Hvorfor bliver det altid præsenteret som en overraskelse.
Det burde ikke være mere overaskende end at bilerne bliver nødt til at sætte farten ned når frosten kommer.
IC4 har stadig problemer med nedfaldne blade på skinnerne, skriver Ritzau.
IC4-togene kommer til at køre gennem efteråret med nedsat hastighed, da de endnu ikke er godkendt til at køre i fuld hastighed over blade, der ligger på skinnerne.
»IC4-togene vil i løvfaldsperioden fra den 1. oktober til den 30. november køre med en hastighedsreduktion, hvor maksimumhastigheden vil være 140 km/t,« skriver DSB i en mail til Ritzau.
Sidste efterår foregik også med nedsat hastighed for IC4-togene. Det skyldes en episode i efteråret 2011, da et IC4-tog kørte forbi et stopsignal på Fyn. Havarikommisionen konkluderede i 2013, at glatte skinner kan volde toget problemer.
Toget bremser dog godt nok til at få tilladelse til at fragte passagerer, men altså med en nedsat makshastighed, som normalt er på 180 kilometer i timen.
Målet for DSB var, at IC4 i år kunne køre med maksimalhastigheden i år, men det har ikke været muligt for DSB at dokumentere togets bremseevne på glatte skinner.
Problemerne går ud over non-stop-turene mellem Aarhus og København, som får længere rejsetid.
IC4 kører også som regionaltog i Jylland og på Sjælland, men her kommer farten i forvejen ikke over 140 kilometer i timen.
Hvorfor bliver det altid præsenteret som en overraskelse.
Det burde ikke være mere overaskende end at bilerne bliver nødt til at sætte farten ned når frosten kommer.
Næh, de påstår at den manglende bremseevne i de hidtidige incidenter skyldtes løv på skinnerne, uagtet at indicierne pegede på udfald af deres ABS-funktion. Så må vi håbe blokerede bremser stadig bremser tilstrækkeligt ved den nedsatte hastighed.
Det ville vel være muligt, at montere nogle stive børster foran de forreste hjul? De bliver naturligvis hurtigt slidte, men her kunne der laves en løsning, hvor togføreren nemt kunne skifte dem umiddelbart før dagens togafgange. Prisen må være 'peanuts' i forhold til hvad det koster at fedte rundt på skinnerne med reduceret hastighed.
Det ville vel være muligt, at montere nogle stive børster foran de forreste hjul?
Ja eller endnu bedre, lade en mand gå foran toget med en kost.
Hmmm
Det vil i sin enkelhed ikke løse noget, da de fleste IC4 tog der kører, kører uden togfører...
"IC4 kører også som regionaltog i Jylland og på Sjælland, men her kommer farten i forvejen ikke over 140 kilometer i timen."
IC4/IC2 (MG/MP) kører regionaltog, netop fordi hastigheden kommer op over 140 km/t. Toget mellem Esbjerg og Aarhus, kører ofte mindst 150 km/t for at kunne holde kørerplanen.
Hvad med at plante nåletræer i stedet for løvtræer langs skinnerne, på de værst ramte steder?
Næh, de påstår at den manglende bremseevne i de hidtidige incidenter skyldtes løv på skinnerne, uagtet at indicierne pegede på udfald af deres ABS-funktion. Så må vi håbe blokerede bremser stadig bremser tilstrækkeligt ved den nedsatte hastighed.
Som jævnlig passager er jeg betrygget af, at man har belsuttet ikke at køre med udkoblet magnetskinnebremse. Hertil kommer rettelser af både fysiske fejl (rørføring) og softwarekorrektioner på standardbremserne. Men DSB skylder os en forklaring på, hvad bremsetestene i juli måned viste. Den kommer forhåbentlig med statusrapportering for juli måned. Der er en uanstændig forsinkelse på disse statusrapporteringer. Om den ligger hos DSB, hos Ministeriet eller hos Folketinget, ved jeg ikke.
...rettelser af både fysiske fejl (rørføring) og softwarekorrektioner på standardbremserne. Men DSB skylder os en forklaring på, hvad bremsetestene i juli måned viste.
Fejl i real-time software er overvejende ikke-reproducerbare. De viser sig sjældent ved tests og når de gør, kan de sjældent findes og rettes. Det er elementær viden om real-time software, men der er stadig ingeniører, der mener det kan testes og rettes som hardware, dvs. ud fra en forudsætning at tegn på fejl vil vise så at sige i et 'kontinuert område' omkring fejlen. Når det sker, slipper der fejl igennem som kan føre til fatale nedbrud.
Jeg er bekendt med dit synspunkt, Torsten. Men uanset dette, gælder det at
1) Der er fundet - og ifølge DSB -rettet fejl i både software og hardware. 2) Køreinstruksen er ændret, så der ikke (som ved ulykken) må køres med frakoblet magnetskinnebremse. 3) Der er ifølge statusrapport for juni foretaget test ved lav adhæsion i juli måned. 4) Resultaterne fra denne test er ikke offentligt kendt
Jeg er bekendt med dit synspunkt, Torsten. Men uanset dette, gælder det at
1) Der er fundet - og ifølge DSB -rettet fejl i både software og hardware. 2) Køreinstruksen er ændret, så der ikke (som ved ulykken) må køres med frakoblet magnetskinnebremse. 3) Der er ifølge statusrapport for juni foretaget test ved lav adhæsion i juli måned. 4) Resultaterne fra denne test er ikke offentligt kendt
I dag kom så statusrapporten for juli måned - det er mig en gåde, hvorfor den ikke kunne komme i løbet af august. Heri hedder det om bremserne:
IC4s bremseeffekt skal påvises ved ekstrem lav adhæsion jf. et nyere normsæt end det toget oprindeligt er typegodkendt på baggrund af.
Omfattende testprogram er planlagt. Test på glatte skinner er planlagt i august. Yderligere krav om laboratorietest er rejst af Trafikstyrelsen og der er reserveret testracksfaciliteter hos DB SystemTechnik i Tyskland med forventet gennemførelse i slutningen af september. Assessor følger processen jf. Trafikstyrelsens krav. Der er stor fokus på at opnå Trafikstyrelsens accept inden løvfaldsperioden 2014.
Hvad man så fik fandt ud af ved test i august, skal vi nok vente til 1. november på at få at vide. Men noget tyder på, at det ikke gik så godt.
.
Det er egentlig ganske godt klaret, at man ligefrem kan producere et tog, der kun kan køre (bremse) stabilt- en sæson ud af fire om året: Om sommeren er der biofilm på skinnerne, om efteråret er der blade og om vinteren fyger sporskiftene til i sne. Så IC4 kan køre stabilt i forårssæsonen (hvis det ikke er for tørt/regner meget).
Det er ret godt klaret, når man tænker efter. :-)
(Nåletræer smider også nåle, og de er om muligt mere glatte end blade, bare hvis du aldrig er gledet i en omgang visne nåle i skoven!)
Mvh Tine- ironi mode off/
Hvad man så fik fandt ud af ved test i august, skal vi nok vente til 1. november på at få at vide. Men noget tyder på, at det ikke gik så godt.
Kan man ikke søge "udvidet aktindsigt" efter disse oplysninger. Det kunne måske også berettige til et haste ft.dk spørgsmål. ( hvis toget bremser meget dårligere end forventet --- er der så livsfare for ..... )
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard