Livets gåde - den største udfordring
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Livets gåde - den største udfordring

Auditoriet var fyldt til sidste siddeplads, gangene var overfyldte, og indgangsdørene tæt proppet med tilhørere. Adskillige måtte opgive at mase sig ind. Lektor Jens Martin Knudsens afskedsforelæsning på Københavns Universitet i denne uge blev et af universitetets største tilløbsstykker med langt over 500 tilhørere i et lokale med 390 siddepladser.

På tirsdag går han officielt på pension. Det betyder dog ikke, at han opgiver udforskningen af Mars. Når han en gang efter jul engang rømmer sit nuværende kontor på H.C. Ørsted Instituttet bliver det for at flytte med de andre godt ti forskere i Mars-gruppen over på den anden side af vejen i nyindrettede lokaler til et nyt Planetary Science Center.

Et center som Jens Martin Knudsen håber kan blive stedet, der samler og koordinerer de mange danske aktiviteter inden for forskning vedrørende andre planeter, derudover de københavnske forskere også omfatter aktiviteter på DTU og Århus Universitet.

Jens Martin Knudsen er i gang med at forklare, hvorfor vi skal til Mars. (Foto: Tom Ingvardsen) Illustration: Tom Ingvardsen

 

Livets gåde

Når Mars næsten manisk drager Jens Martin Knudsen, er det fordi, han her håber at kunne finde svaret på naturvidenskabens allerstørste problem: Livets opståen. Herom har forskerne ikke har noget endegyldigt svar i dag. Jens Martin Knudsen udtrykker det bl.a. på denne måde:

  • DNA-molekylet er umulighed, men det eksisterer. Firkantet sagt findes der to mulige alternativer. Enten er livet så unikt og specielt, at det kun opstår under helt specielle forhold, og vi derfor måske er de eneste intelligente væsener om ikke i hele universet, så i vor egen galakse, Mælkevejen. For denne hypotese taler, at intelligente væsener i virkeligheden kan kolonisere hele Mælkevejen på nogle få millioner år. Og når vi ingen spor har set af andre, er det måske fordi, de ikke findes.

Det andet alternativ er, at livet er en helt naturlig konsekvens af universets udvikling. At det så at sige vil opstå overalt, hvor de rette betingelser er til stede.

  • Finder vi en bakterie på Mars, død eller levende, der er opstået uafhængigt af livet på Jorden, er vi kommet et væsentligt skridt videre mod en bedre forståelse af livets opståen, siger Jens Martin Knudsen.Et resultat, han mener, vil lede til en viden, der vil revolutionere verden.

  • Tænk på den lille Monarch sommerfugl, der med sin halvanden kubikmillimeter store hjerne kan navigere tværs over det amerikanske kontinent. Den har en navigationsformåen der slår alt inden for moderne flyteknologi. Når vi forstår livets opståen og biologien, der er knyttet hertil, kan vi forbedre verden enormt.

Ulandshjælp for ringe

Jens Martin Knudsen hævder, at naturvidenskabens anden store opgave at løse verdens fattigdomsproblemer. For det er ikke politikerne, der skaber rigdom i verden. Det gør naturvidenskaben og de afledte tekniske videnskaber. Storebæltsbroen imponerer fysikeren, det samme gør det globale telenet. Og han forstår ikke, at politikerne ikke sætter mere ind på at støtte teknik og naturvidenskab.
- Det er katastrofalt, når ordet naturvidenskab ikke forekommer i dansk ulandshjælp. Alt andet er leg i sandkassen, siger han næsten harmdirrende.

  • Vi skal hjælpe udviklingslandene ved at lære dem naturvidenskab, ellers vil de blive fastholdt på et udviklingsstade, der er langt bagud for vor egen position i mange år endnu. Og hvordan kan vi forsvare, at vi intet gør for at afhjælpe den mængde af lidelse, som foregår overalt, spørger han.

    Så kan man måske spørge, hvorfor så bruge penge på at finde svaret på livets gåde ved at flyve til Mars? Her fremhæver han, at vi blandt andet skal til Mars, fordi vi får så mange anvendelige opfindelser som en del af det. Hele det videnskabelige apparat gør en enorm indsats for at få de mange komplicerede mekanismer til at fungere på rette tid.

Også herhjemme er naturvidenskab alt for svag prioriteret. Man taler så meget om den dalende interesse for naturvidenskaben, og som Jens Martin Knudsen ser på det, kan vi kun øge interessen ved at forbedre undervisningen både i gymnasierne og folkeskolen. Det er fint nok at lokke med, at videnskab er sjovt og spændende; men det er jo altså også ret svært, og det er hårdt arbejde. Det nytter ikke noget at tro, man kan lokke folk til at studere videnskab ved at afskære dem fra muligheden for at læse humaniora. Hvis det er for svært, så nytter det jo ikke noget at tvinge folk. Det får man jo ikke en bedre forståelse for naturvidenskab af.

Men stod det til Jens Martin Knudsen bestod skemaet i gymnasiet af timer i matematik, fysik, kemi og engelsk. Fra mandag til fredag.

Viden er frihed

Jens Martin Knudsen kan præcist sætte sted, dato og klokkeslæt på den moderne naturvidenskabs fødsel.

  • Det skete den 11. november 1572 klokken 7 om aftenen i Herredsvad Kloster i Skåne.

Da fik Tycho Brahe øje på en ny stjerne i stjernebilleder Cassiopeia. Mange så det samme, men kun Tycho drog konklusionen. Historien om, at Himlen var skabt en gang for alle og var uændret siden Skabelsen, var forkert. Det første til opgøret med den katolske kirke og autoriteterne, som indehavere af Sandheden. Den danske forsker fastslog, at tvivl skal afgøres ved eksperimenter og ikke ved dekret.

  • Vi kan ikke nøjes med at tro - vi er nødt til at undersøge og iagttage for at komme til at kende sandheden og udvikle os. Derfor skal vi slå følge med dem der søger sandheden, men undgå dem der har fundet Sandheden, slutter Jens Martin Knudsen.
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten