Løfte om fartkontrol: Vi får strækningsmåling i stedet for ineffektive stærekasser

Løfte om fartkontrol: Vi får strækningsmåling i stedet for ineffektive stærekasser

I Norge har man påvist, at strækningsmålinger er tre gange så effektivt til at nedbringe bilisternes fart som punktmålinger.

Ny politisk aftale handler slet ikke om forældede stærekasser, men om udstyr, der måler bilisternes gennemsnitshastighed over en længere strækning. Trafikforsker er begejstret.

Når der til næste år kommer ekstra fartkontrol på danske veje, bliver det ikke af den forældede slags, som kun måler bilisternes fart en enkelt gang på ét sted.

»Vi og regeringen er enige om, at der skal satses på strækningsmåling,« siger Enhedslistens trafikordfører, Henning Hyllested.

Med strækningsmåling, også kaldet stræknings-ATK, måles bilisternes gennemsnitsfart over en længere afstand, så bilisterne ikke kan snyde systemet ved blot at bremse kortvarigt ned og sætte farten op igen, når de har passeret stærekassen.

Inden sommeren 2014 vil regeringen og Enhedslisten være klar med en endelig strategi til, hvor der skal sættes ind med stærekasser. Strategien kommer til at bero på Rigspolitiets vurdering.

Læs også: Nu kommer der stærekasser på de danske veje

»Politiet er bedst til at vurdere, hvor indsatsen skal ligge, og så må vi tage den politiske diskussion derfra,« siger Henning Hyllested:

»Vi har fuld tiltro til, at politiet er inde i alle de nyeste teknologier på området.«

Derfor mener han også, at det bygger på en misforståelse, når regeringen kritiseres for igen at hive en støvet teknologi frem fra skabet. Den gamle teknologi med punkt-stærekasser, eller punkt-ATK, kommer kun til at spille en birolle i den nye aftale.

»Punkt-ATK skal kun anvendes på korte strækninger i byerne. Eksempelvis ved en skolevej, hvor det er vigtigt, at farten sættes ned nu og her,« siger han.

Langs landevejene, hvor de fleste uheld sker, skal bilisterne tvinges til at sænke farten på hele strækningen, og derfor skal der her satses på stræknings-ATK.

Læs også: Danmarks nye fartkontrol er ineffektiv og gammeldags

Den melding glæder trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet, som ellers langede ud efter den nye aftale i Jyllands-Posten fredag, hvor han kaldte planen for en zigzag-kurs.

»Jeg hører til blandt dem, der anbefaler stræknings-ATK, og jeg kan derfor kun hilse dette velkomment,« siger han.

Fra 2015 skal stærekasserne opstilles permanent over hele landet. De bliver et led i regeringens plan om mere fartkontrol for at øge trafiksikkerheden på de danske veje.

Det er ikke første gang, regeringen har haft planer om anvende stærekasser, men i 2012 blev de skrinlagt. Da havde blandt andet vejdirektoratet evalueret et forsøg, som viste, at effekten forduftede, når folk havde passeret stærekasserne.

Læs også: Trods succes i udlandet: Smart trafikteknologi får kniven

Men anderledes bliver det, hvis der nu primært satses på stræknings-ATK. Forsøg fra Norge, Holland, Østrig og andre europæiske lande har givet positive erfaringer.

I Norge har man påvist, at strækningsmålinger er tre gange så effektivt til at nedbringe bilisternes fart som punktmålinger. Samtidig har forskere fra Aalborg Universitet studeret tal fra Storbritannien, der viser, at antallet af færdselsuheld er faldet markant de steder, hvor der måles ved hjælp af stræknings-ATK.

Henning Hyllested betegner aftalen om stærekasser som 'den sidste vigtige ting, der manglede i værktøjskassen', og som sammen med 75 nye fotovogne skal være med til at gøre vejene mere sikre.

»I dag er det næsten usandsynligt at blive stoppet i en fartkontrol. Det laver vi om på med den nye aftale,« siger han.

Kommentarer (185)