Løgne giver varme øjne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Løgne giver varme øjne

Når man lyver, rødmer man. Denne varme i huden er muligvis usynlig for det blotte øje, men den kan hurtigt og nemt måles med en termograf. James Levine på Mayo Clinic i Minnesota testede to grupper af frivillige forsøgspersoner. Den ene gruppes medlemmer, "morderne", blev sat til at dolke en mannequin og røve de 20 dollars, den havde på sig. Derefter blev både de, og kontrolgruppen, som var helt uskyldige og i øvrigt uvidende om de andres "forbrydelse", stillet over for spørgsmålet: "Stjal du de 20 dollars?"

Det interessante var, at blodtilførslen til hudområderne uden om øjnene steg markant hos "forbryderne", selv i dette forsøg, hvor forbrydelsen var sket "på skrømt". Skyldfølelsesreaktioner er et så dybtliggende medfødt, biologisk fænomen, at det viser sig også under denne art kunstige betingelser.

Levine sammenlignede resultaterne ved de termiske billedoptagelser med resultaterne af tests af de samme personer med en klassisk løgnedetektor. Den termiske sensitivitet var 0.025 grader Celsius. Som det ses på billederne, var afsløringen tydelig, termisk set. Rød, orange og gul viser stigende varmegrader i huden omkring øjnene, når man spurgte en skyldig om de 20 dollars. Der var 8 personer i "morder-gruppen". Termokameraet "fangede" 6 af disse. Løgnedetektoren gjorde det samme. Den kaldes en polygraf, fordi den måler en række parametre - åndedræt, puls, blodtryk og elektrisk hudmodstand (dvs. graden af sveden under "forhøret"). Men ved bedømmelsen af de "uskyldige" i kontrolgruppens 12 personer, klarede kameraet sig bedre end polygrafen. Det identificerede nemlig 11 ud af 12 korrekt som uskyldige. Polygrafen lod kun 8 af dem slippe. Alt i alt klassificerede den termiske metode ca. 80 procent af personer korrekt, mens løgnedetektoren kun klarede 70 procent.

Anvendelse af en løgnedetektor er en tidsrøvende, kompliceret proces, der kræver eksperter til at vurdere resultatet. Den kræver også fysisk kontakt med den mistænkte, der skal have påsat elektroder, m.m. til målingerne. Optagelserne med kameraet er hurtige at foretage, og vurdering af billederne er enkel. Derfor kan apparatet anvendes f.eks. ved indgangen i større bygningskomplekser og i ankomsthaller i lufthavne, hvor man kan massescreene passagererne og f.eks. få svar på spørgsmål som: "Pakkede De selv deres bagage?". De, der føler sig skyldige, vil straks blive røbet af en rødmen, som de selv og sikkerhedsvagten ikke kan se, men som kameraet viser tydeligt for enhver.

(Kilde: Artiklen "Seeing through the face of deception" i Nature, 3.1.02)

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først