Local Motors bygger selvkørende minibus i Berlin
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Local Motors bygger selvkørende minibus i Berlin

Den kan transportere 8 personer, der er ingen chauffør, den er gul - og så hedder den Edgar; opkaldt efter designeren. Denne første af to selvkørende minibusser er netop nu ved at bliver bygget i Berlin af en virksomhed, der ikke har kæmpefabrikker og som udvikler køretøjer langt hurtigere end den traditionelle bilindustri.

Virksomheden hedder Local Motors, og i 2014 skabte den en vis opmærksomhed ved at 3D-printe en elbil på sin stand på International Manufacturing Technology Show (IMTS) i Chicago.

Artikel fortsætter under grafik

Sådan forstiller Local Motors sig, at den selvkørende minibus Edgar kan udstyres til at køre i bymiljø. Illustration: Local Motors

Læs også: Dansk robotekspert: Selvkørende biler skal ud på landet

Hele printprocessen tog 44 timer, og den samlede produktionstid for bilen var 5 dage. Det er selvfølgelig lang tid, men pointen var, at der bagved ikke var en stor fabrik med maskiner, der var indstillet til lige netop den model. Hvis man fik lyst til at ændre designet, ville det kunne være klar allerede til den næste bil. Det krævede blot, at den CAD-fil, som 3D-printeren brugte, blev ændret.

Hold-projekter med deltagere fra hele verden

Men nok så vigtigt er det, at selve udviklingen af bilen foregik som et såkaldt co-creation-projekt med deltagere fra lande verden over. Samtidig er det ideen, at køretøjerne skal produceres lokalt på mini-fabrikker, så de store mængder materialer ikke skal transporteres kloden rundt.

Det har ført til en hel masse forskellige køretøjer: cykler, droner, racerbiler, motorcykler og legetøj.

Læs også: Selvkørende biler: Krigen om vores bil-data raser allerede

Brugere over hele verden melder sig til projekter, og sammen udvikles de under ledelse af Local Motors. De ideer, som bliver valgt til det endelige projekt, bliver knyttet til de personer, som kom med dem - og eventuelle royalties føres tilbage til personen.

Udviklede for det amerikanske forsvar

Det er en metode, som Local Motors har forfinet, og den har resulteret i meget hurtige udviklingsforløb.

For eksempel henvendte det amerikanske forsvars forskningsafdeling Darpa sig, da ørkenbilen Rally Fighter stod færdig. Bilen var skabt af udviklere fra mange steder i verden med henblik på at have det sjovt på en rallytur i ørkenen.

Læs også: SERIE: Selvkørende biler kan få trængslen til at stige

Men det amerikanske forsvar så noget helt andet og spurgte, om Local Motors ikke kunne tænke sig udvikle en militærversion?

Det kunne man godt, og på bare fem måneder stod modellen klar. Det fortæller Damien Declercq, der er vicedirektør hos Local Motors med ansvar for nye forretningsområder og co-creation:

»Normalt tager udvikling af den type køretøjer ti år. Vi klarede det altså på fem måneder,« siger han.

Mange andre har fået øjnene op for Local Motors, og et af de projekter, der lige nu arbejdes med, er en konkurrence om udvikling af en pakkedrone i samarbejde med Airbus.

Læs også: Google og Chrysler skal samarbejde om selvkørende bil

Har kastet sig over selvkørende køretøjer

Fra en base i Berlin har Damien Declercq og Local Motors nu kastet sig over selvkørende køretøjer. Og i første omgang handler det altså om en minibus, som skal være i stand til at transportere 8 personer af gangen. Dette tal kan eventuelt udvides til 12 alt efter behov.

Bussen er et såkaldt niveau 5-køretøj, hvilket vil sige, at der ikke er nogen chauffør. Kunderne kan bestille bussen via en app, og bussen planlægger selv ruten. Den skal med andre ord køre ude i trafikken blandt alle os andre.

Læs også: Udsigt til førerløse biler i Københavns Nordhavn

Local Motors ser sådanne selvkørende busser som svaret på den udfordring, fremtidens byer står over for: at flere og flere bor i byerne, hvilket fører til forurening og dyr infrastruktur.

Derfor er det planen, at bussen skal kunne fungere i storbyer som Berlin og København.

Edgar skal være klar i løbet af efteråret, men Daimen Declercq kan endnu ikke afsløre, hvor den skal testes eller sættes i drift første gang. Men der tales allerede med kommende brugere, også uden for Tyskland.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En bus med op til otte passagerer der henter og bringer mig til døren... det kunne man også kalde en dele-taxi med otte sæder.

Det smarte må være, at ved at kalde den en bus, får man kommunens nåde og kan måske tilkobles det lokale betalingskortsystem. Samtidigt slipper man for uber-lignende chauffører og al vrøvlet med dem og skattefar.

(Mondus vult decipi og jeg er da en del af verden)

(Syrlige kommentarer indgår i ovenstående)

  • 2
  • 1

Det er da meget sjovt med en 3D printet plastikkabine.
Men hvor er alt det andet?

Drivaksler (i stål!)
Hjulophæng (i stål!)
Bremser, hjullejer, chassis, fælge, osv. osv. (også stål)
Og dækkene er vel også 3D printet... og bremseklodserne?

Motor bliver der ikke talt om, men den er nok også 3D printet. Eller hvad?

Hvordan ser det ud med en crash-test? (Uha!)

Alle materialeingeniørerne kan godt gøre sig klar til dagpenge efter at have set dette projekt. Alt kan åbenbart laves i plast...

Men vigtigt er: den er SELVKØRENDE!

Bent.

  • 5
  • 3

Jeg tænker på hvor mange chauffører man kunne betale for sådan en bus.

Jeg synes personligt, det er for optimistisk at love niveau 5 kørsel pt.

Det kan allerhøjest blive meget specifik rutekørsel, men du må indrømme at 500 selvkørende busser af denne art ville være en bedre brugeroplevelse end de nuværende bybusser. De kan køre oftere, larmer mindre, kan køre i døgndrift og kan også køre på steder, hvor bybusserne ikke kommer. Det vil også være enkelt at indsætte flere busser, hvis det er nødvendigt, eller trække busser væk, hvis der er perioder, hvor der er færre passagerer.

At skulle ansætte 500 chauffører til 500 almindelige 8-personers busser til døgndrift vil være meget dyrt.

Jeg er dog ikke sikker på lige præcis denne bus holder, hvad den lover, men visionen om små selvkørende busser som den ultimative offentlige transport er god nok.

  • 2
  • 1

Jeg tænker på hvor mange chauffører man kunne betale for sådan en bus.
Man kunne jo sætte en chauffør ind i en almindelig 8 personers bus og lade hans kørsel styre af denne app.
Men det er sikkert for enkelt.

Så skal han side der og fylde 2/8 dele passager plads, altså nu kun plads til 6 betalende passagerer?
Og bussen bliver en hel dyre og mere kompliceret at byge. Rat, pedaler, diverse instrumenter ?
Også tænker jeg hvor meget lidar/sensorer/kamera og computer teknik man kan få for et års chauffør lønning ?
Hvis det er 24 timers drift er det 3 chauffør lønninger på et år.

Det tror jeg også på et meget enkelt regne stykke.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten