Løgstør Rør vil købe Alstom
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Løgstør Rør vil købe Alstom

Producenten af fjernvarmerør, Løgstør Rør, planlægger at købe sin kriseramte konkurrent, Alstom Power Flowsystems. Dermed kan Løgstør-virksomheden blive blandt de absolut dominerende i Europa, skriver Dagbladet Børsen.

Ifølge avisen har Løgstør Rør allerede afgivet et bud på Alstoms fjernvarmeaktiviteter, der ledes fra Fredericia, hvor også den største del af produktionen ligger.

Næstformanden for bestyrelsen i Løgstør Rør, Christian Frigast, afviser ikke konsolideringsplanerne, som han dog kun vil kommentere på det generelle plan.

»Tanken om at samle den danske produktion af fjernvarmerør er naturligvis ikke uinteressant. Der er en stor overkapacitet i branchen, som kan skæres væk. Spørgsmålet er bare, hvem der skal betale, for det er meget dyrt at reducere,« siger han til Børsen.

Både Alstom Power Flowsystems og Løgstør Rør har de senere år indkasseret store underskud, fordi salget af fjernvarmerør er dykket kraftigt, og Alstoms fjernvarmeaktiviteter har på rygteplan længe været sat til salg. Løgstør Rør er den eneste oplagte danske køber til virksomheden, da den tredje danske producent af fjernvarmerør, Dansk Rørindustri, skønnes at være for lille til at overtage og vende udviklingen i Alstom.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten