Logbog: Så ofte rammes IC4-togsættene af tekniske fejl

Ingeniøren har ved hjælp af observationer fra togpassagerer, egne observationer samt interne data fra forskellige kilder tæt på Banedanmark og DSB sammenstykket et samlet overblik over de tekniske problemer, der ramte IC4-togene i løbet af syv døgn i påsken.

Mandag 18. april:

Et IC4-tog står defekt på Københavns Hovedbanegård. Passagererne må skifte over til et IC3-tog. Årsagen til sammenbruddet er angiveligt en defekt førerstol.

IC4-tog på baneterrænet i Aarhus, hvor DSB's IC4-værksted holder til. (Foto: Das Büro) Illustration: Das Büro

Læs også: Se tidslinjen over IC4-skandalen

Tirsdag 19. april:

En dag præget af IC4-nedbrud:

  • Jyske IC4-passagerer rapporterer, at et IC4-tog bryder sammen kort efter at have forladt Randers. En bremse har sat sig fast. Den tekniske fejl bliver imidlertid løst efter noget tid, og toget fortsætter stærkt forsinket - dog kun indtil Langå, hvor bremsen sætter sig fast igen. Herefter kommer toget ikke videre, og passagererne bliver i stedet kørt videre i et IC3-togsæt.

  • Et IC4-sæt, der skulle have kørt som lyntog, bliver meldt nedbrudt med en defekt radio kort før afgang - det lykkes dog at finde et andet IC4-togsæt og sætte det ind som erstatning - dette togsæt kører uden passagerer fra Kastrup til Københavns Hovedbanegård for at vinde tid, og afgår et kvarter forsinket fra Hovedbanegården.

  • Et IC4-tog, som skulle have været af sted fra morgenstunden er aflyst. I stedet bliver et IC3-togsæt sat ind som erstatning. Det nedbrudte IC4-togsæt bliver dog repareret i løbet af dagen og på ny indsat i drift.

  • Om aftenen bliver en IC4-afgang fra Kastrup til Aarhus aflyst, fordi man ikke har en IC4-uddannet lokofører til rådighed. I stedet bliver et IC3-tog sat ind.

Onsdag 20. april:

På denne store rejsedag lige før påskehelligdagene vælger DSB på forhånd at aflyse tre afgange, som netop skulle have været kørt af IC4-tog. Der er tale om tre særdeles travle påskeafgange (interregionaltog mellem København og Aarhus/Aalborg). Den officielle forklaring på aflysningen af disse tre IC4-afgange er, at der er sporarbejde i Jylland.

Et af de IC4-tog, der trods alt blev sendt på skinnerne denne dag har problemer med varmeanlægget. Der bliver rapporteret om temperaturer på over 40 grader i toget. Toget blev byttet om til et andet IC4-togsæt i Aarhus.

Torsdag 21. april:

  • Et IC4-togsæt kommer i drift fra morgenstunden, men må tilsyneladende kun køre 120 km/h. Det skyldes togets kørecomputer, som er indstillet til en forkert hjulstørrelse. Et andet IC4-togsæt fra Københavns Hovedbanegård kommer ikke længere end til Slagelse, hvor togets computer tilsyneladende tror, at en parkeringsbremse har sat sig fast, hvorfor det reagerer med en såkaldt traktionsspærring. Lokoføreren får nulstillet fejlen i Slagelse efter en tid og toget kører videre. I Korsør opstår fejlen dog igen, og toget kommer ikke længere.

  • Et IC4-togsæt kommer aldrig frem til start i København, men er erstattet af to IC3-togsæt. En anden IC4-afgang bliver også kørt med et IC3-togsæt.

Fredag 22. april:

Et IC4-togsæt ankommer 15 min. for sent fra Kastrup Lufthavn til Københavns Hovedbanegård. Da toget kommer til Ringsted, har det både traktionsspærring (toget tror, at parkeringsbremsen er indkoblet) og dørfejl. Toget meldes nedbrudt og de rejsende må vente på næste tog. Et nyt IC4-togsæt indsættes fra Aarhus, men kommer kun til Hobro, før dette togsæt også bliver fejlramt. Man får dog fjernet fejlen efter et stykke tid og kan genoptage kørslen.

Et senere IC4-tog bryder også sammen i Ringsted med falsk indikation af parkeringsbremse og efterfølgende traktionsspærring. Det bliver tømt for passagerer og kørt tomt til lufthavnen på et senere tidspunkt.

Efter dagens begivenheder beslutter DSB, at al kørsel med IC4-togsæt resten af weekenden er indstillet. Alle planlagte IC4-afgange køres i stedet af IC3-togsæt.

Lørdag 23. april:

Alle kørsler med IC4-tog er indstillet. IC3-togsæt er indsat på IC4-afgangene i stedet.

Søndag 24. april:

Alle kørsler med IC4-tog er indstillet. IC3-togsæt er indsat i stedet.

Mandag 25. april:

IC4-togsættene bliver på ny indsat i drift med passagerer, men bliver ramt af problemer:

  • Et IC4-tog bryder sammen i Aarhus og bliver erstattet af IC3.

  • Et IC4-togsæt får problemer med dørene i Vejle og bliver forsinket en halv time mod København. Da toget ankommer til København, bliver det på ny ramt af dørfejl. Det holdende tog giver forsinkelser for andre tog.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg håber snart politikerne tager sig sammen, og gør det eneste rigtige: Fyrer DSBs ledelse for tungsind og langsomlighed mht. at de burde have sat italienerne på porten for længst. Tilbyd så DB og SJ om at overtage hele DSB gratis, dog med det krav at de fortsætter jernbanedriften i Danmark som den burde have været. Banedanmark kan få samme tur, for der er virkelig intet, af det som kører på skinner i Danmark, som rent faktisk "kører på skinner". Selvom vi forærer det hele væk ville vi uden tvivl stå tilbage med bedre togafgange og færre økonomiske kvaler.

  • 0
  • 0

Nu bor jeg i Sverige, og jeg vil da bare gøre det klart at SJ og den svenske pendant til Banedanmark absolut ikke gør det bedre end DSB.

Det er stort set umuligt at tage med SJ, uden at blive forsinket. Jeg bor 3 timer nord for Stockholm, og rejser ofte til vores kontor i Stockholm eller til Arlanda (Stockholm) lufthavn. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst kunne tage en hel rejse med tog indblandet, uden at blive forsinket.

Så netop nu hedder mit rejseselskab Audi, og den kører til tiden...

  • 0
  • 0

Det er godt at vi kan få mere viden om problemerne med IC4. Men det ville være passende for ing.dk hvis vi også kunne få oplysninger om tognummer, togsæt samt konsekvenser for den øvrige togdrift. Nummeret kan ses på forsiden eller på siden lige over bunden. Jeg vil opfordre til, at I foreslår læserne også at rapportere det. Det vil også være fint, hvis der kan skaffes en oversigt over status for de enkelte togsæt. Endelig vil det være fint med lidt kritisk opfølgning på nogle af de angivne forklaringer. Hvor har der været sporarbejde i Jylland om onsdagen, og hvorfor kan andre tog så køre? Endelig vil jeg sige, at den oprindelige årsag til dette bøvl er, at politikerne oprindeligt ikke kunne finde ud af elektrificering og DSB derfor var nødt til at søge løsninger, der skulle dække det behov, som IC4 var tiltænkt. Man må regne med at et sådant projekt varer 10 år, og det er mere end en valgperiode.

  • 0
  • 0

Når Vi nu afslog Atomkraften var det det samme som, holde Os langt langt væk fra noget Elektrificering. Og vittigheden med den tredje største katastrofe i det 20 århundrede var, nemlig ja, Windows. Og hvad har man bygget ind i IC4? Jeg undrer mig nogen gange over hvilke signaler det danske Traffikministerium sender (og sendte) til alle sine leverandører; af Hardware såvel som Software! ;-) .. Rejsekort og IC4 med indbyggede Computer glitches.

  • 0
  • 0

Hvis man vil have præcision, skal man vælge det Schweiziske firma, SBB.

For lige at u-retfærdiggøre DSB, så skulle SBB også i sin tid have diesel- og elektricitetsdrevne toge i en dual-løsning. Løsningen kom fra selvsamme firma, som DSB har benyttet sig af, og gæt hvad: De led af de selvsamme problemer med deres toge dengang!! Så måske at man til næste EU udbud undersøger et firma førend man beslutter sig for, at "det skal være dem". Og man har aldrig fundet på at spørge Schweiz (eller andre lande) om deres erfaringer, fordi de ikke er medlem af EU??

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten