Livsfarlige fibre bliver spredt fordi flere kommuner dropper asbesttjek
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Livsfarlige fibre bliver spredt fordi flere kommuner dropper asbesttjek

Illustration: Christian Østergaard

På trods af, at materialer med asbest har været forbudt i flere årtier, kan de kræftfremkaldende fibre stadig blive spredt. Denne spredning kan ifølge eksperter være årsag til, at flere mennesker hvert år får den asbestbetingede sygdom lungehindekræft, selvom de ikke har arbejdet med asbest.

Flere kommuner undlader nemlig at kræve, at bygherrerne udfører en forundersøgelse for sundhedsskadelige stoffer i forbindelse med nedrivning eller renovering af byggerier. Det viste en undersøgelse, som Videncenter for Håndtering og Genanvendelse af Byggeaffald udgav tidligere i år.

Dermed kan farlige asbest- eller PCB-materialer ende sammen med det almindelige byggeaffald, hvilket fører til et mistet overblik med spredningen og i værste fald sundhedsmæssige farer.

Ingeniøren har tidligere beskrevet, hvordan denne spredning af asbest kan være årsag til flere uforklarlige tilfælde af lungehindekræft. Omkring hvert sjette tilfælde af lungehindekræft kan nemlig ikke forklares med, at patienten har arbejdet med asbest.

Der bliver stadig gjort fund af asbest i eksempelvis vejfyld eller i jorden på legepladser, og ifølge docent Peter Kjeldsen fra Institut for Vand og Miljøteknologi på DTU kan der være en sammenhæng mellem asbestfundene og de manglende forundersøgelser.

»Så længe kommunerne ikke kræver, at der bliver lavet forundersøgelser, vil der være sager, hvor byggeaffald med uheldige stoffer kan ende de gale steder,« siger han.

Læs også: Kommuner springer lovpligtige PCB-screeninger over ved nedrivninger

Kommuner kræver ikke forundersøgelser

Det er bygherrerne, der har det formelle ansvar for at lave forundersøgelserne for farlige stoffer inden byggeaffald sorteres. Her skal farligt affald såsom støvende asbestmateriale adskilles fra andet byggeaffald og deponeres. Dette gøres blandt andet for at undgå, at sundheds- eller miljøskadelige materialer spredes til omgivelserne.

Kommunerne har i den forbindelse rollen som myndighed, der skal sikre, at disse forundersøgelser bliver udført. Dette ansvar lever flere kommuner dog ikke op til.

Tidligere i år konkluderede en rapport således, at 16 procent af de danske kommuner ikke stiller krav til, at der skal laves forundersøgelser, som kan kortlægge mængden af asbest i bygninger, inden disse bliver renoveret eller revet ned. Rapporten blev lavet af det delvist statsfinansierede Videncenter for Håndtering og Genanvendelse af Byggeaffald (VHGB).

Flere af de kommuner, som ikke stiller krav til undersøgelser for asbest, begrundede i rapporten deres svar med, at de ikke har lovhjemmel til at kræve sådanne forundersøgelser.

Men i selvsamme rapport lød vurderingen fra VHGB, at kommunerne netop havde lovhjemmel til at kræve forundersøgelser. En pointe som bakkes op af Peter Kjeldsen fra DTU.

»Selvfølgelig skal der altid laves forundersøgelser for problematiske bestanddele, herunder asbest,« siger han.

Læs også: Kommuner springer lovpligtige PCB-screeninger over ved nedrivninger

Flere asbestfund

At der ikke bare er tale om et teoretisk problem, vidner flere eksempler om.

I 2017 beskrev TV Midtvest en strid mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og en gruppe borgere, som havde fundet asbestholdige eternitstykker på en grusvej, og i sommer blev legepladsen på en børnehave i Billund afspærret, efter der var blevet fundet asbestholdige eternitstykker.

»Hvis der stadig er sådan nogle sager, så gør kommunerne ikke deres arbejde godt nok. Det er jo tydeligt,« siger Peter Kjeldsen fra DTU.

Hos Kommunernes Landsforening er man opmærksom på problematikken med spredning af asbest og de manglende forundersøgelser. Her bekræfter man, at der kan foregå en øget spredning af farligt affald og asbest, hvis kommunerne ikke sørger for at kræve forundersøgelser.

»Der er kommuner, som hænger i bremsen i forhold til at kræve undersøgelserne, så de gør jo ikke nok. Vi arbejder på at forbedre indsatsen i kommunerne,« siger Anders Christiansen, der er chefkonsulent ved Teknik og Miljø ved KL. Han slår fast, at det er kommunernes ansvar at sørge for, at reguleringerne overholdes.

»Der er en regulering, som kommuner skal overholde. Spørgsmålet er så, hvor mange ressourcer, der skal ligge i dette område. Jeg tror ikke, at man kan forhindre en spredning fuldkommen, men jo flere forundersøgelser, der bliver lavet, desto bedre forhindres det,« siger Anders Christiansen.

Man mister overblikket

Asbestmaterialer i jorden kan udgøre en sundhedstrussel, hvis asbesten frigives som støv til luften, hvorefter det så kan indåndes. Asbestholdig jord betragtes dog ikke som farlig, så længe der ikke hvirvler asbeststøv op fra jorden.

Derfor løser man typisk problemer med asbestholdig jord ved at læsse en ny, ren jord ovenpå. Ifølge Peter Kjeldsen kan der dog være en risiko ved at lade asbest ligge i jorden, fordi man derved mister overblikket over, hvor det findes.

»Det kan godt være, at der ikke er sundhedsrisici ved overdækket asbest i jorden lige nu, men det kan der komme, hvis jorden i fremtiden flyttes til andre formål. Derfor er det heller ikke smart at have brugt asbesten under vejstrækninger, sådan som man tidligere har gjort. Veje har det med at blive ændret, og når de graves op igen, så har man måske glemt, at der kan være farlige materialer i jorden. Det kan udgøre en helbredsrisiko,« siger han.

Miljøstyrelsen udarbejdede i 2015 en rapport om asbest i jord, men her lykkedes det ikke at sætte en fast grænseværdi for, hvor høje asbestniveauer man ville tillade i jord.

Læs også: Bedre forundersøgelser skal komme asbestproblemer til livs

Flere dødsfald

Asbestrelaterede sygdomme er årligt skyld i flere hundrede dødsfald, og antallet af stadig stigende. Typisk udvikler disse sygdomme sig først 10-40 år efter udsættelse for asbestfibre. Størstedelen af de asbestrelaterede sygdomstilfælde, som dukker op i dag, er derfor fra før forbuddet mod asbest, og bliver betragtet som fortidens synder.

Men der kan også fremover være potentielle sundhedsrisici, hvis asbestfibre bliver spredt via nedbrydning af asbestholdige byggematerialer og byggeaffald – også selvom man kun eksponeres i kortere perioder. Selv i små mængder kan asbestfibre nemlig føre til lungehindekræft, lyder det fra Øyvind Omland, der er klinisk professor ved Aalborg Universitet.

»Der er ikke nogen minimumsgrænse for, hvor mange asbestfibre man skal indånde for at få lungehindekræft. Det er en sygdom, som årligt koster menneskeliv i samme omfang som trafikulykker,« siger Øyvind Omland, og henviser til at der i eksempelvis blev konstateret 144 nye tilfælde af lungehindekræft i 2016.

Han uddyber, at der er mindre sandsynlighed for at udvikle sygdommen ved korte eksponeringstider, men at risikoen er der, og derfor skal man tage problematikken seriøst.

Ifølge Øyvind Omland er omtrent 80-85 procent af de nydiagnosticerede tilfælde af lungehindekræft arbejdsrelaterede, hvorimod den sidste andel ikke kan kobles til en erhvervsmæssig udsættelse. Op mod 20 procent af tilfældene opstår altså af ikke-arbejdsrelateret udsættelse. Indånding af asbestfibre er den eneste kendte årsag til lungehindekræft.