Forleden fik biolog Kåre Fog nok. Han har gennem bøger og debatindlæg arbejdet med at modargumentere Bjørn Lomborgs syn på klodens tilstand. Men da han for alvor gravede sig ned i substansen af Lomborgs bog »The Skeptical Environmentalist«, blev han så forarget over antallet af direkte »fejl«, at han i onsdags forfattede en klage.
Klagen blev torsdag bragt til Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) i Forskningsministeriet. I klagen anmoder Kåre Fog om en uvildig vurdering af den århusianske statistikers hæderlighed.
»Det, han laver, er humbug. Men det er dygtigt lavet humbug. Og nu er han altså nået for vidt i sin udbredelse af sine tanker og bøger, og derfor udgør han en væsentlig trussel mod verdensmiljøet,« siger biologen Kåre Fog.
Han anklager Bjørn Lomborg for at være »tendentiøs« og »manipulerende«, og han forklarer, at han i Lomborgs seneste bog har set adskillige eksempler på, at han blander datasæt sammen, som ikke er målt ud fra samme metode. Faktisk mener Kåre Fog, at der på kun otte sider om skovareal i Lomborgs seneste bog er i alt mindst ni eksempler på misvisende brug af videnskabelige oplysninger. Fra en rapport fra FAO om skovrydning sætter Lomborg ifølge Kåre Fog ikke-sammenlignelige data op mod hinanden, og der mangler en angivelse af, at to forskellige skøn over udviklingen dækker en og samme tidsperiode.
»Bjørn Lomborg har efterhånden fået stor magt, politisk indflydelse og en række vigtige poster. Og jeg kan ganske enkelt ikke længere se på, at sådan en mand har så meget at skulle have sagt,« siger Kåre Fog, som håber på, at udvalgets fem faste medlemmer vil give ham ret.
Da Ingeniøren oplyser Bjørn Lomborg om den afleverede anklage, reagerer han med et suk.
»Det her lugter meget af, at nogle folk har åbenlys interesse i at kunne omtale mig som nu anklaget. Det er meget smart og meget mediebevidst, men nu glæder jeg mig da ærlig talt til at se argumenterne,« siger Bjørn Lomborg.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard