Lockout kan skade dansk rumfart mange år frem
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lockout kan skade dansk rumfart mange år frem

I november 2017 afslørede Danmarks astronaut, Andreas Mogensen, sammen med direktøren for Terma, Carsten Jørgensen, en 1:1-model af rumobservatoriet Asim, som risikerer at blive ramt af den mulige konflikt på det danske arbejdsmarked. Illustration: Hanne Kokkegård

BEMÆRK: Er du ansat på en arbejdsplads, hvor I også har bedt om at blive undtaget fra lockouten, så vil vi på Ingeniøren gerne høre fra dig.

DTU Space har aldrig haft mere travlt end i april i år, hvor rumforskningsinstituttet er med i tre store, dyre og meget vigtige rummissioner.

Derfor kan det få utrolig store konsekvenser, hvis forskerne på DTU Space bliver ramt af en lockout på det offentlige arbejdsmarked fra 10. april.

Det vil nemlig gøre det umuligt at opfylde aftalerne med internationale partnere, især Nasa. Og det kan i værste fald betyde, at en mission fejler, hvis DTU Space ikke passer teknikken, så milliarder af kroner går tabt. Det vil samtidig skade dansk rumforskning mange år frem.

»Det handler for os om at være en troværdig partner. Og vores internationale samarbejdspartnere har ingen forståelse for en dansk konflikt. Når ting koster mange milliarder, så diskuterer man ikke ting, men arbejder. Og Nasa vil blive ualmindeligt vred, hvis ikke vi deltager,« fortæller professor på DTU Space John Leif Jørgensen.

Læs også: Efter vedtægtsændring: Værdien af IDA’s strejkekasse er fordoblet

Derfor har DTU Space bedt Moderniseringsstyrelsen og fagforeningen om at få undtaget nøglemedarbejdere fra den lockout, som er varslet for offentligt ansatte akademikere, hvis konflikten bryder ud.

»For det vil jo være synd for Danmark. Det vil jo ikke bare ramme os i den måned, men de næste ti år, hvis Nasa bliver træt af os,« mener professoren.

Asim kræver DTU Space

April er som nævnt ualmindelig pakket med rumfartsmissioner.

Læs også: VIDEO: Space-rockwool og varmetæpper holder Danmarks største rumprojekt lunt

Allerede den 2. april går det løs med Danmarks økonomisk set største rumfartsprojekt til dato med klimaobservatoriet Asim, der skal sendes op til Den Internationale Rumstation (ISS) i SpaceX’s Dragonmodul.

DTU Space leder den videnskabelige del af Asim og danske Terma den teknologiske del.

»Den mission kan man jo ikke rigtig forestille sig, at vi på DTU Space ikke tager os af,« siger John Leif Jørgensen.

På selve opsendelsesdagen skal man bare afvente, at alt går godt. For det er først 8-10 dage senere, når Asim skal monteres uden på Columbus-modulet på ISS, og man tænder for instrumentet, at DTU Space skal i omdrejninger, og der rammer det netop ned i den udmeldte lockout-dato.

»Asim bliver faktisk først født, når det bliver koblet til ISS. Og datoen ligger noget klodset i forhold til en eventuel lockout, hvis vores folk bliver forment adgang herude. Det er jo vores skrækscenarie,« siger John Leif Jørgensen.

»Det er kritisk, når Asim åbner øjnene første gang, for så skal alle sikkerhedssystemer tjekkes igennem. Tænk, hvis ISS-folkene tænder for noget deroppe, og den enten bundfryser, eller noget smelter, og vi så har mistet udstyr for 450 millioner danske kroner,« siger John Leif Jørgensen med tydelig bekymring i stemmen.

DTU skal følge Tess-teleskopet 24/7

Få dage senere, den 16. april, følger Nasas exoplanet-jæger Tess-teleskopet, hvor DTU Space både har videnskab og instrumenter om bord.

Læs også: Ny professor i exoplaneter: På jagt efter liv i rummet

DTU Space har vanen tro leveret navigationssystemet med stjernekompasset. Men her bare i en lidt mere avanceret udgave end de fleste, fordi TESS skal pege meget nøjagtig mod udvalgte stjerner og lede efter en transit, altså en exoplanet, der passerer forbi den fjerne sol og måle lyset. Det kræver en meget høj præcision.

Desuden er DTU’s professor Lars A. Buchhave med i science-teamet på Tess, så man på den måde har alle muligheder for at forbedre målingerne, fordi man ved, hvad udstyret kan.

Fra Tess-teleskopet bliver sendt i kredsløb, går der cirka 20 minutter, til den er oppe at køre, og Nasa har forlangt, at DTU Space følger Tess døgnet rundt den første uge.

»Her er det så ikke en halv milliard danske kroner, der er på spil, men adskillige milliarder, der er investeret. Og hvis vi ikke løfter vores del af byrden, bliver Nasa sur,« forudser John Leif Jørgensen.

Prestigemission slutter april af

Hverken værre eller bedre slutter april så med det store prestigeprojekt, kæmpemissionen med klimasatellitten Grace Follow-On (GFO), der launcher den 28. april.

Læs også: Klimasatellitter er styrtet – afløserne er på vej

Det er den eneste mission, som den forrige amerikanske præsident, Barack Obama, har kommanderet Nasa til at lave. Og man regner med, at GFO bliver en af de helt store missioner i det kommende årti. Også her er DTU Space indeover.

»DTU Space har en kontrakt, der siger, at vi skal møde op og lave launchsupport og sidde ved konsollerne på selve kontrolstationen i Tyskland. Hvis lockouten kommer og fortsætter, eller forligsmanden udsætter det i 14 dage, ligger GFO også præcis oven i det,« siger John Leif Jørgensen.

GFO består af to rumfartøjer, og man risikerer, at de klasker ind i hinanden og går tabt, hvis der opstår fejl.

»Som man kan forestille sig, vil det igen være ekstremt ubelejligt for vores partnere, hvis vi ikke er der. Forhåbentligt går der ikke noget galt, men vi skal være klar til at trykke på de rigtige knapper og redde en mission, hvis der sker noget. Og igen har vi samme problem: Vi må ikke brænde vores internationale partnere af,« påpeger John Leif Jørgensen.

Smør på brødet med spændende videnskab

Når DTU Space kigger længere frem, venter Nasas næste ansøgningsrunde for middelstore missioner. Der er frist i juli for konsortier med internationale partnere til at byde ind.

Læs også: Rumfart: 12 store begivenheder vi holder øje med i 2018

Dem håber danske rumforskere rundt i landet selvfølgelig også at være med i på grund af den spændende forskning, og netop i disse måneder arbejder man på at få dannet konsortierne.

»Der må man håbe, at en eventuel konflikt bliver kort. En uge kan vi klare, men to uger vil gøre ondt. Og hvis DTU Space ikke kan gennemføre det, er der ikke noget smør på brødet de næste to år,« siger John Leif Jørgensen.

»Men først for står de tre opsendelser i april, og de venter altså ikke. Hvis du ikke er der, falder der dæleme brænde ned,« mener han.

DTU Space har ikke fået nogen dato for, hvornår instituttet får besked om, hvorvidt nøglemedarbejdere bliver undtaget for en eventuel lockout.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Staten har udgifter til DANIDA på 16mia, til indvandring på 50. Til EU funktionærers kanon pensioner og oppulente livsstil. Til overbetaling til EU. Til vindmølleprojekter i Langbortistan og EU betalte bade-lande i Marocco.

Måske HVIS vores politikere gad prioritere DANSKE borgere i deres brug af vores vores skattekroner så var der egentlig penge nok til at give den hårdtarbejdende sygeplejerske en løn så hun kunne følge med fx på boligmarkedet og sammenligne sig med privatansatte.

  • 5
  • 8

Ligesom at dyr ikke skal lide fordi nogle fagforeninger er kamplystne, må igangværende internationale projekter da ikke lide ubodelig skade grundet en relativ kort arbejdsnedlæggelse. Det vil være destruktivt.

Nu må parterne tage sig sammen. Enten låses parterne ind til reelle forhandlinger eller også må Danmark meldes ud af alle internationale aftaler, inklusive EU. Der er ingen voksne mennesker i pampertoppen. Det svarer lidt til at save et træ for så det kun skal væltes, og så gå fra det og fjerne sikkerhedsafspærring.

  • 3
  • 2

Jeg fatter ikke, at IDA tager medlemmerne som gidsler i den tåbelige konflikt. Den eneste måde at forbedre ingeniørernes indtjening er ved at skabe vækst i samfundet og skabe større efterspørgsel efter ingeniører. Ved at deltage i konflikt ødelægger man væksten i samfundet og man proletariserer ingeniørerne. I de godt 30år jeg har arbejdet som ansat ingeniør, har min løn været forhandlet af ingeniørforeningen/IDA i ca 3 år, det var de 3 år jeg havde den relativt dårligste løn. Resten af tiden forhandlede jeg løn selv og tjente altid mere end de af mine ingeniørkollegaer, der havde IDA/Ingeniørforeningen til at medvirke til lønforhandling. Jeg vil da håbe at Sophie Løhde står fast og lader konflikten løbe og sørger for at de sparede penge returneres til skatteyderne. Overenskomster er en forældet måde at forhandle løn på, den virkede måske under den tidlige del af industrialiseringen, hvor man ansatte ufaglærte i bundter til ensformigt gentagende arbejde. IDA ville tjene medlemmerne bedst ved at opsige overenskomsterne og henvise de store arbejdsgivere til individuel lønforhandling med medlemmerne, de fleste medlemmer ville kunne skaffe sig bedre aftaler på den måde og de ville være med til at give ingeniørerne et image af, at de ikke er nogen, man bare ansætter i bundter.

