Lockout-panik? Læs til eksamen med Ingeniørens matematikvideoer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lockout-panik? Læs til eksamen med Ingeniørens matematikvideoer

Illustration: MI Grafik

Danske skoleelever og deres forældre strømmer til private bureauer, der formidler lektiehjælp. For når lockouten af lærerne på tirsdag rammer landets skoler, så er der ingen til at hjælpe med at forberede eleverne til den forestående eksamen.

En anden og ganske gratis mulighed er at læse til eksamen med Ingeniørens matematikvideoer. Allerede for to år siden oprettede Ingeniøren sin egen matematikkanal med i alt 37 videoer, der dækker hele 9. klasses pensum.

Videoerne er produceret af Ingeniøren med hjælp fra to af Danmarks mest erfarne matematikformidlere og -forfattere: Svend Hessing og Niels Jacob Hansen.

De viser blandt andet, hvordan man ganger og dividerer brøker, hvordan man beregner vinkler i en trekant, og hvordan man løser ligninger.

Læs også: Værsgo: Matematik for 9. klasse forklaret i 37 videoer

Ingeniøren har samlet videoerne på Matematikkanalen, som er oprettet til formålet på Youtube.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvor finder man links til de 37 videoer? Jeg linkede til en anden artikel, men der førte linkene bare til faste billeder, og siden var smækfyldt med fejl. Tester i ikke den slags på ing.dk? Det er meget ringe.
Venlig hilsen
Erik Olsen

  • 1
  • 0

Hej Erik

Jeg var desværre ikke opmærksom på, at videoerne slet ikke afspiller på vores egen side. Derfor har jeg fjernet linket til den i artiklen.

Youtube-kanalen, som artiklen også linker til, virker dog fint.

Hilsen

Magnus Bredsdorff

  • 1
  • 0

Jeg er en 9. klasses skoleelev, som jo så mange andre bliver ramt af lockouten. Jeg syntes det e super fedt at ing/ Magnus Bredsdorff, vælger at skrive et sådan oplæg, så man kan træne der hjemme. Jeg har linket denne artikel til alle fra min klasse, så de også kan få glæde af det.
Tak.

MVH.
Mikkel Efland

  • 2
  • 0

Til disse videoer og også bemærkningerne fra tidligere annonceringer (http://ing.dk/artikel/vaersgo-matematik-9-..., http://ing.dk/video/matematik-9-klasse-for... og http://ing.dk/artikel/118176-leder-bestaa-...):

Materialet omtales som "37 videoer, der dækker hele 9. klasses pensum". Det nærmeste, jeg har kunnet finde om 9. klasses pensum er http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Pu.... Men jeg kan ikke se nogen særlig forbindelse til denne beskrivelse, der kan underbygge, at de 37 videoer skulle dække 9. klasses pensum.

Omtalen overdriver værdien af materialet: Videoerne er tydeligvis tænkt anvendt som selvstudie af et på forhånd arrangeret materiale, så de må umiddelbart sammenlignes med et selvstudie, der foregår med et mere traditionelt medie, f.eks. en bog. Her er der jo både fordele og ulemper: Videoerne giver en lettere mulighed for et visuelt og dynamisk forløb, hvor tegninger udvikler sig under forklaring. Til gengæld er det meget endimensionelt og det er betydelig vanskeligere at springe frem og tilbage i materialet og finde bestemte steder, man gerne vil repetere, eller sammenholde flere forskellige steder i materialet.

Men både i annonceringerne og de tilhørende bemærkninger (f.eks. citatet fra
http://www.kl.dk/e2015/Folkeskolen-skal-me... i http://ing.dk/artikel/118176-leder-bestaa-...) skinner det igennem, at man forestiller sig, at sådanne videoer kunne erstatte anden undervisning. Her synes jeg, man er ude på umådelig tynd is: For det første er der resultatet af undervisningen: I bedste fald vil tilhøreren blive sat i stand til at gengive nogenlunde, hvad der foregået, måske i generaliserede tilfælde. Men det er jo velkendt (og også påpeget flere gange i debatten), at man jo ikke får et brugbart forhold til disse emner uden praktisk arbejde, øvelser osv.

For det andet er der lærerens rolle i undervisningen, som man kan få et ganske godt indtryk af ved at kigge i ovennævnte læseplan fra uvm.dk. Et helt afgørende element er jo her lærerens mulighed for, mens undervisningen foregår, at vurdere "indtaget", altså forståelsen, og justere passende. Man forestiller sig måske, at disse videoer skulle være et skridt på vejen til sådan fleksibel undervisning. Til det vil jeg sige, at computere som undervisere jo ikke er en helt ny tanke, men at intet i de faktisk opnåede resultater, som jeg kender til, tyder på nogen væsentlige gennembrud.

Man skal også passe på med vurderingerne af materialet, hvor man jo nok må vægte en vurdering fra modtager-side med forsigtighed: Ultimativt er det jo undervisningens resultat, der skal vurderes, ikke andre aspekter af undervisningsforløbet, såsom bekvemmelighed, underholdningværdi og lignende.

Endelig er der så detaljerne, hvori som bekendt djævlen befinder sig. Af de 37 videoer, har jeg gennemset:

  • 9 udregn kvadratroden af to
  • 22 Løs andengradsligninger
  • 34 beregn arealet af en cirkel
  • 37 Lær hvordan man fører et bevis i matematik

Kommentarer:

  1. 2 minutter og 45 sekunder inde i "9 udregn kvadratroden af to" hører jeg "og kvadratrod 4 var 4" og det er jo ikke rigtigt.

  2. 2 minutter of 4 sekunder inde i "34 beregn arealet af en cirkel" hører jeg "højden er den jo samme" (forstået som "højden er jo den samme"), men det er jo kun rigtigt, hvis de angivne grundlinier (g1, g2 osv.) er ens, og det forudsættes tydeligvis ikke.

  3. 3 minutter og 15 sekunder inde i samme video hører jeg "h, det er jo også det, der hedder radius i min cirkel" og det er ikke rigtigt: Højden er tæt på radius, men ligesom summen af grundlinierne kun er tæt på omkredsen, er de ikke ens og denne tilnærmelse bør også omtales.

  4. Fra 2 minutter og 40 sekunder inde i "37 Lær hvordan man fører et bevis i matematik" omtales et bevis for et udsagn, der skrives "ulige * ulige = ulige". Beviset tager udgangspunkt i opskrivningen af ethvert ulige tal som 2 * n - 1, hvor n = 1, 2, ... Beviset ser så på (2 * n - 1) * (2 * n - 1) og man indser, at resultatet er ulige. Men herved beviser man jo kun, at kvadratet på et ulige tal er ulige, ikke det almindelige tilfælde, hvor man måske hellere skulle have taget udgangspunkt i (2 * n - 1) * (2 * m - 1), altså to potentielt forskellige ulige tal.

Fra disse eksempler kan vi selvfølgelig lære, hvis ikke vi vidste det i forvejen, at det er svært at gøre indviklede ting rigtigt. Synes vi så, at det er alvorligt? Her må jeg jo så henvise til, at materialet er påtænkt brugt til personer, der ikke nødvendigvis er velbevandrede i indholdet, som netop tænkes at blive klogere ved at studere det i detaljer. Og så forestiller jeg mig en person, der måske gennem de første par minutter af "9 udregn kvadratroden af to" har opnået en gryende forståelse af, hvad en kvadratrod er for noget, hvordan vedkommende så vil opleve det henkastede missil "og kvadratrod 4 var 4".

Der er andre bemærkninger til indhold og form og masser af videoer, jeg slet ikke har set, men jeg har måttet begrænse mig: Endnu et aspekt af materialets form er jo, som man nok kan forstå, at dette at udøve korrektur og anmelde og ikke mindst referere til konkret indhold i en video er relativt besværligt. Ligesom det selvfølgelig nok heller ikke ligger lige for, med den anvendte teknik, at korrigere.

  • 0
  • 0