Lønstigninger som i de glade nullere

Med et lønhop på 3,9 procent for privatansatte ingeniører har inge­niørarbejdsmarkedet tilsyneladende lagt krisen bag sig. De privatansatte har ikke scoret en højere lønstigning siden 2008, da krisen ikke havde sendt erhvervslivet til tælling. Dengang fik en gennemsnitlig ingeniør 6,7 procent i lønregulering.

De privatansatte ingeniører kan da også være ganske godt tilfredse, for med en inflation på blot 0,5 procent er der tale om en reallønsfremgang, der vil noget, mener Jørgen Stamhus, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet:

Ingeniørerne føler sig atter trygge i jobbet og tør forlange mere i pose. Jørgen Stamhus, arbejdsmarkedsforsker, Aalborg Universitet

»Det er rigtig pæne tal og ikke længere nede på de 1-2 procent, hvor man bare kan holde skindet på næsen. Lønforhandlingerne er åbenbart trådt ud af krisens skygge. Stigningen indhenter næsten sidste år og nærmer sig tallene fra de glade nullere,« siger Jørgen Stamhus.

Vil du følge med på ingeniørarbejdsmarkedet. Tjek Jobfinder.

Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd, IDA, kalder resultatet ‘ganske tilfredsstillende’, men årets lønhop kommer ikke bag på ham:

»Vi har i mere end et år haft en relativt lav ledighed, og virksomhederne begynder nu at indse, at det er blevet sværere at skaffe nye medarbejdere; derfor foretrækker de at putte lidt mere i lønposen i håb om at kunne holde fast i dem, de allerede har,« forklarer Morten Thiessen.

Læs også: Specialisterne snupper årets største lønstigning

Henrik Garver, adm. direktør i FRI, har derimod svært ved at få en generel lønstigning på 3,9 procent til at harmonere med den virkelighed, han møder hos rådgiverne:

»Jeg kan ikke se belæg for så høj en stigning i forhold til virksom­hedernes indtjening og kan ikke se de grundlæggende forretningsmæssige årsager til, at man skulle stige på grund af konkurrencen fra udlandet, men det kan selvfølgelig skyldes, at de flaskehalse, der er i nogle sektorer, er med til at drive lønnen op,« siger Henrik Garver.

Ifølge Jørgen Stamhus vidner årets lønstatistik om, at de ingeniører, der er i job, ikke har været særligt hårdt ramt af krisen, og at ingeniørledigheden længe har holdt sig stabilt på et lavt niveau omkring de 2,4 procent, som er det seneste ledighedstal fra Akademikernes. Til sammenligning var den samlede akademikerledighed på 4,3 procent

Føler tryghed i jobbet

»Ingeniørerne føler sig atter trygge i jobbet og tør forlange mere i posen, fordi de har holdt igen de seneste år. De frygter ikke, at det udløser et nej fra chefen – eller det, der er værre,« mener Jørgen Stamhus og antager, at de også har god mulighed for at få et bedre lønnet job:

»Virksomhederne føler derfor nok en vis tilskyndelse til at være imødekommende, når det gælder lønnen, fordi de har med en medarbejdergruppe at gøre, der er værdsat,« siger Jørgen Stamhus.

Læs også: Ledig ingeniør: Forkælede virksomheder presser lønnen

Morten Thiessen er enig i, at virksomhederne kan føle sig presset til lønstigninger, men afviser, at det på nuværende tidspunkt har negative konsekvenser:

»Lønpresset er endnu ikke så stort, at jeg frygter for, at virksomhederne begynder at outsource ingeniøropgaver i større grad, end det sker i dag. Som det ser ud nu, er der en god sammenhæng mellem pris og omkostninger, hvad angår danske ingeniører,« siger han.

Ingeniørerne er ikke ene om at score en høj lønfremgang i år; også djøf’erne er godt med. Der ryger i snit 3,3 procent mere ind på juristernes og økonomernes lønkonto hver måned.