  • 5
  • 3

Ingeniøren har skrevet om emnet, og offentligt ansatte ingeniører tjener ca. 10.000 mindre om måneden end privatansatte. Det forekommer mig der er rigtig god grund til at gå ind i kampen. Jeg minder også om Stephen Hawkins allersidste artikel der beskriver hvordan ulighed er det største trussel mod verden. En trussel som fagforeningerne bekæmper. Endelig minder jeg om den omsiggribende magtarrogance der gav sig udslag i lærernedslagtningen i 2013. Men du ønsker måske ikke en ordentlig undervisning af danske børn?

  • 0
  • 5

Hvis lønnen er bedre i det private, så ville den sikreste måde at få højere løn være at søge job i det private, hvis man ellers er kvalificeret. Det ville også være den bedste måde, at få de offentlige arbejdsgivere til at betale en højere løn. Konfliktvåbnet er tåbeligt og fortidigt.

  • 3
  • 2

"BEMÆRK: Er du ansat på en arbejdsplads, hvor I også har bedt om at blive undtaget fra lockouten, så vil vi på Ingeniøren gerne høre fra dig".

Fruen er intensiv sygeplejerske og er fritaget grundet livsvigtige funktioner.

De selv samme som nu varsler lockout, har tidligere sagt at bl.a. rumforskningsinstituttet er livsvigtigt for samfundets fortsatte udvikling på et højt plan.

Det burde være logik at koble de kendsgerninger, og friholde de vigtige funktioner der medvirker til Danmarks fremtid på et højt plan.

  • 1
  • 0

Lars Røssel skrev:

Men du ønsker måske ikke en ordentlig undervisning af danske børn?

Med den slags retoriske kneb udstiller man kun sit eget lave niveau.

  • 6
  • 1

Lars Røssel skrev:

Du synes jo nok at det er helt fint at børn dør af sult. Alle har ret til en mening.

Undskyld jeg blander mig, men kan du ikke hæve dit eget debatniveau?

  • 6
  • 1

Sikke en gang selvforskyldt klynkeri. Hvis man er medlem af en fagforening i Danmark, så har man accepteret, at det engang imellem kan komme til strejke og lockout.

Hvis man vil ”frelse” rumfarten (eller snarere egen faglighed), kan de ansatte på DTU Space jo bare melde sig ud af IDA.

  • 3
  • 1

Lars Røssel skrev:

Jeg minder også om Stephen Hawkins allersidste artikel der beskriver hvordan ulighed er det største trussel mod verden. En trussel som fagforeningerne bekæmper.

Hva? Fagforeningerne kæmper for medlemmernes interesser og er bedøvende ligeglade med denne verdens uligheder.

Har du eksempelvis nogensinde hørt IDA slå et slag for bedre aflønning af ”indfødte” ingeniører i Rumænien eller Uganda, hvor de formentlig får sultelønninger?

Endsige hørt IDA gå ind for en udjævning af lønningerne mellem Danmark, Rumænien og Uganda. Nej vel?

  • 4
  • 1

Det er sådan set ikke forkert, men, når den ene part begynder, at presse på økonomien, så er den anden part jo sådan set tvunget til at svare igen medmindre, man vil bøje sig. Den måde, man undgå den slags situationer er at afskaffe overenskomster og lade efterspørgslen bestemme lønnen. Især for højtuddannede som ingeniører ville det være en effektiv måde at ordne løndannelsen på. De fleste ingeniører ville også kunne sikre sig mere i løn på den måde. Overenskomsterne er kun til glæde for fagforeningerne og måske for den mindre kvalificerede del af ingeniørerne.

  • 2
  • 1

Den måde, man undgå den slags situationer er at afskaffe overenskomster og lade efterspørgslen bestemme lønnen.

Det er hvad man faktisk har gjort. Et flertal blandt lønmodtagerne organiseret i fagforeninger har besluttet at nuværende form skal være gældende.

Parterne er bare ikke lige. Lønmodtagerne er forpligtiget via anden lovgivning til at tage omfattende undtagelser som svækker deres forhandlingsposition.

Samme hensyn gælder ikke for arbejdsgiverne i samme omfang. Arbejdsgiverne kan lamme opgaver der hovedsageligt rammer lønmodtagernes karriere som artiklens tema omtaler.

Eksemplet er endnu et argument for overvejelserne om en minimalstat som jeg tidligere har argumenteret for. Som liberalist må jeg også acceptere at andre træffer valg der får mig til at krumme tæer.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten