Lokalbanernes skinner nær udløbsdato: Regeringen udskyder investeringer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lokalbanernes skinner nær udløbsdato: Regeringen udskyder investeringer

Illustration: Banedanmark

I den nye økonomiske aftale for 2020 med regeringen sikrer Danske Regioner 1,5 mia. kroner ekstra, men det lykkedes ikke at få ekstra penge til lokalbanernes gamle skinner.

Forud for forhandlingerne havde regionerne udsendt en pressemeddelelse om, at der i de kommende år er behov for at investere massivt i en modernisering af skinnerne, og at det kræver, at regeringen tilfører 105 mio. kroner årligt frem mod 2026 til opgaven.

»Vi får hvert år et investeringstilskud på 110 millioner kroner til lokalbanerne, men har bedt om 105 mio. mere, og dem har vi ikke modtaget. Det er jeg lidt ærgerlig over, men jeg har også forståelse for, at regeringen vil have lagt en infrastrukturplan og have det tænkt derind i,« siger næstformand i Danske Regioner, Ulla Astman.

I aftalen om regionernes økonomi for 2020 noterer Danske Regioner, at ‘regeringen planlægger at drøfte de fremtidige statslige investeringer i infrastruktur i 2020’.

Skinnerne nærmer sig sidste salgsdato

I en rapport fra 2017, som Struensee & Rambøll lavede for Transportministeriet, fremgår det, at 80 pct. af skinnerne er mellem 25 og 41 år og med en normal levetid for jernbaneskinner på 40-45 år, så resulterer det i betydelige investeringer i de kommende 10-20 år.

På fire ud af 14 lokalbaner vurderer Danske Regioner, at skinnerne er i så dårlig stand, at de allerede nu kræver investeringer, hvis ikke togene skal køre langsommere og med færre afgange.

Illustration: Danske Regioner

Værst står det til med Østbanen mellem Køge og Stevns, hvor det ifølge en rapport fra den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS kræver, at sporet ombygges for 440 mio. kroner. Her er skinnerne lagt mellem 1977 og 1981, så de ældste nu er 41 år gamle.

Hornbækbanen og dele af Gribskovbanen kræver nye spor inden for en kort årrække, og Lemvigbanen skal have udskiftet de skærver, som sporene ligger på.

Fjerner sæder for at skåne skinnerne

På Østbanen har man været nødt til at tage en femtedel af sæderne ud af togene for at lette på vægten. Ellers kan skinnerne ikke holde til den fart, der køres med. Alternativt må togenes hastighed nedsættes.

»Det er ærgerligt, at vi har den situation i øjeblikket, hvor man på Østbanen er nødt til at pille sæderne ud af togene, for at de kan køre 100 kilometer i timen uden at belaste skinnerne for meget. Men det bliver vi så nødt til at affinde os med lidt endnu. Og så håber jeg, at pengene kommer i forbindelse med infrastrukturaftalen,« siger Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner.

Danske Regioner overtog lokalbanerne i 2007 og har siden haft det økonomiske ansvar for skinnerne.

»Vi har ikke mulighed for at prioritere de store beløb i forhold til at kunne lave den større udskiftning, der er behov for. Derfor kræver det, at vi får tilført midler til investeringer i modernisering af skinnerne,« siger Ulla Astman.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg går ud fra meningen er at reducere antal passagerer per kvadrat meter. Er tankegangen at de tager det næste (eller næste næste) tog fordi de kan se der ikke er sæder? Eller er tanken at den dårligere komfort vil skræmme passagererne over i biler?
Umiddelbart forestiller jeg mig at flere vil vælge at stå op - hvilket der er mere plads til nu sæderne er fjernet. Du sparer selvfølgelig vægten af sæderne. 20% færre sæder giver ihvertfald ikke 20% færre passagerer. De rejser jo af en årsag og ikke fordi der er et tomt sæde.

Jeg kunne saftsusemig godt tænker mig at se regnestykket...

  • 20
  • 0

Jeg går ud fra meningen er at reducere antal passagerer per kvadrat meter. Er tankegangen at de tager det næste (eller næste næste) tog fordi de kan se der ikke er sæder? Eller er tanken at den dårligere komfort vil skræmme passagererne over i biler?
Umiddelbart forestiller jeg mig at flere vil vælge at stå op - hvilket der er mere plads til nu sæderne er fjernet. Du sparer selvfølgelig vægten af sæderne. 20% færre sæder giver ihvertfald ikke 20% færre passagerer. De rejser jo af en årsag og ikke fordi der er et tomt sæde.

