Lokoførere om nye signaler: »Vores tillid til systemet hænger i en tynd tråd«
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lokoførere om nye signaler: »Vores tillid til systemet hænger i en tynd tråd«

I dag kører S-togene med særlige begrænsninger mellem Jægersborg og Hillerød. Det betyder, at togene skal køre meget langsomt frem til perronen, når de standser på en station. Illustration: Nanna Skytte/Ingeniøren

I lige under 1.000 dage har S-togene kørt med det nye signalsystem CBTC på den første strækning, den mellem Jægersborg og Hillerød. Om bare en måned skal de næste strækninger med CBTC, fra Jægersborg og Klampenborg ned til Svanemøllen og Ryparken, tages i brug.

Det var meningen, at det nye system skulle forbedre sikkerheden og forkorte rejsetiden. Men i dag er rejsetiden på den første CBTC-strækning længere end med det gamle system. Og en række fejl på strækningen har skabt utryghed blandt DSB’s lokomotivførere.

»Vores tillid til systemet hænger i en tynd tråd. Siden CBTC startede op, har der været problemer med det,« siger Thomas Bryan-Lund.

Han er kørelærer for lokomotiv­førere og fællestillidsmand for lokomotivførerne på S-tog. Han kører stadig selv som lokomotivfører, herunder på strækningen med det nye CBTC-system mellem Jægersborg og Hillerød.

Læs også: S-tog kører med konstant sikkerhedsadvarsel

Banedanmark har i den seneste måned kæmpet med en sikkerhedskritisk fejl, der får S-togene på strækningen til at falde ud af sikkerhedssystemet, når to tog kører sammenkoblet. Det betyder, at systemet ikke længere kontrollerer, hvor togene må køre, eller hvor hurtigt de må køre.

»Jeg kan godt forstå, at mine medlemmer bliver utrygge, når de gentagne gange oplever, at signal­systemet gør noget, der ikke var meningen,« siger Thomas Bryan-Lund.

Sikkerhedskritiske fejl

Sagen har særligt vakt bekymring blandt lokomotivførerne, fordi toget selv går over i uovervåget tilstand, uden at lokomotivførerne bliver bedt om at bekræfte, at toget må køre videre i den tilstand.

»Det var en reel sikkerhedsrisiko. Alle handlinger i CBTC-systemet skal normalt bekræftes med et tryk på en tast. Men her gjorde toget det selv, mens vi fik en masse forskellige meddelelser om, at noget var galt. Men en stresset lokomotivfører kunne måske godt have overset, at toget ikke længere var hastighedsovervåget,« siger Thomas Bryan-Lund.

Ingeniøren har fået indblik i en række dokumenter om problemerne med CBTC på den første strækning, herunder et cirkulære om de pågældende udfald, som DSB betegner som en sikkerhedskritisk fejl.

Lappeløsninger

Banedanmark har for nylig fundet ud af, at man ved at slå en sikring i S-togene fra kan løse problemet midlertidigt. Det betyder til gengæld også, at CBTC-systemets reservecomputer er slukket, så togdriften er mere sårbar.

»Jeg hører fra mine medlemmer, at de ikke er trygge ved, om det her reelt også løser problemet. Og endnu vigtigere: Hvilke endnu ikke opdagede fejl kører vi ellers rundt med? Vi får at vide af Banedanmark, at man nu har foretaget en hel masse tests. Men før problemet opstod, havde man jo også foretaget en hel masse tests, og alligevel er den her fejl pludselig dukket op,« siger Thomas Bryan-Lund.

En egentlig løsning på problemet ligger efter alt at dømme flere måneder ude i fremtiden, idet cirkulæret har en gyldighedsperiode frem til 28. februar 2019. Det er vel at mærke mere end tre måneder efter, at de næste strækninger skal overgå til CBTC i november 2018.

Underminerer sikkerheden

At slukke for reservecomputeren har også den konsekvens, at lokomotivførerne konstant får en fejlmeddelelse fra CBTC-systemet. DSB skriver i et andet cirkulære, at lokomotivførerne ikke skal indmelde denne fejl eller forsøge at rette den. Og toget skal forblive i drift.

»Man piller ved sikkerhedskulturen i togdriften. Lokomotivførerne har faste læresætninger om, at vi ikke må blive ved med at køre med sådan en fejl. Og om, at vi ikke må køre med sikringer nede, fordi vi dermed har koblet nogle funktioner i toget ud. Den slags vigtige læresætninger bliver undermineret med disse dispensationer,« siger Thomas Bryan-Lund.

»Oplevelsen hos lokomotivførerne er, at man dispenserer sig ud af et problem. Det er en skæv måde at gøre tingene på. Hvis der er problemer med sammenkoblede togsæt, burde man køre med enkelte togsæt, indtil problemet er løst,« siger tillidsmanden.

Det har også skabt utryghed blandt lokomotivførerne, at togene på strækningen er ramt af nedsat bremse­evne med det nye CBTC- system. Problemet er stadig ikke løst, selv om de første bremseproblemer viste sig, allerede inden CBTC blev sat i drift med passagerer mellem Jægersborg og Hillerød.

Der er brug for en løsning

Eksempelvis da et tog under en test i januar 2016 ved en fejl blev sendt ind på et spor i Lyngby, hvor der holdt et tog i forvejen. Det er meningen, at CBTC-systemet i et sådant tilfælde skal bremse toget med en afstand på mindst 50 meter. Det gjorde det ikke, så lokomotivføreren måtte skride ind og bremse sit tog, som endte med at standse bare 25 meter fra det holdende tog.

»Allerede inden vi begyndte at køre med passagerer i 2016, havde vi denne episode oppe ved Lyngby, hvor togene kom meget, meget tæt på hinanden. Vi havde jo lært, at sikkerheds­afstanden er på 50 meter. Men det er den ikke, viser det sig,« siger Thomas Bryan-Lund.

I dag kører S-togene med særlige begrænsninger mellem Jægersborg og Hillerød. Det betyder, at togene skal køre meget langsomt frem til perronen, når de standser på en station.

»På alle andre strækninger kører man uden den form for restriktioner. Der kan man køre på lokomotiv­førernes erfaring og fornemmelse. Det er kun på strækningen med CBTC, vi skal køre med et andet regelsæt,« siger Thomas Bryan-Lund.

Særlig køreplan forhindrer forsinkelser

DSB kører efter en særlig køreplan på strækningen, så togene officielt ikke er forsinkede. Men rejsetiden er længere.

»Vi oplever, at problemet bare fortsætter. Og vi får ikke at vide, hvad Banedanmark og leverandøren Siemens har gang i for at løse problemet. Men de bliver jo nødt til snart at finde en bedre måde at køre tog på, så passagererne ikke oplever unødigt lang rejsetid,« siger han.

Ingeniøren har stillet Bane­danmark en række spørgsmål om problemerne med det nye signalsystem. Herunder, om problemerne på den første strækning har opsættende virkning på ibrugtagningen af CBTC på de næste strækninger mellem Jægersborg, Klampenborg, Svanemøllen og Ryparken. Banedanmark har i skrivende stund ikke besvaret spørgsmålene.