Løftebrud: Storebæltsforbindelsen skal finansiere motorvej
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Løftebrud: Storebæltsforbindelsen skal finansiere motorvej

Illustration: Sund og Bælt

Som et led i finanslovsforhandlingerne er der i dag indgået aftale mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti om at sænke taksten på Storebæltsforbindelsen. Det sker i første omgang med 15 procent fra januar 2018 og en yderligere nedsættelse fra januar 2023, som bringer den samlede prisnedsættelse op på 25 procent, skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse her til eftermiddag.

Samtidig skal taksterne finansiere en fynsk motorvejsudvidelse. Konkret skal der sættes der 2,4 milliarder kroner af til udvidelsen af Fynske Motorvej mellem Nr. Aaby og Odense Vest, hvoraf Storebæltsforbindelsen bidrager med godt 2,1 milliarder kroner.

Samlet set betyder aftalen, at tilbagebetalingstiden for Storebæltsforbindelsen forlænges med fem år, så forbindelsen først forventes at være betalt i 2034.

Bryder garanti

Sidste et år lovede Ole Birk Olesen (LA) og transportordfører Villum Christensen (LA) ellers højt og helligt, at der ikke ville blive trukket flere penge ud af Storebæltsbroen. Til Fyens Stiftstidende udstak Villum Christensen en decideret garanti:

»Jeg udstikker en garanti for, at vi aldrig i denne regering vil gå med til, at der trækkes penge ud af Storebæltsbroen til formål, der intet har med broen at gøre. Betalingen på Storebælt skal alene gå til at afdrage på gælden og betale for broens vedligeholdelse,« sagde han.

Læs også: Storebælts kunder får ekstraskat på 14,2 milliarder

At tilbagebetalingstiden for broen ikke skulle forlænges endnu en gang lå de fynske vælgere så meget på sinde, at avisen endda bragte lydklippet, hvor Villum Christensen stiller det ultimative krav.

»Jeg tør godt garantere, at vi kommer ikke til at gå ind i et forlig, hvor noget af finansieringen skal komme fra Storebæltsbroen. Det kommer ikke til at ske,« sagde han derudover i interviewet.

Partikollegaen i transportministeriet, Ole Birk Olesen, bakkede Villum Christensen op.

»Regeringen er enig i, at der ikke bør trækkes flere penge end allerede aftalt ud af Storebæltsbroen til formål, der intet har med broen at gøre,« skrev han i et svar til Socialdemokraternes transportordfører Rasmus Prehn.

DF afviste også at malke broen

I dag har regeringen åbenbart skiftet mening.

Men faktisk var Dansk Folkeparti, som regeringen har indgået forliget med, i 2016 lige så afvisende overfor endnu en gang at bruge Storebæltsbroen som en malkeko.

»Jeg er meget enig i, at nu skal vi altså have betalt den bro ned. Det er jo det, der hele tiden har været meningen med projektet,« sagde transportordfører Kim Christiansen således til ing.dk for et år siden.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Storebæltsbroen er en hæmsko for udviklingen i Danmark punktum!

Jo før jo bedre den bliver som lillebæltsbroen, altså en normal overgang, eller stykke motorvej om man vil, jo hurtigere vil man høste gevinsten.

Nogen andet er, og som jeg synes er en stigende tendens, det er, at der altså bliver mere og mere forskel kulturelt, mentalt, eller hvordan man nu skal formulere det, på øst og vest Danmark, og det tror jeg ikke er en god udvikling for sammenhængskraften i fremtiden.

Så alene af den grund, bør man gøre udvekslingen og fremkommeligheden landsdelene i mellem meget mere tilgængelige og omkostningsfrie.

  • 32
  • 5

Nogen andet er, og som jeg synes er en stigende tendens, det er, at der altså bliver mere og mere forskel kulturelt, mentalt, eller hvordan man nu skal formulere det, på øst og vest Danmark, og det tror jeg ikke er en god udvikling for sammenhængskraften i fremtiden.

Så længe alt som hovedregel skal ligge i København kan det kun gå den vej. Den der med at flytte nogle arbejdspladser batter ikke, med mindre det er folketinget og andre lige så fremtrædne funktioner.

  • 9
  • 17

Hvis det ikke er hos DF og LA at dette ukrudt er vokset, så må det være blæst fra de marker hvor ukrudtet blomstrer. Kan det være V? Konservative har ikke brug for dette, så det kan kun komme fra V. Det skulle lige være fordi der skulle noget "upopulært" for at droppe skattelettelser. En begmand til DF (og LA ).
Der kommer indtægter nok fra landets bilister og lastbiler til at betale for motorvejene mm. , så finansieringen kan kun mangle grundet sløset omgang med skattepenge.
Nå, det har vi jo også set. :-(

  • 12
  • 10

.....har det ikke altid været sådan.

Det har det desværre ikke i alle tilfælde været.

Evnen til at skifte 'bane' i tide er jo helt afgørende for at undgå at køre lige ind i katastroferne.

At bilisterne skal betale lidt mere i skat på den ene eller anden måde er vel ret ligegyldigt. Hvis vejen skal bygges ( og der er behov skulle jeg hilse at sige) skal den naturligvis også betales.

Forbindelsen over Storebælt har kun en vis total kapacitet og en meget høj pris for at udvide kapaciteten, så det er ganske fornuftigt at dæmpe væksten i trafikken over broen.

Lars :)

  • 6
  • 12

@ Lars F. Jensen

Det var da en perfid måde at se tingene på... sådan bevidst at bremse udviklingen og fremkommeligheden pga. af hensynstagen til denne bro´s kapacitet?

Hvem siger også, at den nuværende Storebæltsbro skal være den eneste overgang og forbindelse?

I fremtiden ser jeg da gerne en bro over Langelandsbæltet, fra langeland til Lolland, når Femernbroen er færdig, så vil det kunne skabe et helt nyt vækstområde på Sydfyn, Langeland og Lolland. Hvis der så også kommer en Als-Fyn bro, så har du pludselig hele det sydlige Sønderjylland, Sydfyn, Langeland og Lolland hæftet sammen, og som kan aflaste både Storebæltsbroen længere oppe, Lillebælts broerne og motorvejen over Fyn og E 45 op igennem Sønderjylland.

  • 14
  • 7

Storebælt bliver aldrig rigtig billig , da den så vil tage trafikken fra Femern forbindelsen , så som trafikant er en lille takst nedsættelse og bedre flow på på motorvejen nok det bedste man kan håbe på ..det værste var vel at de brugte pengene på et helt andet område

  • 14
  • 1

Med den logik i at bremse væksten i trafikken så burde der jo lægges betaling på motorvejene ind og ud af KBH da de jo også kun har en hvis kapacitet men det er der vel ingen der overvejer? Eller hvad med Århus-Kolding-Odense vejen?
Storebælt er en malkeko for politikerne der aldrig evner at skære ned hvor det er nemmest nemlig i den mængde at kontrol love og regler der ikke gavner befolkningen men kun er til for at styrke politikernes magtliderlighed og drive DJØF aktiverings cirkuset.

  • 13
  • 3

Taksten over broen er og bliver en skjult skat, da broen kunne være betalt for længst.

Aktuelt kører jeg hellere sydpå efter indkøb end til Sjælland. Aktuelt i denne uge havde jeg brug for nogle arkivskabe, som ville koste ekstra ekstra (for at citere Løkke) at hente på Sjælland end i forhold til at køre sydpå (Tyskland) fordi jeg skulle have trailer med.

Hen over grænserne i EU er der fri transport af varer over grænsen, men når man skal over til grænsen til Sjælland, tæller dette ikke?!!

  • 10
  • 3

Det er som om alle tilhængere af takstnedsættelser på Storebæltsbroen glemmer, at Oddenfærgerne lukker, hvis taksterne kommer meget længere ned. Så står vi tilbage med kun en overfladeforbindelse mellem Øst og Vestdanmark, hvilket er rimeligt katastrofalt, hvis der sker noget, så broen må lukke i en periode.
Brotaksten bør altid ses i lyset af konsekvenserne for andre Øst-Vest trafikforbindelser. Derimod er tilbagebetalingstiden et fuldstændigt irrelevant beslutningskriterium.

  • 7
  • 5

Fehmern A/S og ministeriet opererer jo med, at 800.000 biler vil blive "overflyttet" fra Store Bælt til Fehmern. De 800.000 biler er fremkommet ved at regne baglæns: Hvor mange biler skal der tilføres Fehmern-projektet for at det ikke lider rentedøden, og så nåede man frem til nævnte 800.000 biler. Det tal er nu med takstnedsættelsen alvorligt i fare, og spørgsmålet er så hvor det korrigerede tal ender.
Jeg vil æde mine gamle sko på, at det er der ikke blevet regnet på hverken i ministeriet eller i Fehmern A/S endnu, men så er det jo nok på tide, at det sker.
Spændende at se hvilke talmanipulationer, der fremkommer.

  • 3
  • 1

At bilisterne skal betale lidt mere i skat på den ene eller anden måde er vel ret ligegyldigt. Hvis vejen skal bygges ( og der er behov skulle jeg hilse at sige) skal den naturligvis også betales.

Nej, sgu, det er bestemt ikke lige meget, hvilken måde det foregår på!!!

Det er netop det faktum, at nogle få, som af forskellige årsager (familie, arbejde, hobby) har behov for at krydse en bestemt strækning, bliver ekstra-beskattet, der er problemet.

Forbindelsen over Storebælt har kun en vis total kapacitet og en meget høj pris for at udvide kapaciteten, så det er ganske fornuftigt at dæmpe væksten i trafikken over broen.

Der er ingen kapacitetsproblemer på Storebæltsbroen i dag. Det er udelukkende på store rejsedage, at der kan være ventetid.

  • 2
  • 2

"»Regeringen er enig i, at der ikke bør trækkes flere penge end allerede aftalt ud af Storebæltsbroen til formål, der intet har med broen at gøre,« skrev han i et svar til Socialdemokraternes transportordfører Rasmus Prehn.
I dag har regeringen åbenbart skiftet mening."

Har den? Eller kan regeringen påberåbe sig, at trafikken på den Vestfynske motorvej i høj grad har noget med trafikken på Storebælt at gøre?

Jeg forudsiger, at en nedsættelse af taksterne på Storebælt skaber mere trafik på Storebælt og dermed også på Vestfyn.

  • 2
  • 0

@Allan Slot

For mig handler det om lige muligheder for udvikling, sammenhængskraft osv. Jeg mener efterhånden at infrastruktur har bevist sit værd og sin sammenhæng angående udvikling.

Virksomheder/arbejdspladser placere sig nu en gang der hvor det er nemt at komme til og fra, det er der jo også en logik i, da det både er nemmere for arbejdstagerne, distribution og tilførsel af råstoffer osv.

Så derfor bør man også have en større overordnet plan for en sammenhængende infrastruktur, der binder landet sammen og dermed brede mulighederne ud i større dele af landet.

Problemet er så, at en sådan udvikling i sig selv, vil blive bremset af, at man kunstigt laver en betalingsmur midt i landet, for hvis man gør sig løbene, og ud i fremtiden afhængig, af en sådan betalingsmur, så vil det bremse andre logiske infrastrukturprojekter, f.eks. en forbindelse Langeland og Lolland.

Så for mig, at se, så hæmmer betalingen for at køre mellem landsdele meget mere, både økonomisk, udviklingsmæssigt og menneskeligt, end det egentligt gavner i vores lille land.

  • 0
  • 1

Regeringen og Dansk Folkeparti stor slået tilbud til den Danske befolkning: Få rabat, men betal 4 år mere.

Nej, det er netop ikke valget, for den bliver aldrig gratis. Af flere årsager. Ud over vedligehold og tilskud til reservedrift af færger så er der Femern og politikere, der ikke kan holde snitterne fra denne malkeko.

Så med udgangspunkt i den aldrig bliver gratis, så hellere spare noget nu og lægge niveauet for betaling for Storebælt på <199 kr.

  • 1
  • 1

Det er som om alle tilhængere af takstnedsættelser på Storebæltsbroen glemmer, at Oddenfærgerne lukker, hvis taksterne kommer meget længere ned. Så står vi tilbage med kun en overfladeforbindelse mellem Øst og Vestdanmark, hvilket er rimeligt katastrofalt, hvis der sker noget, så broen må lukke i en periode.
Brotaksten bør altid ses i lyset af konsekvenserne for andre Øst-Vest trafikforbindelser. Derimod er tilbagebetalingstiden et fuldstændigt irrelevant beslutningskriterium.

@ Steen Ehlers

Det er ikke korrekt.

Med Storebæltsforliget sikrede man, at der mindst skulle findes 1 færgeoverfart på Kattegat.

