Og gemt i De Beers hemmelige arkiver. De finder sig nok ikke i at der vil komme nemme metoder til at fremstille kunstige diamanter.
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Hvem ville ikke ønske sig en 3D-printer, som i et snuptag kunne printe en fed diamantring ud til den udkårne? Og hvilken juveler kunne ikke tænke sig at udfordre de kunstneriske evner med diamanter formet som roser eller delfiner?
Den drøm er måske kommet et lille skridt nærmere, efter at amerikanske medier har opsnuset en dugfrisk patentansøgning fra Lockheed Martin, aerospace and defense corporation.
Printeren bruger to materialer, PHC (poly(hydridocarbyne)) og en karbon-baseret præ-keramisk polymer, som lægges oven på hinanden i tynde lag. Herefter opvarmes materialet til 100 grader celsius uden tilførsel af ilt, hvorefter materiale gennemgår en pyrolytisk proces, som får det til at krystallisere til en diamantagtig struktur.
Fidusen skulle ifølge patentansøgningen være, at temperaturen holder sig under sintrings-temperaturen for det keramiske pulver, som herefter kan fjernes.
Lockheed Martin har ikke givet nogen indikationer, som tyder på, at der netop nu står en 3D-printer i baglokalet i hovedkvarteret i Maryland, USA og spytter de fineste diamanter ud, lige til at sætte i vielsesringe og halskæder.
Tværtimod er det forventningen, at Lockheed Martin først og fremmest skal bruge diamanterne til skære- og boreværktøjer. Den type diamanter er traditionelt blevet fremstillet kunstigt ved at udsætte kulstof for et enormt tryk og høj temperatur, normalt omkring 5 GPa og 1.500 °C.
