Livsfarlig skimmelsvamp udvikler resistens
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Livsfarlig skimmelsvamp udvikler resistens

Illustration: DTU Bioengineering

Skimmelsvampen Aspergillus fumigatus er overalt omkring os, og den er hastigt ved at udvikle resistens mod medicinen, vi kan bekæmpe den med. Det mistænkes, at blandt andet landbrugets store forbrug af samme middel er skyld i problemet.

For størstedelen af befolkningen er det ikke problem, da man sagtens kan indånde svampen uden konsekvenser, skriver DR, men for folk med svækket immunforsvar er der risiko for at få en dødelig infektion, der bliver meget svær at komme af med.

»Det er en sygdom, som er behæftet med en betydelig dødelighed. Almindeligvis mellem 40 og 60 procent, men hvis svampen er resistent, så stiger dødeligheden helt op til 90 pct.,« siger Maiken Cavling Arendrup. professor på Statens Serum Institut, til DR.

Hun forklarer desuden, at der i dag findes resistens i 5 pct. af svampeprøverne, men det skal sammenlignes med, at der for få år siden ikke blev fundet nogen overhovedet.

Samme stoffer i mennesker og landbrug

Problemet er, at svampene i landbruget bekæmpes med samme type stoffer, som man bruger i behandlingen af patienter, der er inficerede.

»De svampemidler, der bliver brugt i landbruget, er næsten identiske med dem, vi bruger til at behandle patienter, og ved at man breder det ud i så stor stil, så forventer vi, at det vil give tiltagende problemer inden for behandling af patienterne,« siger Ole Hilberg, overlæge og formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab, til DR i en opfølgende artikel.

Der er tale om såkaldte azoler, og overlægen frygter, at landbrugets og industriens forbrug øger risikoen for, at svampen udvikler resistens.

Pia Olsen Dyhr, formand for SF, foreslår i en tredje artikel hos DR, at landbruget udfaser brugen af midlet totalt.

Både sundhedsminister Ellen Trane Nørby og fødevare- og miljøminister Esben Lunde Larsen vil nu undersøge, hvad der kan gøres.

Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug og Fødevarer, forklarer, at landbruget gerne vil tage ansvar på området, men at det først endegyldigt skal afklares, hvad landbrugets rolle er, da azoler også bruges mange andre steder i samfundet.

Evig kamp mod svamp i landbruget

Landbruget kæmper selv med resistent ukrudt og resistente svampe. Netop resistens var årsag til, at et bredt politisk flertal sidste år lempede kravene til at godkende nye pesticider til brug på danske marker.

I den forbindelse gjorde Lise Nistrup Jørgensen, der på Aarhus Universitet forsker i svampeinfektioner på planter, opmærksom på, at effekten af landbrugets mest udbredte svampemidler allerede er reduceret med 50 procent.

Læs også: Forsker: Vi kan ikke sprøjte os ud af resistens

Landbrugets flittige brug af azoler blev desuden diskuteret kort før nytår, hvor Danmarks Naturfredningsforening skrev, at:

»Regeringen bør anvende forsigtighedsprincippet og sætte ind med et forbud. Som minimum bør man lave et straksforbud i de områder, hvor der indvindes drikkevand. Vi har ikke råd til at gamble med natur, drikkevand og folkesundhed,« skrev Walter Brüsch, geologisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Han understreger, at myndighederne i 2012 forbød andre svampemidler som Metalaxyl-M, der blev brugt i kampen mod skimmel på kartofler, og opfordrer derfor til, at politikerne griber ind igen.

Pas nu godt på kære politikere:

De kendte toner lyder nu igen fra Landbrug og Fødevarer:

'Vi er naturligvis opmærksomme men mener ikke der er beviser for.."

OSV.

Sidste gang fik vi inficeret alle danmarks svinebesætninger før der ligesom var beviser nok... men denne gang er det altså OS der bliver smittet.

mvh Jens

  • 24
  • 4

I den situation har vi med samme aktivstofgruppe to betegnelser alt efter hvor og mod hvad Azolerne bruges.
I landbruget anvendes de mod flere forskelleig svampetyper i korn og raps, som intet har med Aspergillus svampen at gøre. Septoria-svampen i hvede og knoldbægersvampen i raps er HELT andre typer af svamp og som intet har med mennesker at gøre.
Humant bruges Azoler mod skede- og hudsvampe, hvor Azol-creme smøre direkte på. Desuden anvendes Azoler også som præparater mod lunge-infektioner: Det drejer sig dog om langt den mindste mængde azol.
Det er svært at se en kobling mellem landbrugets azolanvendelse og så den akutte anvendelse på hospitalerne.

  • 3
  • 19

I landbruget anvendes de mod flere forskelleig svampetyper i korn og raps, som intet har med Aspergillus svampen at gøre. Septoria-svampen i hvede og knoldbægersvampen i raps er HELT andre typer af svamp og som intet har med mennesker at gøre.


Og hvad så? Du infører en stråmand.

At man anvender præparaterne mod andre svampe, forhindrer vel ikke, at azolerne kan gøre Aspergillus resistent, vel?

Og nu skal vi vel helst bruge nogle år på at bevise sammenhængen - eller hvad?

  • 27
  • 2