menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Mænd er iskolde, når det handler om at skulle forlange at få et højere ciffer på lønsedlen. Modsat er kvinder mindre kyndige til at lægge arm over forhandlingsbordet. Sådanne forklaringer er blevet gentaget utallige gange, men det gør dem ikke sande.
Realiteten er imidlertid, at mange kvinder og grupper af mænd stadig søger uden om lønforhandlingssituationen.
På jagt efter nye faglige udfordringer? Tjek Jobfinder.
Faktisk skyldes det - næppe overraskende - i højere grad sociale mønstre end genetisk afhængige forhandlingsevner. Det fastslår research udgivet af Harvard Business Review, som bekræfter tidligere undersøgelser på området.
Således har kvinder mindre tilbøjelighed til at slå i bordet, selvom de ønsker mere i løn. Ifølge researcherne bag rapporten er forventningen til det feminine køn nemlig, at kvinder er omsorgsfulde og sætter andre før sig selv.
Det betyder, at hvis en kvinde kræver en lønforhøjelse vil nogle se hende som yderst konkurrencepræget eller endda grisk - selvom det langtfra er tilfældet. Og det er en stor kontrast til de typisk 'feminine' værdier.
Derfor er færre kvinder aktive om forhandlingsbordet sammenlignet med mænd. De er bange for de sociale konsekvenser ved ikke at leve op til forestillingen om det at være et feminint væsen.
Det dikterer de sociale spilleregler, som mange lever efter – bevidst eller ubevidst.
Ligeledes kan det være sværere for mænd, hvis sociale status er lav, at forhandle sig til en højere løn. Hvor velhavende man er, hvilken jobtitel man kan fremvise på sit CV, og hvilken bil man kører i, bestemmer den sociale status.
På trods af, at social status tit fylder mest i ens eget hoved, påvirker det altså lysten til at forhandle med chefen om lønforhøjelse. Igen er det nervøsiteten for sociale bagslag, der afholder gruppen fra at trække i forhandlingstøjet.
Jo højere sociale status, desto mere er du sikker på, at du har fortjent din lønforhøjelse, mens lavere social status gør dig i tvivl om, hvad du kan og tør forlange.
Kort opsummeret afgøres forhandlingslysten af frygten for sociale bivirkninger. Dette gælder både for kvinder og for mænd, men for manden er det hovedsageligt den sociale status, som her årsagen, mens det for kvinder grundlæggende er kønsstereotypen, som spiller ind.
Design- og udviklingsingeniører er efterspurgte. Se dine muligheder nu.
Forskerholdet bemærker, at hvis det hovedsageligt er velhavende mennesker i toppen af samfundet, der tør kræve en højere løn, kan det være med til at øge skellet mellem de rigeste i samfundet og middelklassen.
En løsning på udfordringen kan være at italesætte tendensen. Får man eksempelvis dilemmaet for kvinder fremhævet, vil det muligvis være lettere for det kvinder at bede om lønstigning. Det samme gælder for mænd, som står på den forkerte side af topposten.
Forskerne bag den nye undersøgelse kommer desuden med et par forslag til, hvordan man kan øge sandsynligheden for at gå fra lønforhandlingen med et velfortjent smil på læberne.
Først og fremmest skal du gøre det klart for dig selv, hvad du prioriterer højest. Det kan selvfølgelig være overskuddet på bundlinjen. Men andre fokuserer mere på faglig udvikling gennem karrieren eller fleksible arbejdstimer, så de har mere tid med familien.
Stort behov for it-udviklere, ledere og specialister. Find dit drømmejob.
Hvis du ikke kan få en højere løn, kan du derfor i stedet kæmpe for retten til efteruddannelse, en faglig mentor eller hjemmearbejdsdage.
Artiklen er baseret på en artikel udgivet af Harvard Business Review, der er et amerikansk medie, som dækker forskning og research inden for blandt andet ledelse, innovation og lønforhandling.
Artiklen er en genudgivelse (udgivet første gang 13. september 2017).
