Livet har de bedste muligheder på unge planeter

Nasa's Kepler-satellit har bidraget markant til at øge antallet af kendte exoplaneter, hvoraf mange befinder sig i den beboelige zone, hvor der er gode betingelser for liv. Ny undersøgelse viser dog, at betingelserne for liv mindskes dramatisk for planeter, der er mere end tre milliarder år gamle - uanset størrelsen af stjernen i stjernesystemet. Illustration: Kunstnerisk illustration af exoplanet fra NASA/JPL-Caltech

Planeter, hvor der mulighed for tilstedeværelse af flydende vand på overfladen, siges at befinde sig i den beboelige zone omkring en stjerne.

En ny analyse af Shintaro Kadoya og Eiichi Tajika fra University of Tokyo i Japan viser dog, at betingelserne for liv falder drastisk, når planeterne bliver mere end tre milliarder år gamle. Det gælder uanset størrelsen af stjernen og for jordlignende planeter, der er mellem halvt så store og mere end 25 pct. større end Jorden.

Planeter, der befinder sig i den indre del af den beboelige zone, vil nemlig blive udsat for en løbsk drivhuseffekt, som det kendes bl.a. fra Venus.

Læs også: Derfor tonser drivhuseffekten af sted på Venus

I den ydre del af den beboelige zone vil det derimod blive koldere og koldere med tiden, da afgasning af CO2 vil sænke temperaturen så meget, at flydende vand ikke kan findes på overfladen.

Når der stadig er liv på vores egen 4½ milliard år gamle planet, skyldes det, at betingelserne for liv her er særligt optimale, fortæller Eiichi Tajika til New Scientist.

»Men det vil ikke vare ved,« siger han.

Skal vi lede efter liv i Universet skal vi gøre det omkring relativt unge stjernesystemer, mener de to japanske forskere.

Men hvad er liv og hvad betyder det?

Den ringe erfaring, vi har med udviklingen af intelligent liv (vores eget) i Universet, betyder dog, at chancen for at finde intelligent liv derfor må formodes at være mikroskopisk, da det kan tage mange milliarder år at nå frem til intelligent liv.

Et kritikpunkt mod analysen er dog, at den måske tager for meget udgangspunkt i livet her på Jorden og ser bort fra, at liv andre steder kan være noget helt andet, end det vi kender.

Læs også: Forskerne sukker efter definitionen på liv

Craig O’Neill fra Macquarie University i Sydney, Australien påpeger over for New Scientist, at analysen, der er præsenteret i Astrophysical Journal Letters også negligerer et andet væsentligt forhold - nemlig livet selv.

»Livets evne til at påvirke overfladebetingelserne betyder, at enhver planet, hvor livet opstår, sandsynligvis er mere robust over for klimaforandringer end modellen forudser, « beretter han med et Gaia-lignende argument.

Så måske skal vi nøjes med at konkludere, at liv som vi kender det i sit samspil med værtsplaneten, er meget unikt. Og at vi stadig ved alt for lidt om alle andre mulige former for liv.

Emner : Universet