Livsfarlige revlehuller udstiller dilemma mellem psyke og fysik
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Livsfarlige revlehuller udstiller dilemma mellem psyke og fysik

Selv stærke svømmere går ofte i panik eller opgiver ævred af bar udmattelse på grund af stærk strøm fra revlehuller. Illustration: siam.pukkato/bigstock photo

Vakse livreddere måtte i sidste uge gå i aktion og redde fem badegæster ud af revlehuller på de danske strande.

Nogen gange finder vi en særlig fornøjelse i at tage en gammel sandhed eller myte og nørde den i stumper og stykker. For eksempel denne: Hvad skal man gøre, hvis man fanges i en hestehul og bliver revet til havs med strømmen? Nogen siger "Svøm til siden". Andre siger "Driv med strømmen" Men i virkeligheden er der måske ingen sandhed, kun sandsynligheder og angsten for døden. Bliver det mig en dag - så lader jeg mig vist bare drive med. - Henrik Heide, redaktionschef. Illustration: Nanna Skytte

Aktionerne fandt sted ved Hvide Sande Sydstrand og Søndervig Strand ved Vesterhavet. Her var et revlehul i Vesterhavet skyld i en mandlig turists død sidste år. Heldigvis er der i år ikke dokumenteret nogen drukneulykker, der er sket som følge af de kraftige strømme, der opstår med mellemrum ved stort set alle danske strande.

Men de nylige hændelser har fået Trygfonden Kystlivredning til at udsende råd om, hvad man skal gøre i forbindelse med de drilske naturfænomener, når man vil afkøle kroppen ved en tur i bølgen den blå.

Sådan ser Trygfondens råd om revlehuller ud. Illustration: Trygfonden

For det første oplyser TrygFonden Kystlivredning, at man helt kan undgå revlehuller, hvis man bader mellem livreddernes flag, da de på forhånd har tjekket strømforholdene.

»Vinden er medvirkende til at skabe revlehuller, men det er en misforståelse, at der kun er risiko for revlehuller, hvis det blæser meget. Man kan spotte et revlehul ved at se på vandoverfladen, der som regel har mindre bølger og skum end resten af vandet langs stranden. Så selvom vandet ser roligt ud på overfladen, er det altså der, den udadgående strøm er kraftigst, og man bør gå i vandet et andet sted,« siger Anders Myrhøj, chef for drift og sekretariat i TrygFonden Kystlivredning, i en pressemeddelelse.

For det andet gentager Trygfondens Kystlivredning det gamle, gængse råd om, hvordan du som badende ifølge organisationen bør agere, hvis du opdager, at du befinder dig i et revlehul.

»Selv dygtige svømmere risikerer at drukne af panik og udmattelse, hvis de forsøger at svømme mod strømmen i revlehullet for at komme i land. Man kommer ingen vegne og bruger alle sine kræfter. I stedet skal man holde hovedet koldt og svømme langs stranden, til man kommer ud af revlehullet og så svømme imod land. Revlehuller er i sig selv ikke farlige, det er først, hvis man går i panik og bruger sine kræfter forkert, at det bliver alvorligt,« oplyser Anders Myrhøj.

Et råd, som umiddelbart emmer af konsensus og ukontroversiel forskning inden for oceanografi og væskedynamik. Sådan er det ingenlunde.

Læs også: Ny forskning: Rådet om at svømme til siden giver langt fra størst chance for at overleve livsfarlige revlehuller

Derfor tillader vi os at gentage de forskningsresultater, vi bragte for få uger siden – inden revlehullerne på ny havde skabt problemer på de danske strande.

Forskning ændrer forståelsen

Svøm til siden-strategien er sommetider uhensigtsmæssig. Til tider livsfarlig. Med den taktik er der rundt regnet 50 procent risiko for, at du i så fald svømmer ind i en endnu kraftigere strøm, lyder det i en rapport udgivet i Marine Geology af hovedforfatter Jamie MacMahan, professor i oceanografi ved Montereys Naval Postgraduate School.

Omvendt er der ifølge Jamie MacMahan til tider helt op til 90 procents chance for, at hvis du formår at træde vande og altså lader dig flyde med strømmen, så sørger revleforholdene for, at du også bliver bragt ind mod kysten igen.

De nye og mere nuancerede forståelser af revler er sket via data indhentet med hjælp fra sensorer og bøjer med GPS'er lagt i revlehuller analyseret ud fra lagrangefunktionen.

»Resultaterne indikerer, at hvis en svømmer formår at forblive rolig og flyde ovenpå, så vil vedkommende i løbet af et par minutter blive returneret til dybder, hvor man kan bunde,« skriver Jamie MacMahan.
Se videoen herunder: I et 30 minutter langt forsøg ved tre revlehuller blev bøjerne påmonteret GPS-udstyr i hovedparten af tilfældene bragt ind til eller nær kysten af den samme strøm, som oprindeligt førte dem til havs.

Revlehuller er altså langtfra altid en enkelt udgående strøm på to sider af en svømmer, hvor det så gælder om at bryde ud af denne udadgående lineære strøm og komme ind i en cirkulær strøm passerende kysten.

For der er overordnet set seks typer af udadgående strøm fra revlehuller, viser de seneste ti års forskning:

  1. Oftest forekommende er det klassiske revlehul med udstrømning gennem revlen, forårsages hovedsageligt af bølger eller dønninger ind over en revle
  2. Topografiske udstrømninger der skyldes en barriere, f.eks. langs med en mole
  3. Pludseligt opståede udstrømninger, der pulserer og kan forårsages af flere forskellige mekanismer, f.eks. store skibe og infragravitationale bølger
  4. Mega-udstrømninger, der er store udadgående strømme. De er endnu ikke observeret langs danske kyster
  5. Offshore-påvirkede udstrømninger, der skyldes dybere liggende strukturer længe fra kysten
  6. Tilbageløbsudstrømninger, der forårsages af returløbet af bølger på en strandkant

Og hvilken type revlehulsstrøm, som en person er fanget i, kan være umuligt at vurdere både for en person i vandet og på stranden.

Mister overblikket

Jamie MacMahan og hans kollegers peer-reviewede forskning har fremkaldt en mikset modtagelse hos livreddere og badesikkerhedsmyndigheder kloden over. Australien har revurderet deres baderåd. USA fastholder rådet udelukkende om parallel svømning, og hopper du i bølgen den blå her, støder du stadig på advarselsskilte der afbilder revler med den gammeldags forståelse af, at de udelukkende er strømme, der er udadgående, og som aftager, hvis svømmeren blot begiver sig til venstre eller højre side langs kysten. Altså stik imod forskningen.

Herhjemme er organisationer og myndigheder usikre på, hvordan de bedst skal anvende det seneste årtiers opdaterede viden om revlehuller til at forhindre drukneulykker. Derfor holder de fortsat fat i rådet om, at man bør forblive rolig i vandet og prøve at svømme til siden. Det fortalte Erik Bech, chef for viden og dokumentation i Trygfonden Kystlivredning, til Ingeniøren, da vi i begyndelsen af sommeren i en artikel beskrev modtagelsen af den nye forskning om revlehuller.

Læs også: Ny forskning: Rådet om at svømme til siden giver langt fra størst chance for at overleve livsfarlige revlehuller

»For cirka ti år siden havde vi en noget mangelfuld viden om fysikken i revlehuller. Nu har vi en meget større viden om flere forskellige typer af revlehuller, og hvad der sker strømningsmæssigt i dem, men den helt store udfordring er at indkapsle den viden og få den formidlet i ét letforståeligt budskab til, når mennesker i dødsangst kæmper i vandet for at overleve,« lød det dengang fra Erik Bech.

Et frygteligt dilemma

Erik Bech kender alt til den nye forskning. Han samarbejder med alle de pågældende forskere og specialister i revlehuller. Han er den bærende videnskapacitet om revlehuller herhjemme og har selv udført tilsvarende undersøgelser som MacMahan med farvestof, appelsiner, droner og sig selv som forsøgsperson i danske og udenlandske revlehuller.

Alligevel tøver han og alle andre myndigheder herhjemme med at justere for meget ved det gamle råd om at svømme sidelæns.

»Det er et frygteligt dilemma. Vi kan ikke sige, de bare skal lade sig drive,« sukker Erik Bech, selvom hans egne undersøgelser også viser, at i omkring 60 procent af tilfældene bliver folk revet ud af den udadgående strøm også båret indad igen, fordi strømmen ofte er cirkulær.

Læs også: Danskudviklet radar giver livredderne supersyn på stranden

Udfordringen er, at hvis folk driver videre kan det være, de drukner undervejs, selvom de er stærke svømmere. De kan blive fysisk eller psykisk udmattede eller helt miste overblikket og glemme, at de faktisk kan bunde, når det er tilfældet, pointerer videnschefen fra Trygfonden Kystlivredning.

»Derfor har man brug for enkle råd. Det er svært at forklare nogen, som er dødsangste, at de bare skal slappe af og nyde turen ud, fordi vi ved, der er omkring 60 procents sandsynlighed for, at de på et eller andet tidspunkt flyder ind igen,« siger Erik Bech.

»Der er et sammenstød mellem korrekt fysik om, hvordan man bør agere i et revlehul, og så det menneskelige instinkt. Vores hjerne vil agere handlingsanvisende og instinktivt sige, at vi skal væk fra denne situation og søge imod kysten. Man kan sige, at vi nu ved rigtig meget om fysikken og strømningerne i revlehullerne. Nu mangler vi at undersøge mekanismerne hos de mennesker, der havner i revlehullerne,« siger Erik Bech.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen
Emner : Natur
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det lyder dejligt at man bare skal drive med strømmen og så vil det nok gå godt - hvis man altså er en bøje. Men burde man ikke lave forsøg med mennesker, evt med redningsvest hvis man vil komme med meningsfulde resultater?

  • 3
  • 6

Det giver god mening med forsøg med mennesker, trods Christians P. B. P.'s sarkastiske kommentar. Både for større nøjagtighed og også for muligheden for at analysere lidt på de psykologiske aspekter.

Det kan jo - i modsætning til crashtests - udføres helt ufarligt for forsøgspersonerne, ved at man har livreddere til stede i følgebåde tæt ved.

"Et kraftigt revlehul byder på strøm omkring fire meter i sekundet, hvor selv svømmere på olympisk niveau vil få problemer med at trodse strømmen." Ja, det tør da svagt antydes Erik Bech! Det svarer til 25 sek. pr. 100 m! Verdensrekorden ligger vel lige omkring 47 sek for 100 m fri for herrer på langbane, hvor de endda starter med et startspring :-D

  • 8
  • 1

De 90% er ikke for at overleve, men for at komme tilbage til kysten.

Omvendt er der ifølge Jamie MacMahan til tider helt op til 90 procents chance for, at hvis du formår at træde vande og altså lader dig flyde med strømmen, så sørger revleforholdene for, at du også bliver bragt ind mod kysten igen.

  • 2
  • 0

Min lange erfaring med Vesterhavet, strækning Blåvand til Søndervig, får mig til tasterne.

Strækningen er udpræget turistområde og aldeles farligt for uerfarne, da bundforhold og ebbe flod problematik gør brændingen utilregnelig fra dag til dag.

Om dette emne savner jeg et lodret snit for strømforholdene vinkelret ud fra stranden. Man har fastlåst sig på det vandrette plan og det giver ikke hele sandheden. Ved pålandsvind og dermed store bølger bliver bølgerne din ven hvis du ikke kan bunde, fordi vandet strømmer ind foroven og ud forneden. Det betyder at man SKAL IKKE forsøge at nå bunden, hvis man ikke kan bunde, ret mange gange, fordi det driver dig yderligere udaf. Man skal fylde maven med luft, lade sig flyde - gerne vandret - og faktisk kun tænke på ikke at få vand i munden hvergang der kommer en bølge, indtil vanddybden er sikker!

Revlehuller er kun en del af problemet. Folk der svømmer dårligt og pludselig ikke kan bunde skal vide at understrømme findes alle steder ved pålandsvind.

Fralandsvind er altid et faresignal som ikke kan indskærpes nok!

Steder hvor der kan være store sidestrømme, på Bornholm, Skagens spids m.fl. er et helt kapitel for sig selv.

  • 9
  • 1

Når pålandsvinden kommer over en vis størrelse brydes bølgerne så langt ude at man ikke kan bunde udenfor overslagene. Hestehullerne trækker svømmerne uden for bølgebrydningen og er den tilstrækkelig stor kan man ikke svømme tilbage igennem den. Man bliver kaster tilbage af bølgerne. Har selv en gang reddet en svømmer ind, der på Hornbæk strand var kommer udenfor bølgebrydningen. Han var god svømmer, men kunne ikke kæmpe sig igennem brydningen. Han kæmpede længe og jeg gik ud men med redningsbøjle og line til folk på land. Da jeg nåede ud til ham var han i panik og jeg måtte slå ham bevidstløs for at kunne arbejde sammen med dem, der trak os ind gennem bølgebrydningen. Det var et stort arbejde for dem at trække os ind. Han overlevede men både han og jeg fik en kæmpe respekt for pålandsvind af en styrke, der flytter bølgebrydningen så langt ud at man ikke kan bunde udenfor dem.
vh Mogens Bülow

  • 2
  • 0

Interessante undersøgelser, men uden at være ekspert synes jeg nu også jeg kan se en del problemer med det der konkluderes.

  • Hvis strømmen stiger med dybden, så vil man jo netop opleve/føle i praksis at man trækkes ned.

  • Ifølge simuleringen, ja så er det altså først efter ca 100 meter at strømmen begynder at vende. Det virker som en ret stor afstand.

  • Og hvad gør man i de tilfælde hvor man ikke føres med ind igen automatisk?

  • 2
  • 0

Om dette emne savner jeg et lodret snit for strømforholdene vinkelret ud fra stranden. Man har fastlåst sig på det vandrette plan og det giver ikke hele sandheden. Ved pålandsvind og dermed store bølger bliver bølgerne din ven hvis du ikke kan bunde, fordi vandet strømmer ind foroven og ud forneden. Det betyder at man SKAL IKKE forsøge at nå bunden, hvis man ikke kan bunde, ret mange gange, fordi det driver dig yderligere udaf. Man skal fylde maven med luft, lade sig flyde - gerne vandret - og faktisk kun tænke på ikke at få vand i munden hvergang der kommer en bølge, indtil vanddybden er sikker!

Det har du misforstået. Det er overfladesvømmere og ikke dykkere, der kommer galt af sted.

Ved pålandsvind er det understrømmen, der fra tid til anden danner revlehuller, hvor også overfladestrømmen er udadgående, så hvis man efter dit råd lader sig flyde, driver yderligere til havs.

Rådet var at svømme på langs med kysten, til man kom fri af revlehullet. Artiklen postulerer, at overfladestrømmen omkring revlehuller er cirkulær, så man først vil blive trukket til havs og siden i en stor bue igen vil blive ført mod land.

Fralandsvind er altid et faresignal som ikke kan indskærpes nok!

Fralandsvind er relativt harmløst, undtagen for folk (tosser) på badedyr og luftmadrasser.

  • 0
  • 0