossepladsen har været én ud af mange mulige kilder, og det tager tid at undersøge dem alle og indsnævre mulighederne. Vi er stadig ikke sikre på, at det er lossepladsen, der er kilden. At finde kilden kræver, at vi ser på alle de landbrugsejendomme, lossepladser osv., der ligger inden for et område på ca. fire kvadratkilometer,« forklarer han.

Modeller og undersøgelser af undergrunden har været med til at indsnævre området, og regionen har derefter taget prøver på de mulige punktkilder. Af regionens prøver er det kun en boring på den gamle losseplads, der har vist spor af 4-CPP i grundvandet.

Næste skridt for regionen er at pumpe vand endnu hurtigere op af den nye boring for at se, hvordan grundvandsspejlet ved lossepladsen bliver påvirket. Det kan ifølge Frede Busk Sørensen give en bedre idé om, hvilken vej grundvandet i området flyder, og dermed om lossepladsen er kilde til forureningen.

Selv hvis lossepladsen er kilde til forureningen, kan det tage mange år, før vandet fra Åbo kildeplads igen er rent. Affaldet på lossepladsen stammer fra 1970'erne og har været på vej gennem jordlag og grundvandsstrømme siden da. I dag er boringen mellem lossepladsen og kildepladsen langt mere forurenet end selve kildepladsen, men forureningen vil med tiden også blive værre på selve kildepladsen, vurderer Frede Busk Sørensen.

Lossepladser har forurenet tidligere

Der er ingen kendte fortilfælde, hvor en losseplads har forurenet drikkevandsboringer, men de ukontrollerede lossepladser var senest i søgelyset, da en losseplads havde forurenet Risby Å vest for Præstø.

Læs også: 500 gamle lossepladser lækker gift til åer og vandløb

Ingeniøren fulgte dengang sagen og afslørede, at over 500 lossepladser over hele landet er ukontrollerede og potentielt kan lække pesticider og andre farlige stoffer til overfladevand såsom åer og søer.

Efter at problemet blev belyst, valgte Folketinget at skrive beskyttelse af overfladevand ind i jordforureningsloven, som blandt andet også dækker beskyttelse af grundvand.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det har gennem mange år været vanskeligt for Miljøministeriet at forestille sig, at gamle lossepladser, der ofte blev placeret i gamle grusgrave (tæt på grundvandet) uden membran under, virkelig kan udlede ubehagelige stoffer, der oven i købet siver NEDAD mod grundvandet.
Derfor har det været lettere for ministeriet at køre den sædvanlige procedure: Lade Danmarks Naturfredningsforening kritisere landbruget.

  • 3
  • 5

Århus burde eftersende regningen for oprydningen til dem der slap billigt og nemt om ved affaldshåndtering i deres rus af brug og smid væk da de var unge...

Man må formode at mange landmænd og andre som i sidste århundrede smed store og små dunke med gift og maling samt opløsningsmidler på små lossepladser er døde.
Midt i firserne arbejdede jeg i en butik med tilladelse til at sælge gift, også i små mængder til landmændene, på et tidspunkt kom der en fyr fra amtet og ryddede op i alt det gamle og forbudte, han pegede på en 5-liters dunk og sagde at den kunne slå det halve af Sjælland ihjel, det skal ikke undre mig at mange bare har smidt det ud når de fandt ud af at det var blevet forbudt at bruge.

  • 2
  • 0

Særligt da nedgravningen af affald, herunder pesticidrester, var forskriftsmæssig.
Tænk bare på Kærgård klitplantage, hvor de nu også renser enkelte af depoterne(ikke alle)
http://regionsyddanmark.dk/wm210777
http://da.wikipedia.org/wiki/Kærgård_Kli...

Forskriftsmæssig! Mergelgrav Vest for Randers som er brug til losseplads op gennem 60 og 80'erne. Se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

Den eneste forskrift som var i kraft og som blev håndhævet var at affaldet skulle ud i vandet (vandet som står i direkte kontakt med grundvandet).

I dag er der vel omkring 50.000 Ton affald i mosen, hvor regn- og overfalde vand siver ned gennem affaldet.

  • 1
  • 0

Jeg har selv set bønder smide uskyllede dunke direkte i mosehuller, for hvad skulle det nytte at skylle dem ud i kloaken der bare rendte ud i det nærliggende vandløb ?

Nemlig. Min far arbejdede mange år på et større gods som også havde en losseplads som områdets bønder og private brugte. Arbejderne og forvalteren på godset havde et øje med (allerede i tresserne) hvad folk smed ud, og de måtte sommetider fjerne noget.
Den er dækket til i dag

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten