25 landmænd i Sønderjylland har hele året kunnet købe data fra 37 små vejrstationer, der er placeret geografisk smart på deres marker, så de fungerer lidt som et slags klimanetværk.
Tanken er, at landmændene med hjælp fra deling af lokale vejrdata kan dyrke deres marker på en bedre og mere effektiv måde og med mindre brug af plantebeskyttelse.
Vejrstationerne er udviklet af den aarhusianske virksomhed Fieldsense, og Sønderjysk Landboforening har hjulpet med at placere vejrstationerne. Efter nogle børnesygdomme med den nye teknologi ser de frem til næste generation af vejrstationerne, der kommer i 2019. Det har været tale om en form for proff of concept.
»Uanset hvad er landmændene dog blevet bekræftet i, hvor forskelligt vejret er inden for små geografiske afstande. Vejret kan svinge meget inden for et par kilometer,« siger planteavlschef Finn Olsen.
Vejrstationernes sensorer opsamler data i to meters højde og måler nedbør, lufttemperatur, jordtemperatur, vindhastighed, luftfugtighed, UV-indeks, lystyrke og lufttryk.
Ifølge Fieldsense er det primært disse data, som landmænd har efterspurgt. Platformen opdaterer data hvert 10. minut, og data kan hentes via computer, tablet og smartphone. Realtidsdata har stor betydning for planteavlerne, fortæller Finn Olsen:
»Præcise vejrdata har betydning her og nu, hvis landmændene skal sprøjte en mark, der ligger tre kilometer væk – bag en skov, for så kan de se, om det blæser. De behøver ikke først køre derud for at se, om det blæser for meget. De kan også se, om det har frosset osv.«
Ingeniøren fangede på telefonen planteavlschefen, der var på markbesøg hos en landmand på Haderslev Næs, hvor vejrstationerne står med cirka tre kilometers afstand. Flere landmænd har to vejrstationer stående, fordi de har forpagtet eller købt jord, der ligger spredt i området – måske 15 km væk.
»Pointen er, at landmænd vil kunne se kollegaens vejrdata, for hvis de har jord langt væk, kan det være, at de har en kollega, hvor de kan få vejrdata fra i det område. De kan bare logge sig ind og se data,« siger Finn Olsen.
F.eks. ved man, at der er nogle svampe, der kræver specifikke forhold for at brede sig, og her kan en lokal vejrstation give et varsel om, at der har været så og så høj luftfugtighed i så og så mange timer, så der er risiko for et angreb.
Der vil vejrstationerne ifølge Finn Olsen og hans kolleger føre til mindre brug af plantebeskyttelse end i dag, hvor landmanden får en generel besked om, hvorvidt der er behov for bekæmpelsesmidler eller ikke – men ikke specifikt tilpasset forholdene på hans jorder.
»Ved at time sin bekæmpelse bedre, kan man bruge mindre doser. Det er dét, som dansk planteavl er kendt for. Vi kører forebyggende, så vi bruger markant mindre sprøjtemidler end vores kolleger i andre lande,« siger Finn Olsen.
»På sigt forventer vi, at vejrstationerne skal gøre det bedre for miljøet. Og så er det typisk også bedre for landmandens pengepung, når man kan nøjes med så lidt som muligt, og så meget som nødvendigt,« siger han.
Aarhus-virksomheden Fieldsense A/S har specialiseret sig i præcisionslandbrug, hvor landmænd lejer en vejrstation og via den får adgang til online-platformen, der indsamler data fra satellit og vejrstationer.
Vejrstationerne er flytbare, så man kan måle dér, hvor man har mest brug for data fra. De lades op af solceller og kører via trådløs forbindelse via mobilnetværk og GPS, og data kommer som nævnt ind via platform til pc, tablets og smartphone og opdateres hvert 10. minut.
I 2018 står der 300 vejrstationer rundt omkring på de danske marker, og Fieldsense håber på mange flere i 2019, hvor netværket bliver rullet mere ud, og hvor vejrstationernes kvalitet bliver forbedret, for landmændene har som nævnt kæmpet med lidt børnesygdomme.
»Vores første generation af vejrstationen var så billig, at alle kunne være med. Men det betød, at sensorsammensætningen ikke var af den bedste kvalitet. Det er ændret i den næste model,« forsikrer kommunikationschef Martin Kjeld Pedersen fra Fieldsense.
F.eks. viste det sig, at regnmåleren var bygget forkert, så data var utilregnelige, fordi de afhang af, hvilken retning måleren samlede vand op fra.
På det udenlandske marked findes der forskellige vejrstationer, som også kan bruges i landbruget, men prisen ligger måske på 20.000 kroner pr. måler.
Fieldsense-konceptet, hvor man lejer sig ind som her for godt 100 kroner om måneden og med tiden får adgang til naboens data også, giver muligheden for at lave et sammenhængende netværk med hyperlokale vejrprognoser. Og det er unikt.
»Målsætningen er at leje 1.000 vejrstationer ud til danske landmænd i 2019 mod 300 i dag. Og vi ser ikke rigtig nogen konkurrenter inden for den prismodel, som vi udbyder her,« forklarer Martin Kjeld Pedersen.
I Sønderjyllands Landboforening forventer planteavlskonsulenterne sig også meget af teknologien.
»Hele opsamlingen af data er interessant for os. Hvordan var sæsonen? Kunne vi have timet vores plantebeskyttelse bedre? Det er noget, vi som rådgivere synes, er meget interessant. Og vi glæder os til at få den del med, så vi kan se, hvordan vi kan bruge vejrdata til det,« siger Finn Olsen.
