Løsning på vej i strid om ny vindmølle-prøvestation
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Løsning på vej i strid om ny vindmølle-prøvestation

I går mødtes parterne i sagen for anden gang med Risø og vindmøllefabrikanterne på den ene side og brancheforeningen Dansk Energi og netselskabet NOE på den anden. Og selvom ingen vil udtale sig direkte om indholdet af mødet, så tyder alt på, at man kan have en afklaring af sagen på plads først i det nye år.

Afklaringen vil betyde, at etablering af prøvestationen for store vindmøller ved Høvsøre kommer et skridt nærmere en snarlig virkeliggørelse. Og det sker takket være et indgreb fra de tre store vindmøllefabrikanter, som savner afprøvningsfaciliteter til deres store mølletyper, og som derfor har tilbudt at indgå i finansieringen.

Baggrunden for sagen er, at Dansk Energi og NOE har truet med at forsinke prøvestationen ved at gå rettens vej. De mener nemlig, at prøvestationen er en virksomhed og som sådan selv skal betale for den ekstra netkapacitet, som er nødvendig. Mens Risø følger bestemmelserne i vindmøllebekendtgørelsen, som prøvestationen ifølge Kammeradvokaten hører under. Ifølge vindmøllebekendtgørelsen er det netselskabet og dermed de jysk-fynske forbrugere, der skal betale for tilslutningen, som i første omgang kommer til at koste 25 mio. kroner – og på et senere tidspunkt muligvis yderligere 15 mio. kroner.

Risø har siden 1995 ønsket at etablere en ny prøvestation, hvor man kunne teste større vindmøller under kraftigere vindforhold. Men projektet, som fra start har været bakket kraftigt op af vindmøllefabrikanterne, har i udpræget grad måttet navigere mellem forskellige forhindringer – ikke mindst i forhold til placeringen. Den lokale modstand mod det udpegede sted har været stor –støttet af diverse vindmøllemodstandere. Først i sommeren 2000 kunne daværende miljø- og energiminister Svend Auken fastslå placeringen, og Risø kunne ansøge om 20 mio. kroner (plus moms) til projektet. Siden da har også ekspropriationsforretningen på stedet vakt debat.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først