Københavns Lufthavn har igen måttet konstatere flysikkerhedsproblemer med lufthavnens banelys.
Denne gang drejer det sig om mindre stykker af en epoxyfuge, som sad om et nedsænket banelys. Fugen blev lørdag fundet på en taxibane i forpladsområdet. Hændelsen er blevet indrapporteret til Trafikstyrelsen.
Epoxyens funktion er at beskytte den omgivende asfalt mod frostskader, oplyser lufthavnen.
»Armaturet vil sidde fast, selvom den øverste epoxyfuge mangler. Der er på den korte bane ingen øget safetyrisiko ved nedbrudt epoxyfuge,« lyder det i en skriftlig orientering fra lufthavnen.
Den oplyser, at epoxyfugerne vedligeholdes løbende, men at lørdagens hændelse affødte en ekstra undersøgelse, som viste sig at være en god idé.
»Der var i alt 12 tilfælde, hvor epoxyfugen viste tegn på nedbrydning i større eller mindre grad. På den baggrund blev det besluttet at fremskynde vedligehold og udskiftning af disse,« skriver lufthavnen.
Københavns Lufthavn har ligesom alle andre lufthavne løbende FOD-sager (foreign object debris), når der findes genstande på lufthavnsområdet, som ikke skal være der.
De kan blive hvirvlet ind i motorer eller ramme andre sårbare dele af flyet under start og landing, hvorfor lufthavnen omgående renser op og inspicerer området, før det igen kan åbnes for trafik.
Imens Trafikstyrelsen skal orienteres, er det sjældent, at lufthavnen melder ud om det til offentligheden, som det sker i dag.
Når det sker alligevel, skyldes den store pressebevågenhed, der i sidste uge var om et lækket sammendrag af et rapportudkast, som Politiken havde fået fat i.
Her fremgik det, at der var fundet løse banelys fire gange på både startbaner og en taxibane i 2018 og 2019, og at lufthavnens interne undersøgelse kritiserede håndteringen.
Den seneste gang, i september måned, ramte et fly det løse lysarmatur.
Af det lækkede rapportudkast fremgår det ifølge Politiken, at dele af lufthavnens organisation godt vidste, at der var problemer med banelysene, at udbedringen ikke blev prioriteret, og at der manglede egnet værktøj til opgaven.
I sin orientering i dag understreger lufthavnen dog, at der ikke er sammenhæng mellem epoxyfundet og de øvrige sager, og at fundet på en taxibane indebærer en lavere risiko, end hvis det var på en startbane.
»Det er derfor vigtigt at understrege, at ovenstående på ingen måde kan sammenlignes med de fund, der har været omkring løsrevne lysarmaturer i 2018 og 2019 – som har været omtalt i medierne, og som Københavns Lufthavn aktuelt er i gang med at udarbejde en grundig hændelsesudredning af,« lyder det.
Københavns Lufthavn oplyser, at der hvert år registreres mere end 2.000 løse objekter (FOD'er), som bliver fundet under inspektioner. Det gælder blandt andet papir og sten.
Det antal har været nogenlunde konstant de senere år.
På landingsbanerne køres to lysinspektioner og fem FOD-inspektioner dagligt. På taxibaner (både i manøvreområde og forpladsområde) køres to lysinspektioner og to FOD-inspektioner dagligt, oplyser lufthavnen.
Selv om der i gennemsnit er over fem FOD-registreringer om dagen, er det de færreste, som resulterer i en intern hændelsesudredning som den, de fire løsnede banelys resulterede i.
Således modtager Københavns Lufthavn årligt cirka 900 'occurrence reports', oplyser den. 10-15 af dem bliver genstand for et grundigere stykke udredningsarbejde, der gennemføres af lufthavnens uafhængige 'hændelses-udredere'.
Du kan personalisere job så de bedre matcher dine skills og karriereønsker.
Log ind og opdater din profil for at se personaliserede job.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
Fint overblik.
Re " ..epoxyfundet og de øvrige sager, og at fundet på en taxibane indebærer en lavere risiko, end hvis det var på en startbane. .. "
MEN ... en epoxyfuge på en taxibane, kan vel sætte sig fast på et flydæk ... og når dækket kommer op i høj fart på startbanen ... så falder epoxyfugen vel af .... og så ligger der noget på startbanen ... som andre fly kan få ind i motoren .... og VUPS ... store problemer ....
( Og det kan vel tage 10 minutter - fra epoxyfugen på taxibane til fly katastrofe ?? ) ...
"Der er på den korte bane ingen øget safetyrisiko ved nedbrudt epoxyfuge,..." [og så var der lige 'safetyrisikoen'! ;)].
Er et fagblad med netbase, hvor vidensdeling er mulig.
Når CPH angiver hvor mange gange dagligt de tjekker baneområdet, så er det blot for at vise hvor gode de er - selvom essensen er, at kvalitetssikringen mangler.
Ulykken med Concorden som skyldets en ret lille del som var faldet af et andet fly, og som blev suget op da Concorden rullede forbi under start, lavede et hul i en brændstoftank - der skal altså ikke ret meget til, før det går galt.
Ydermere bor der ca 200.000 mennesker i en radius af 8 km fra CPH, dvs. med mange tætbeboede områder, som lå der FØR CPH blev bygget! Derfor har CPH også en forpligtigelse til IKKE at medvirke til utryghed ved sin spareadfærd! Kom nu ind i kampen CPH