Løsrevne IC4-pumper skaber stadig problemer for DSB
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Løsrevne IC4-pumper skaber stadig problemer for DSB

På billedet ses den såkaldte powerpack, der blandt andet indeholder togets hydraulikpumpe og generator, der forsyner toget med strøm. Forrest den løsrevne hydraulikpumpe, der bliver holdt fast med orange bånd. Illustration: Büro Jantzen

På en grå tirsdag i begyndelsen af marts rev en hydraulikpumpe sig løs fra et IC4-tog fuld af passagerer og ramte skinnerne under toget, mens det var på vej fra Nykøbing Falster til København. Ingen passagerer kom noget til, men episoden var den tredje af sin art siden årsskiftet og satte et større brandslukningsarbejde i gang i DSB, som i første omgang førte til, at DSB trak alle IC4-tog ud af drift.

Læs også: Fotos fra IC4-stop: ​Løsrevne pumper efterlader vragdele på skinnerne

I begyndelsen af april var IC4 tilbage i drift, men fire måneder senere er DSB stadig ramt af efterdønningerne af problemet med de løsrevne hydraulikpumper. Det viser den seneste statusrapport for IC4, som DSB netop har offentliggjort.

»(Det har) i maj 2017 ikke har været muligt at levere det aftalte antal togsæt fra værksted til drift. Baggrunden for den reducerede leverance skal ses i sammenhæng med to af de i alt fem afhjælpende handlinger DSB indførte ultimo marts for igen at kunne anvende IC4 i passagerdrift, efter et tog tabte en hydraulikpumpe den 7. marts 2017,« skriver DSB i den nye rapport.

Læs også: ‘Amatørfejl’ pumpede smøreolie ind i IC4-motorer, der brændte varme

DSB konstaterede efter episoden i marts, at IC4-togenes motorer under kørslen har fået tilført for meget smøreolie. Motorerne har derfor brændt smøreolien af, hvilket har øget omdrejningstallet og i tre tilfælde medvirket til at rykke hydraulikpumperne ud af deres beslag. Som en midlertidig løsning indførte DSB i foråret inspektion af oliestanden og af hydraulikpumpernes ophæng på samtlige IC4-togsæt for hver kørte 7.500 kilometer.

»Disse ekstra arbejder forsinker leverancerne fra værksted til drift,« skriver DSB videre.

Figur 1 fra DSB’s statusrapport viser andelen af IC4-togsæt leveret fra værksted til drift i forhold til det planlagte. I den seneste statusrapport er leveringssikkerheden for IC4 på 80,8 pct. Illustration: DSB

Mangler tog i køreplanen

Den såkaldte leveringssikkerhed for IC4 er i den nye rapport nede på 80 procent, efter at den i januar var oppe på 97,5 procent. Det vil sige, at DSB kun har 80 procent af de IC4-tog til rådighed, som efter planen skulle bruges til passagerdrift. Det drejer sig med den aktuelle køreplan om 45 togsæt, heraf 38 togsæt til drift og 7 togsæt til reserve.

DSB har med andre ord ikke tilstrækkeligt mange IC4-tog i driftsreserve, og statsbanerne har derfor været nødt til at reducere antallet af afgange med IC4.

»Fordi netop IC4 kører så relativt få kilometer mellem nedbrud, så har vi brug for at have en høj driftsreserve, og det har vi ikke i øjeblikket,« forklarer Anders Egehus, driftsdirektør i DSB.

DSB har til gengæld fundet en permanent løsning på problemet i form af et nyt ophæng til hydraulikpumpen, som DSB vil begynde at indbygge i IC4-togene fra august. Den nye løsning går kort fortalt ud på at hænge begge ender af hydraulikpumpen op i det samme beslag i stedet for ét beslag i hver ende.

»Nu arbejder vi med en permanent løsning, der går ud på at hænge hydraulikpumpen op i det samme beslag, som forbinder ramme og powerpack (som indeholder togets dieselmotor, turbolader, kompressor, generator og kølesystem, red.),« siger Anders Egehus.

Han oplyser også, at leveringssikkerheden efter offentliggørelsen af den seneste IC4-statusrapport er begyndt at stige igen og nu er oppe på 90 procent.

Først gennemført i 2019

I foråret var DSB ellers tilbageholdende med at skrue hydraulikpumpen bedre fast af frygt for, at de rystelser, som fik pumpen til at rive sig løs, ville forplante sig og skade andre dele af toget.

I stedet har DSB monteret en midlertidig løsning i form af en wire, som ikke forhindrer pumpen i at rive sig løs, men som forhindrer den i at falde ned på sporet. Det nye beslag erstatter den midlertidige wire.

Læs også: Nye fotos viser detaljerne: Sådan ser skaderne på IC4 ud

»Problemet skyldtes, at pumpen var monteret med to forskellige beslag og kunne rive sig løs i den ene ende. Dermed kom pumpen ud af kalibrering og skabte vibrationer. Det undgår vi med det nye beslag, fordi begge ender er monteret i samme beslag, så pumpen ikke længere kan rive sig løs i den ene ende,« siger Anders Egehus.

Selv om DSB regner med at gå i gang med indbygningen af det nye ophæng inden for få uger, kommer arbejdet til at stå på frem til april 2019.

»Vi ved fra tidligere, at IC4 og ændringer bare er noget, der tager tid. Og det bliver også tilfældet nu,« siger Anders Egehus.

Illustration: Lasse Gorm Jensen
Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"I stedet har DSB monteret en midlertidig løsning i form af en wire, som ikke forhindrer pumpen i at rive sig løs, men som forhindrer den i at falde ned på sporet. Det nye beslag erstatter den midlertidige wire."

Et sikkerhedsnet eller gaffatape var vel også en mulighed :-)

  • 7
  • 0

Det fremgår af Statusnotatet, at DSB har anvendt 75 af de 77 IC4 til passagertrafik i årets fem første måneder. Alligevel kan man ikke med disse 75 togsæt stille med 38 køreklare om dagen (der er stadig aflysninger og nedformeringer pga manglende togsæt)
Hvor mange værksteder og håndværkere skal der til, for at kunne stille med 38 ud af 75 køreklare togsæt?
Hvor mange penge koster det her?

Jeg er helt med på, at det er dyrt, og at der "ikke er alternativer", og at "vi skal leve med IC4" og at "det hele bliver bedre om lidt". Jeg vil bare gerne vide, hvor stort et spild der foregår, fordi man konsekvent har holdt fast i et håbløst projekt alt for længe.

  • 11
  • 0

Det fremgår af artiklen at problemet skyldes at "IC4-togenes motorer under kørslen har fået tilført for meget smøreolie. "

Var det ikke en ide at bede motorleverandøren om at justerer motorerne, således at de ikke tilført for meget smøreolie?

Eller er det no go, fordi DSB selv har pillet for meget?

Eller er det faktisk reelt ikke problemet - teknikere må på banen her.

  • 3
  • 0

Det var en dårlig beslutning som den socialdemokratiske regering i sin tid tog, da de stoppede elektrificeringen af banerne. Det stoppede i Fredericia, men var planlagt at fortsætte.

Se dog at få det færdigt, så kan man anskaffe el-tog fra "den ene dag til den anden", idet disse tog er "hyldevarer" i Tyskland. Og de vil være driftsikre og gode for miljøet.
Når andre lande vi sammenligner os med, kan gøre det, så må vi også kunne. Se blot på Schweiz, de har tunneller og broer og har el-tog, vi har kun "flad" jord og dieseltog!

Prøv at se hvad Ansaldobreda togene har kostet! - det er svimlende beløb og dårlig drift.

  • 6
  • 4

Det ser ud som om der ikke er koordineret samarbejde mellem de enkelte leverandører/teknikere.
Een løsning afføder problemer andet steds.
Næste "løsning" nedtoner første løsnings effektivitet osv.
Det kræver efter min mening en nøje aftalt dialog mellem de enkelte parter, hver gang der udtænkes løsninger/ændringer.
Det er nemmere sagt end gjort, men det har vist sig mange mange, at når der trækkes en streg i sandet og ikke nødvendigvis starte forfra, men se på problemerne fra en anden vinkel, så dukker der nye, måske geniale, løsninger op.
Så mit forslag er: stop, revurder situationen og lad de udførende teknikere komme til orde. Det er trods alt folkene med hænderne i "snavset" der er nærmest på opgaven og de har ofte gode løsninger.
Der er alt for meget fnidder om, hvem har skylden, hvem har ansvaret, osv. Der er gået så lang tid siden renoverings start, at skyldsspørgsmålet er ikke eksisterende.
Held og lykke.

  • 4
  • 0

Der går faktisk også en anden historie om stoppet for elektrificering - den er dog nok "Socialdemokratisk vinklet", men den går på, at DSB anbefalede et stop for elektrificeringen (penge til Banestyrelsen) mod at pengene istedet gik til DSB, der så ville købe nye dieseltog - der "selvfølgelig" skulle bygges i Randers og sikre mange danske arbejdspladser og know-how. Imidlertid var DSB ikke i stand til at lave et udbud, hvor der blev fokuseret på ret meget andet end billigste pris, og som bekendt hænger pris og kvalitet ofte sammen, så den billigste leverandør vandt, og Danmark fik så hverken elektrificering eller arbejdspladser.

  • 6
  • 0

Nu er det ikke et spørgsmål om at forhindre pumpen i at falde ned på sporet, men om at pumpen skal sidde fast. Allerede når den går den løs er man nødt til at stoppe for man kan ikke have en 25 kg tung pumpe dinglende på akslen. Desuden vil først hydraulik og siden el fra generatoren koble fra, så mange andre funktioner vil melde fejl.

Kan så ikke helt forstå at man ikke lader akslen drive el-generatoren, og den så driver hydraulikken, men det kender nogen måske en årsag til?

  • 2
  • 1

Det var en dårlig beslutning som den socialdemokratiske regering i sin tid tog

Drop det der partipolitiske fnadder.


At the end of the day var det resultatet af den årlige finanslovsaftale, at man stoppede bevillingerne til udrulning af el efter Padborg. Sønderjyderne fik så lige el til Sønderborg med så DSB havde een lyntogsstrækning de kunne køre med de nye ER. Som bekendt nåede man også at klargøre strækningen til Esbjerg, men først nu kom ledningerne op.
Finanslovsaftaler er brede kompromiser, så selv om det nok er den siddende regering der kommer med udspillet (og der kan meget vel have været stop af el-projektet), så var der IKKE et flertal i Folketinget der var uenige.
Så det er spin at tillægge den socialdemokratiske regering skylden. Det var et folketingsflertal der var enige om at rigets fattedes penge og ledningerne til Frederikshavn, Kalundborg og Rødby måtte vente.

Og i bagspejlets krystalklare lys var det en kortsigtet og dyr beslutning.

  • 8
  • 1

....bortset fra enkelte lyspunkter har det været idiotisk beslutning på idiotisk beslutning ....

Men der har nu været meget fine lyspunkter, som har resulteret i gode langsigtede løsninger.

  • Lillebæltsbroen
  • Lyntogene
  • De tre IC færger på Storebælt
  • IC3 togene
  • Elektrificeringen med 25kV
  • S tog i København
  • Storebælt

Men det er rigtigt, at der har været mange beslutninger, som ikke har været 'midt på sporet', ja. næppe på noget spor i det hele taget.

  • Beslutninger taget udfra 'skide med toget bare vi sparer'
  • Aakirkeby skal vel også have en jernbane som alle andre landsbyer.
  • Når de 2 af 3 tilbud på IC4 udbuddet forsvinder, så køber man bare de eneste tilbud der er tilbage, fordi man kan altså ikke vente bare lidt længere end til 2006.
  • Man starter en elektrificering og stopper igen før Aarhus/Aalborg pga. helt kortsigtede finanslovs hensyn

Jeg synes nu, man kan have en vis forståelse for, at der ikke var mange andre muligheder end tog og galeaser på regeringen Frijs' tid og de efterfølgende 50-60 år. Hovedstrækningerne og statens overtagelse af disse har vel været meget langt fra idiotiske.

Lars :)

  • 9
  • 0

At the end of the day var det resultatet af den årlige finanslovsaftale

Nej, det var bare kulminationen af farcen.

Grunden til elektrificeringen blev så dyr, var at Folketinget netop kun financierede den fra år til år med hvad de nu kunne finde af småmønt i bunden af finansloven.

Det forhindrede alle former for langsigtet planlægning og ikke mindst volumen-rimelige indkøbsaftaler.

Men Folketinget har aldrig helhjærtet gået ind for jernbaner, de var et nødvendigt onde bygget med dyrt importeret stål.

Balladen starter tilbage under regeringen Frijs hvor man beslutter at det ikke er en statslig opgave, ud over hvad forsvaret har brug for og dermed skyder startskudet på alle de ineffektive, inkompatible og usammenhængende banestumper der blev bygget af lokalpolitikere som oftest måtte rundt om statskassen for at financiere projektet alligeve.

  • 4
  • 3

Men der har nu været meget fine lyspunkter, som har resulteret i gode langsigtede løsninger.

Lillebæltsbroen    
Lyntogene    
De tre IC færger på Storebælt    
IC3 togene    
Elektrificeringen med 25kV    
S tog i København    
Storebælt  

IC3 togene, selvom de var et heldigt design, er så lige netop IKKE et eksempel på en god langsigtet løsning, men et værn imod virkningerne af tilfældighederne vedrørende Storebælt.

Og deres success gjorde det sværere at argumentere for den videre elektrificering.

  • 0
  • 1

regeringen Frijs hvor man beslutter at det ikke er en statslig opgave. ... og dermed skyder startskudet på alle de ineffektive, inkompatible og usammenhængende banestumper der blev bygget af lokalpolitikere ...

Datidens OPP, hvis det går godt vinder de private - går det mindre godt, er det "rundt om statskassen"

Nu havde man ikke penge i statskassen efter tabet af hertugdømmerne i 1864 og statsgæld var næppe billig som nutidens danske statsgæld.
En god del tid derefter var der vel ingen vej uden om, at staten holdt sig til hovedstrækningerne. Den overordnede infrastrukturpolitik er vel en del af det regeringerne fra Frijs ellers roses for - eller ?

I dag er der jo også flere, der er så ivrige for at pleje ofte helt lokal særinteresser, at de endda forfalder til nærmest ren finansiel OPP = offentlige rentedyre quick-lån.

Lars :)

  • 2
  • 0

Grunden til at tog er ved at uddø groft i Danmark er klart at politikerne som PHK ikke har valgt at fokusere på det.
Manglende fokus fra politikerne er grunden til at Danmark har fået den opfattelse at alt skal vejtransporteres. Både ud fra et økonomisk og et miljømæssigt synspunkt kunne der spares meget hvis de store og tunge virksomheder i Danmark havde fastholdt deres tidligere transport via jernbanen.

  • 5
  • 0

Ja, Finn og andre, det er underligt at vi andre skal skoses af PHK når vi kommer med lidt information om hvorfor vi ikke har el-tog i DK.

Og det underlige er at PHK siger, at vi ikke må snakke om politik, men at han så selv bagefter ikke snakker om andet! Det er som om at han prøver at styre ING kommentarerne til artiklerne.

Prøv at se:https://da.wikipedia.org/wiki/Elektrificer...
Her er den komplette tidslinie for el-tog i DK.

  • 2
  • 4

Se dog at få det færdigt, så kan man anskaffe el-tog fra "den ene dag til den anden", idet disse tog er "hyldevarer" i Tyskland. Og de vil være driftsikre og gode for miljøet.
Når andre lande vi sammenligner os med, kan gøre det, så må vi også kunne. Se blot på Schweiz, de har tunneller og broer og har el-tog, vi har kun "flad" jord og dieseltog!

Det med "fra den ene dag til den anden" er åbenbart heller ikke helt nemt. Vi kan jo se, at de nye el-lokomotiver tidligst kommer i 2021, de nye el-togsæt kommer måske i 2025-2026.

Og det på trods af, at der nu kan køres med el helt til Esbjerg, og indenfor et par år er der både ny bane til Ringsted over Køge og el til Næstved.

Der er bare ikke ét eneste nyt eltog, der kan køre der.

Når nu den danske jernbane er så langt nede i sølet, så burde man i stedet have overvejet, om det nu er bedre, at folk i nogle år er nødt til at skifte tog, indtil jernbanen er elektrificeret om en 10 års tid.

Personligt vil jeg foretrække et togskifte i f.eks. Fredericia eller Næstved, hvis jeg bedre kunne være sikker på, at der dels kom et køredygtigt tog, der ikke bryder sammen. Dels, at der er plads nok til folk. Og dels, at jeg slipper for aflysninger eller overfyldte tog, fordi der er materielmangel.

  • 2
  • 0

http://www.bt.dk/danmark/800-mio.-kr.-ud-a...

Så kan man få lidt at vide om hvem der stoppede elektrificeringen af tog i DK!

Ingen tvivl om at det var den siddende finansminister, men togdrift er styret af forlig i folketinget, hvor flere partier var godt med.

Men når et folketingsmedlem siger:
"Vi har jo brugt mange penge på dem allerede. Og ... erstatninger fra AnsaldoBreda ... dækker størstedelen af de 800 mio. kr., siger Socialdemokraternes trafikordfører, Rasmus Prehn"

Så burde han strittes ud af tinget for kriminel ringe viden om økonomi og "sunk cost" -
på dansk måske: "ikke græde over spildt mælk".

Det er helt ligegyldigt, hvor mange penge man har brugt -
Det eneste relevante er, hvor mange penge man skal bruge fremover set i forhold til den nytte (indtjening), man rimeligt kan forvente.

Det er helt ligegyldigt at AB har betalt erstatning, det har da ingen relevans for, om man fortsat skal smide erstatningen ud på helt håbløse tog.

Det er (ikke) argumenter for og fra folk med en IQ så lav, at jeg end ikke tør give et bud - encifret?

Lars :)

  • 1
  • 0

Som kvalitetstekniker må jeg påpege at kvalitetstyring af underleverandør havde gjort alle senere manøvrer overflødige. For at dette kan ske skal folketinget så bare udføre et kvalificeret eftersyn af DSB foranledigt af trafikministeren - hvilket kræver en trafikminister der ved hvad han skal gøre. Og det har vi aldrig haft !

  • 2
  • 0