I Storebæltsforliget aftalte man ikke hvad der skal ske den dag broen er færdigbetalt, men man aftalte at mindst 1 færgeoverfart skal opretholdes, altså om nødvendigt med statsstøtte.

Færgerne på Kattegat forsvinder altså ikke helt, uanset tagsterne på Storebælt.


Så kom aftalen om Femernforbindelsen, som helt korrekt umuliggør gratis passage af Storebælt. Det redder så færgerne på Kattegat også.

Omtalte Femernforbindelse skal i øvrigt betale 9 milliarder kroner for opgradering af jernbanen fra Ringsted, hvilket er til stor gavn for pendlere mellem Nykøbing F og København, som ikke bruger Femernforbindelsen.

  • 0
  • 3

Det er som om alle tilhængere af takstnedsættelser på Storebæltsbroen glemmer, at Oddenfærgerne lukker, hvis taksterne kommer meget længere ned.

Nej, det er ikke sandt. I hvert fald denne tilhænger af takstnedsættelser nævner denne problemstilling i næsten alle mine indlæg om Storebælt Og jeg er mere end villig til at betale tilskud til en alternativ rute, eller et nødberedskab af færger, som står klar, hvis russerne eller muslimerne </irony> sprænger Storebæltsforbindelsen i luften - eller sejler ind i den...

Hellere betale et stort tilskud pr. passager over Molslinien end at hæve priserne på Storebælt kunstigt, til førstnævnte er konkurrencedygtig.

  • 0
  • 2

Det reserveberedskab kunne vel lige så godt være et par dampfærger der ligger i Kalundborg, og ikke nogle storforurenede kapitalfondsejede katamaranfærger. Jeg synes da de er fine at sejle med, men at give dem statstilskud er ikke helt ok i min optik.

  • 1
  • 2

Hej Per

For to år siden tjekkede vi faktisk, hvornår Storebæltsforbindelsen kunne have været betalt tilbage, hvis politikerne ikke sænkede taksterne og/eller trak penge ud af forbindelsen.

https://ing.dk/artikel/storebaelts-kunder-...

Og da det så bedst ud - i 2003 - ville forbindelsen have været betalt tilbage i 2023. Det ville have skåret fem år af den 30-årige tilbagebetalingsperiode, som man opererede med, da forbindelsen blev vedtaget.

Siden har Folketinget af flere omgange vedtaget at trække flere penge ud af forbindelsen, så tilbagebetalingstiden steg igen.

Selv om renten har været meget lav de seneste år, ville forbindelsen dog ikke kunne have været tilbagebetalt allerede i 2017.

VH

Ulrik Andersen
Journalist
Ingeniøren

  • 1
  • 0

Hej Ulrik

Det handler vel om man i det hele taget køber præmissen for hele finansieringen.

I princippet kunne man jo i folketinget vedtage, at fra nu af skal den finansieres via de "normale" vejafgifter/benzinafgiften/vægtafgiften og de andre "vej"skatter.

Min påstand vil jo være, at samfundet/fællesskabet, som helhed, uanset om man fysisk bruger forbindelsen eller ej, har gavn af den.

  • 0
  • 1

Hej Per

Du har helt ret i, at Folketinget kan beslutte, at ændre finansieringsformen. Men brugerbetalingen var forudsætningen for vedtagelsen af forbindelsen i sin tid, så det er den, vi har taget udgangspunkt i, i vores sammenligning.

VH

Ulrik Andersen
Journalist
Ingeniøren

  • 1
  • 0

Taksten over broen er og bliver en skjult skat, da broen kunne være betalt for længst.


Jeg ville gerne give dig ret, men jeg kan ikke få det at stemme jvf Storebæltsbroen – er den ikke betalt tilbage?.
Ved indvielsen i 1998 var gælden 26 mia kr. I 2005 sænkes afgiften, hvilket alene skulle have givet en forlængelse på otte år.
Det er i 2009 kæden springer af og staten begynder en malkning på 9 mia kr frem til 2022.
Ekstrabladet skriver at der blev trukket 3 mia kr ud før 2009, men det står der ikke rigtigt noget om i mit første link.
Jeg har prøvet at kigge på regnskaberne for de forgangne år, og det fremgår ikke særligt tydeligt hvor meget staten tager af kassen, så jeg har ikke noget bud på hvad det reelle tilbagebetalingstidspunkt er. Måske 2020.

  • 2
  • 0