Lokkecykler med GPS mindsker cykeltyverier i Holland
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lokkecykler med GPS mindsker cykeltyverier i Holland

cykel, låst, lås, cykeltyveri

Holland er kendt for de mange cykler på gaderne, men også for cyklernes tendens til at blive stjålet, hvis de ikke sikres med kraftige låse.

Det er imidlertid en tendens, der er på retur, viser nye tal fra den hollandske fond for bekæmpelse af køretøjskriminalitet (AVC) ifølge De Telegraaf.

Ifølge fondens opgørelse er der anmeldt ti pct. færre cykeltyverier i det flade land sidste år. Dertil kommer, at tallet er faldet yderligere 15 pct. siden nytår, konkluderer opgørelsen ifølge De Telegraaf.

Læs også: Cykeltyverier faldet med en tredjedel: Ingen ved hvorfor

»Faldet i antallet af cykeltyverier er et positivt signal. Vi er klar over, at der er et såkaldt mørketal, da det virkelige antal cykeltyverier er tre til fire gange højere. Men når vi tager udgangspunkt i de konkrete tal viser de, at det går den rigtige vej,« siger direktør i AVC, Titus Fischer til avisen.

Blandt årsagerne til faldet er ifølge Titus Fischer den såkaldte lokkecykel, som det hollandske politi begyndte at stille på gaderne sidste år. Lokkecyklerne er udstyret med GPS-sporing og stilles på udsatte steder, hvorfra politiet kan finde og anholde cykeltyvene, der falder for den tilsyneladende fristende lokkecykel.

Lokkecyklen er imidlertid ikke alene om at have nedbragt tyverierne. Øget overvågning med udsatte steder har også været med til at nedbringe antallet af tyverier, vurderer AVC.

De nye tiltag har betydet, at omkring 1000 cykeltyve er anholdt på fersk gerning, mens det øvrige fald tilskrives den præventive effekt, som blandt andet lokkecyklen har haft.

Også i Danmark er antallet af anmeldte cykeltyverier faldet. Her skyldes det så vidt vides ikke lokkecykler. Kilde: Danmarks Statistik.

Læs også: Unge ingeniører bekriger cykeltyve med elektrisk cykellås

Politiet har særligt forsøgt at nedbringe antallet af stjålne elcykler med lokkecyklerne efter landet oplevede en bølge af tyverier af de kostbare batteridrevne cykler. Den hollandske tv-station NOS beskrev indsatsen med lokkecykler sidste år.

Der blev anmeldt 96.905 cykeltyverier i landet i 2016. Til sammenligning blev der i Danmark sidste år anmeldt 52.465 stjålne cykler, viser tal fra Danmarks Statistik. Her er tallet også faldet, dog uden en oplagt teknologisk forklaring.

Kommentarer (31)

Jeg tvivler på, det er lovligt ift Retsplejeloven - og er egentlig lidt overrasket over, det er tilladt i Holland. En af de forskelle man ofte fremhæver mellem Europæisk og USAnsk retspraksis er netop, at det i Europa ikke er tilladt for politiet at lokke folk i uføre.

En praksis, jeg i alt i alt håber man holder fast ved.

  • 3
  • 26

Du må ikke opfordre til kriminalitet, ved f.eks. at aftale med nogen, at de skal stjæle noget for dig eller vejlede dem i hvordan de skal gøre eller lign. Politiet må heller ikke stille en ULÅST cykel og så overvåge den, og fange eventuelle tyve eller på andre måder "skabe kriminalitet".

I dette tilfælde, der er der tale om aflåste cykler på offentlige vej. Det kan man vist ikke kalde at "lokke folk i uføre". "Lokkemad" er åbenbart også noget som dansk politi har erfaringer med:: http://www.b.dk/nationalt/nu-maa-politiet-...

Så det må da ligge LIGE til højrebenet, at få nakket nogle cykeltyve... :-)

  • 21
  • 4