Den løbske vindmølle på Mors, som i skrivende stund stædigt snurrer videre, blev efterset så sent som i tirsdags, oplyser en tidligere medejer og nabo til vindmøllen Kristian Roslev til Ingeniøren.
Firmaet Salling Elservice, der har service på møllen, vil ikke fortælle, hvornår de har været på servicebesøg og vil i det hele taget ikke sige noget om den løbske mølle, før den er stoppet, og årsagen fundet.
Denne video er optaget af Ingeniøren-læseren Martin Svenningsen fredag formiddag.
Der er tale om en 175 kW-mølle af fabrikatet DWP – Danish Wind Power. Firmaet eksisterer ikke længere. Møllen blev opstillet i juni 1989 og har altså 24 år på bagen. Vindmøllens rotordiameter er 23 meter og navhøjden 30,7 meter.
Læs også: Vindmølle løbet løbsk på Mors
Teknisk konsulent i vindmølleejernes forening, Danmarks Vindmølleforening, Strange Skriver, mener ikke, at løbskkørslen umiddelbart har noget at gøre med, at det er en gammel vindmølle:
»Det her kunne lige så godt ske for en nyere vindmølle. Alle vindmøller har to bremsesystemer, og her har både den mekaniske og den aerodynamiske bremse tilsyneladende svigtet. Om det så er en fejl på møllen eller dårlig service, ved vi ikke endnu,« siger han.
På en vindmølletype som denne vil de aerodynamiske bremser ifølge Strange Skriver enten være vingetipper, der drejer, eller såkaldte forkantsspoilere, der begge udløses af centrifugalkraften.
Naboen Kristian Roslev peger på, at der var et meget kraftigt tordenvejr i området tirsdag-onsdag, og at det måske kan have noget at gøre med møllefejlen.
Den løbske vindmølle kan ifølge Strange Skriver stoppes ved, at man skyder et reb op omkring vingerne, som så vil blive viklet omkring vinger og nav og til sidst komme i klemme mellem nav og møllehat og dermed bremse vingerne.
»Men det er kun prøvet på noget mindre møller, og man skal have et rigtig, rigtigt langt stykke tov parat,« siger han.
Der er varslet lidt mindre vind i området senere i dag, hvilket kan gøre det nemmere at stoppe vindmøllen.
- Denne artikel
- Vindmølle løbet løbsk på Mors
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Nej det er ikke en brugbar løsning. Det vil betyde brændte viklinger i generatoren.
Hvad med at tvangsindkoble bryderen som tilslutter den til nettet. Det vil give nogle fine hop i nettet men med de møller kørende burde de æde spidsen.Det burde være en rigtig god bremse.
Eller sprøjte den til med vand, eller lim det give ændringer i vinden omkring vingerne.
De skal levere CO2 fri energi.,
Lars Andersen. Der var jo ikke nogen i denne mølle. da den løb løbsk, de havde været der om tirsdagen. Skal vi nu ikke lige blive enige om at det endnu ikke er klarlagt hvad der skete i Holland. Lars har du nogensinde lavet service på en Vindmølle? Der er masser sikkerheds procedure for hvordan sådan et arbejde skal foregå, selv har aldrig følt mig utryg i alle de timer jeg har tilbragt i en mølle. Det er en arbejsdplads som kræver at man tænker sig om og følger de sikkerheds procedure der er. Alle de uheld jeg kender til skyldes folk har gjort ting de ikke skulle.
Men da vi efterhånden har et helt land med møller, er sandsynligheden for, at der fortsat sker uheld / tekniske nedbrud vel ikke utænkelig. Og når jeg læser ovenstående sidder jeg og tænker på, at der har været alvorligt mente ideer om, at placere møller en mas langs landets motorveje! Vist endog i midterrabatten. Hvor god en idé mon det er ?
Det er sikkert for en tekniker at stå på stor afstand bag en minestrimmel og følge i en kikkert, ja. Desværre kræver mølleservice at du står midt et koncentrat af alverdens faremomenter uden betryggende flugtveje. En banal fejl bliver hurtigt til en katastrofe.Hvis ellers de holder sig væk fra en løbs mølle er det vel sikkert nok.
Er det her trygge arbejdsforhold?https://i.imgur.com/xHyOoc9.jpg
En løbsk mølle stoppes nemmest ved, at kaste to helt almindelige korn- eller melsække i gearet! Sådan gjorde møllerne i gamle dage. Det burde kunne fungere også i moderne tider.
Hvis ellers de holder sig væk fra en løbs mølle er det vel sikkert nok.Missede du den detalje at møllerne er teknikernes arbejdsplads!? De har krav på et sikkert arbejde.
Missede du den detalje at møllerne er teknikernes arbejdsplads!? De har krav på et sikkert arbejde.Jeg tænker mere på den generelle sikkerhed.
Ved de ældre mindre Møller, er det jo nok begrænset hvor stor risiko der er for skader 300 meter væk.
Ejerne som bor lige under, må så lige forlade ejendommen i mens, hvis de vil være i sikkerhed.
Sker der sådan en fejl, som denne her, så lad dog møllen gå i stykker, som de jo også valgte.
Jeg tænker mere på den generelle sikkerhed. Ved de ældre mindre Møller, er det jo nok begrænset hvor stor risiko der er for skader 300 meter væk. Ejerne som bor lige under, må så lige forlade ejendommen i mens, hvis de vil være i sikkerhed. Sker der sådan en fejl, som denne her, så lad dog møllen gå i stykker, som de jo også valgte.
Det hjælper jo ikke de teknikere der skal reparere møllen. De står med en opgave hvor et ukendt antal af sikkerhedsmekanismerne er ude af drift. En mølle har stort set alle tænkelige faremomenter. Store kortslutningsstrømme, brændbare olier, begrænsede flugtmuligheder, inerti, utilstrækkelige bremser, dårlige inspektionsforhold, moment fra vinden kan ikke afkobles, roterende dele, store faldhøjderosv.Bortset fra ejerne af husstandsvindmøller, står alle møllerne vel mindst 300 meter fra bebyggelse.
Mølleservice er et arbejde der skal være sikkert, uanset møllens tilstand. Efter ulykken i Holland udtalte vindmøllebranchen at den ville undersøge sig selv. Det er ikke gået som ønsket.
Bortset fra ejerne af husstandsvindmøller, står alle møllerne vel mindst 300 meter fra bebyggelse. Både selve afstanden (altså hvor langt delene flyver væk) Og flyveretningen ude på den afstand, gør nok risikoen for at blive ramt af et eller andet meget lille.ud fra vindretningen og retningen nacellen står i, giver nok yderligere et ret smalt område delene kan flyve i.
Der er vist ikke brugt glasfiber i nacellen i denne gamle mølle.
Nej det er vist ikke nogen god ide at prøve. Hvis man er lidt heldig får man måske startet en brand der oppe. 175 kW der afsættes som friktionsvarme er altså en del. Den forreste del af nacellen er jo nok beklædt med glasfiber.
Det endte så heldigvis med et kontrolleret forløb ved denne mølle, hvor teknikkerne kom væk. Det gjorde de ikke i Holland, hvor en fejlramt mølle også havde teknikerbesøg. Efter en kaotisk forløb med kortslutning, oliebrand, svigtende bremser og fald fra nacellen var to unge teknikere døde, en var kun en teenager....nu står møllerne jo ret sjældent på steder hvor mange er i fare - ikke mindst pga. de mange naboklager ved planlægningen af placeringer. Det er nok helt fint med lidt afspærringer ind imellem
Stemningsbillede.https://i.imgur.com/xHyOoc9.jpg
Karsten - Enig. når du skriver bådmandsstol, så tror jeg at du mener det raket udstyr, som skyder et reb ud til nødlidende skibe ? ideen virker god. når højteknologisk teknik går i stykker og ikke kan styres, så er det kun de mest primitive og simple løsninger der virker. som beskrevet i en anden artikel på Ing.dk i dag, så virker en oplagt løsning med at "bombe møllen" som rimelig god.
Når der er gået for meget ingeniør i teknologien, og den svigter - og selv samme ingeniører ser magtesløse til ..... så KISS.
forsvaret kunne let og hurtigt rykke ud og fyrer en raket op i " enden " på en vindmølle.
sælg dem til udlandet - hvad skal de her?
Hvis forkantspoilerne på vindmøllen havde fungeret efter hensigten, så ville de været røget ud og havde bremset møllen betydeligt ned i hastighed. Men når de ikke er funktionsdygtige og skrivebremsen også er slidt op så er der ikke meget at stille op. Det sker sjældent at alle systemer ophører med at virke, så hvorfor lave procedurer og andet for en situation der kunne have været løst hvis fx vinden var faldet i hastighed.
...nu står møllerne jo ret sjældent på steder hvor mange er i fare - ikke mindst pga. de mange naboklager ved planlægningen af placeringer. Det er nok helt fint med lidt afspærringer ind imellemSkal der virkelig lig på bordet før der sker noget?
Nu hvor landet er oversået med vindmøller og man vil have yderligere møller på land så undre jeg mig over at der ikke er en fast plan for hvad man gør når en mølle løber løbsk, altså ud over at vente. Kan det virkelig passe at hverken myndigheder eller producenterne har en procedure for hvordan man håndtere sådan en ting som denne her? Eller mener man vitterlig at det sker så sjældent at afspærring og lade stå til er nok? Skal der virkelig lig på bordet før der sker noget?
Tillader vi at der opstilles maskiner som ikke kan stoppes hvis de løber løbsk? Lyder utrolig i et land hvor selv det mindste lovgives om og myndighederne ikke kender til bagatelgrænser når den almindelige borger skal jagtes. Her må vi vel kunne kræve at producenterne udvikler og tester i fuldskala metoder til at stoppe en løbsk mølle så det ikke ender med at koste liv en dag.
Det bliver nu nemmere at se hvad der gik galt. Hele toppen ligger nu på jorden.