Nej faktisk er sæderne fjernet og erstattet af en afspærringsplade, så man heller ikke kan stå der.

Men som jeg kender Østbanen, så er risikoen for at skulle stå op størst i myldretiden - og her er risikoen endda ret lille. Nu kører jeg ikke så ofte med dem mere, og mest i weekenden, hvor der er god plads.

Og skal jeg være ærlig, så tror jeg fjernelsen af sæder er overflødig på langt de fleste afgange - men for at man skulle kunne køre 100 km/t, så var det et krav. Og ja, det var vel bedre end at skulle tælle passagerer og smide folk af toget, når vægten blev for høj...

  • 16
  • 1

Det kunne være sjovt at lave et crowd-sourcing projekt for offentligt ansatte, hvor de anonymt kan indberette hvilke vedligeholdelsesopgaver i vores infrastruktur der burde hældes hvor mange penge i og om det skal gøres indenfor 1, 5, 10 eller 25 år.

Jeg synes det kunne være utroligt relevant for os at kende den samlede regning, helt ned til og med de hullede tage over skolernes cykelskure.

  • 7
  • 3

Der kører ca. 1 mio passagerer årligt på rødvig-køge banen og renoveringen vil koste ca 440 mio kroner.

Turen tager 32 minutter i bil og 44 med tog.

Vi står lige nu og kan snuse til den kommende elektrificering og automatisering af vejtransporten - er det en god idé at investere så store beløb i en sidebane der bliver brugt så relativt sjældent? Og som måske bliver fuldstændig overflødig efterhånden som vejtransporten bliver automatiseret?

  • 1
  • 12

I forvejen er historien en dårlig vittighed. Men man kommer til at mindes skrønen om fragtmanden, der kørte med overlæs af høns. Og derfor jævnligt stoppede for at skræmme hønsene til at gå på vingerne - inde i vognen. Hvis man nu bad passagererne om at skiftes til at hoppe ...?

Og jo. Jeg kan godt regne ud, at det kun gør det værre, rent fysisk. Måske kunne man i stedet låne nogle planlæggere fra Århus Letbane? Jeg har ikke gået så meget i mange år. Når cyklen står på stationen i Mørke og toget ikke kan køre længere end til Hornslet. Hvis jeg er heldig.

  • 4
  • 1

Du skal der jo først bygges en ny togbane til Billund, så må vi se hvor mange penge der er tilbage til det eksisterende

  • 0
  • 3

Historier som denne, "beviser" hvad som har været kendt blandt almindelige borgere i årevis. Politiker "hader" jernbanen og elsker privatbilismen, måske fordi der er flere skatter og afgifter at hente ved at folk ejer en bil frem for et tog kort.

Da man fjernet sporvogen var nogle af akumenterne at busen var fremtiden. Den behøvet ikke sin egen bane for at komme frem. Den var hurtig, samt at man kunne for flere virksomheder til at byde på driften som det kunne gøres billigere.

Busserne fylder mere end sporgvogne (i breden), de har nu fået der egne baner, så de kan komme frem for alle de biler som er på vejene, det er ikke blevet billigere at køre med bus. Busserne udleder partiker i lokal miljøet, hvor sporvogne kørte på strøm.
Om det skyldes politikerne "had" til ting der køre på spor eller bare at vi altid har haft udulige politiker, det har I sikkert en mening om.

Men hvorfor kan man bruge milioner af kroner på motorveje som næsten ikke bliver brugt - (myldertiden på nogle jyske motorveje minder mere om moterveje ved københavn midt om natten end en trav trafikåre.) istedet for at sikre en ordentlig infrastuktur på banenette i Danmark.
* Er der fordi der ikke er stemmer i at vedligeholde og udbygge jernbanen?
* Er det afgifterne som bestemmer hvor penge skal bruges - der er flere penge i biler end i jernbaner?
* Er det dårlig rådgivning af politikerne?
* Er det industrien som sætterne kravene - Industrien vil have motorveje så de kan få deres vare frem så biligt som muligt)?
* Eller er det bare vanetænkning - nu har man i 40 år næsten kun brugt penge på motorveje og ikke jernbaner, så hvorfor lave om på det.

Hvorfor tror DU, at politikerne tillader at jernbanen og den offentlige transport bliver dårligere og dårliger, uden at de gør noget

  • 11
  • 2

Der kører ca. 1 mio passagerer årligt på rødvig-køge banen og renoveringen vil koste ca 440 mio kroner.

Det er ca. 10,- kr. pr rejse, hvis vi regner med at sporet holder 44 år. Stiger antallet af rejsende falder prisen pr, rejse, og for nuværende er traffiken i vækst !

Turen tager 32 minutter i bil og 44 med tog.

Der er dog ~20.000 om ugen, hvoraf en betydelig del formentlig ikke har kørekort.

Og som måske bliver fuldstændig overflødig efterhånden som vejtransporten bliver automatiseret?

Det er da om noget fugle på taget !

  • 10
  • 1

Der er ingen kilder der angiver en vægt på Lint41-togsæt, men de tilsvarende Siemens Coradia vejer 68 ton på 6 aksler, så så akseltrykket er formentlig på 10-12 ton.
Et bud er; Ved at fjerne ej antal pladser har man kunnet "nedveje" toget til et lavere akseltryk, for at komme under det abitræer akseltryk som bolig-byggestyrelse har fastsat for kørsel med 100 km/t på Østbanen. Man kunne også have reduseret brændstoftanken, det vil så bare kræve hypigere tankninger.
UIC standart spor: 160 km/t ved 22,5 ton akseltryk.

  • 5
  • 1

For min skyld må de gerne få de ekstra 105 mio. kr for at udskifte de skinner. Også gerne flere, hvis det går hurtigere.

Hilsen en Jyde fra Trekantsområdet.

PS. Selvom alle ikke kan køre med tog, er den samlede rejsetid for alle afhængig af, at alle der realitisk set kan køre med tog også gør det.

Her hvor jeg bor er der ikke meget alternativ til bilen (jo, en 35 km/t elcykel med baggagebærer til tung last), men i store byer er der ikke plads til at alle kører i bil - det siger sig selv. Eller, man kan tage en tur til Atlanta og vurdere selv, om 8-sporede motorveje i byerne er en bekvem måde at komme frem på.

  • 4
  • 0

I Syd og Sønderjylland vi har haft mange mindre jernbane forbindelser, grundet besparelser på den daglige drift og vedligholdelse samt på renovering / forbedring af den enkelte bane er 90 % af samtlige baner lukket og jævnet med jorden.

På Åbenrå Banegård man kan få lov til at se og opleve en af disse bane strækninger der fortsat findes, men som ej må og kan bruges til befordning af toge.
I dag kan man kun komme frem her på skinne cykel på en af de ultimative sidste skinne lagt strækninger.
En sådan strækning er groft sagt ligmed nul arbejde til Banedanmark og dens leverandør.

Det her skal tages meget alvorligt.
Bliver det ej, risiker vi kun at disse pendler køber hver og især en bil, herved skabes der et øget efterspørgelse på flere P-pladser samt på udvidelse af vejnettet, frem for en reduktion.
Der findes rigt holdt mange bøger om samtlige baner der er blevet lukket, en af dem omfatter: Kolding - Sdr. Bjert banen her bliver der i klar tekst fortalt, til læring af datidens fejl, hvad gik galt. Hvorfor blev banen lukket. Hvilken samfunds økonomiske udgifter kom der i kølvandet, enkelte af disse udgifter fremtræder tydeligt i de fremtide anlægsbudgeter man kan finde hos Kolding Kommune.

  • 0
  • 0

På denne hjemmeside
https://de.wikipedia.org/wiki/Alstom_Corad...
kan man finde disse oplysninger om dette tog: Tomvægt ca. 65t, antal passagerer ca. 134. Hvis vi sætter passagerernes gennemsnitsvægt til 75kg, bliver totalvægten ca. 75t. Hvis vi herefter fjerner 27 passagerer (20%) à 75kg med samt deres sæder à 25kg, nedsætter vi togets vægt med 2,7t eller 3,6%! Vil nogen i ramme alvor bilde mig ind, at dette kan redde de slidte skinner?

  • 1
  • 0

Hjemmesiden danskejernbaner.dk, har en oversigt over jernbaner som er blevet nedlagt.

Almindingen-Gudhjem Jernbane
Amagerbanen
Asaa-Ørsø
Brenderup-Bogense
Dalmose-Skælskør
Ebeltoft-Trustrup Jernbane
Fjerritslev-Nørresundby Jernbane
Funder-Bramming
Fåborg-Ringe-Nyborg banen
Gesten-Vejen - TKVJ sidebane
Hads-Ning Herreders Jernbane (Odder - Hov)
Herning-Viborg
Hjørring-Hørby
Hjørring-Løkken-Aabybro
Hobro-Løgstør
Horsens-Bryrup Jernbane
Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane
Horsens-Juelsminde Jernbane
Horsens-Odder Jernbane
Horsens-Rask Mølle-Ejstrupholm
Horsens-Thyregod Banen
Horsens-Tørring Banen
Hørve-Værslev Jernbane
Kalvehavebanen
Kolding-Egtved Jernbane
Kolding-Hejlsminde
Kolding-Vamdrup
Køge-Ringsted Jernbane
Laurbjerg-Silkeborg
Lyngby-Vedbæk Jernbane
Mariager-Faarup-Viborg Jernbane
Maribo-Bandholm Jernbane
Maribo-Rødby(Havn)
Maribo-Torrig Jernbane
Middelfart-Strib Jernbane
Midtbanen på Sjælland
Nakskov-Kragenæs Jernbane
Nakskov-Rødby Jernbane
Nyborg-Knudshoved
Nykøbing Falster-Gedser
Nykøbing Falster-Nagelsti
Næstved-Præstø-Mern Banen
Nørresundby-Sæby-Frederikshavn
Odense-Bogense
Odense-Kerteminde-Martofte Jernbane
Odense-Middelfart
Odense-Nørre Broby-Faaborg Jernbane
Randers-Hadsund Jernbane
Randers-Ryomgård
Ringkøbing-Nørre Omme Jernbane
Rudkøbing-Bagenkop
Ryomgård-Gjerrild-Grenå Jernbane
Rødekro-Bredebro
Rødekro-Aabenraa
Rønne-Allinge Jernbane
Rønne-Nexø Jernbane
Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro Jernbane
Skive-Glyngøre
Skive-Vestsalling Jernbane
Skjern-Videbæk
Skrøbelev-Spodsbjerg
Slagelse-Næstved
Slagelse-Værslev
Slangerupbanen
Sorø-Vedde Jernbane Selskab
Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen
Svendborg-Fåborg banen
Svendborg-Nyborg Banen
Sønderborg-Mommark
Tarm-Nørre Nebel Jernbane
Thisted-Fjerritslev Jernbane
Tinglev-Tørsbøl
Tommerup-Assens
Troldhede-Kolding
Tønder-Højer Sluse
Tønder-Tinglev
Tørsbøl-Padborg
Varde-Grindsted Jernbane
Vejle-Vandel Jernbane
Vejle-Vandel-Grindsted Jernbane
Vester Sottrup-Skelde
Viborg-Ålestrup
Vodskov-Østervrå Jernbane
Vojens-Haderslev
Aalborg-Hadsund Jernbane
Aalborg-Hvalpsund Jernbane
Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane
Aars-Nibe-Svendstrup Jernbane

Spørgsmålet er, hvornår alle jernbaner i Danmark kommer til at stå på denne liste.

Det tyder på at politikernes vilje til at gøre noget ved klimaprblemer rækker til at bede dansker at spise mindre kød, men den rækker ikke til ,at løse de virkelige problemer i samfundet.

  • 2
  • 1

Tomvægt ca. 65t, antal passagerer ca. 134. Hvis vi sætter passagerernes gennemsnitsvægt til 75kg, bliver totalvægten ca. 75t. Hvis vi herefter fjerner 27 passagerer (20%) à 75kg med samt deres sæder à 25kg, nedsætter vi togets vægt med 2,7t eller 3,6%! Vil nogen i ramme alvor bilde mig ind, at dette kan redde de slidte skinner?

Hvis man kan få vægten ned på 72 ton svare det til et akseltryk på 12 ton, hvis 12 ton er den grænse Bygge/Boligstyrelsen har fastsat, så opfylder man betingelserne for at køre 100 km/t. Havde grænsen været 12,5 ton havde der ikke været nogle problemer.
Men tilsyneladende er der pladser nok, tidligere kørte man med Y-tog med 96 pladser, og fære gennemgående afgange.

  • 1
  • 0

Siemens Desino

Desino svare til Lint,Norjyskes Desino har 116 pladser.
Alstom Coradia generalt et tungere tog, kan leveres med forskeligt antal vogne, med diesel eller el. Det der ligner mest er BR class 175 er 47 m lange og vejer 98 ton, med 136 siddepladser, til 160 km/t. Nogle af de elektriske udgaver kan køre 200 km/t

  • 2
  • 0

Ja, det lyder lavt, samme hjemmeside angiver 65 ton for Arriva serie 1, og 67 ton for Arriva serie 2, men har ingen vægtangivelse for Nordjyske og Lokalbanen.
Passer meget godt med Nordjyske og DSB's ligeledes 41 m lange Desino på 68 ton.
Mens Nærumbanens 25 m lange RegioSprinter angives til 33 ton

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten