Live-tv: Dragon-kapsel koblet til International Rumstation
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Live-tv: Dragon-kapsel koblet til International Rumstation

Live video by Ustream

Kl.13.20: Dragon er påbegyndt den afsluttende indflyvning til den Internationale Rumstation ISS.
Rumkapslen Dragon vil i første omgang foretage et stop i en afstand af 150 meter fra ISS, inden den fortsætter ind til den beskyttelseszone, der omgiver ISS.
ISS og Dragon har begge udstyr ombord, der kan monitorere, hvor begge enheder er, og positionen godt hundrede meter fra ISS bruges til at sikre, at der er overensstemmelse mellem det, de to systemer registrerer.
Kl.13.43: Dragon har forladt sin position 150 meter fra ISS og vil nu flyve ind til en position 30 meter fra ISS, der betragtes som rumstationens sikkerhedszone.
Kl.14.03: Dragon nærmer sig sin position 30 meter fra ISS, hvor den vil gøre ophold til Nasas rumfartskontrol siger "go" for sammenkobling.
Kl.14.48: ISS har nu gjort sin arbejdsarm parat til at kunne indfange Dragon før sammenkoblingen kan finde sted.
Kl.14.56: Refklesioner fra et japansk forskningseksperiment forstyrrer indflyvningsinstrumenter ombord på Dragon, hvorfor kapslen midlertidigt har ophørt indflyvningen til ISS til problemet er løst.
Kl.15.13: Dragon er nu placeret i sin venteposition 30 meter fra ISS, og teknikerne er ved at regne på, om der er tid nok til at gennemføre den sidste del af flyvningen op til 10 meter fra ISS, hvor ISS' gribearm vil være i stand til at få fat i kapslen. Indfangningen af kapslen skal helst ske i dagslys, så de præcist kan se, hvad der foregår.
Kl.15.29: Dragon får tilladelse til at fortsætte til ti meter, hvorfra arbejdsarmen på ISS vil være i stand til at indfange kapslen.
Kl.15.39: Teknikerne ombord på ISS har tændt ekstra lys, til hjælp ved sammenkoblingen, der kommer til at ske meget tæt på, at mørket falder på i rummet.
Kl.15.45: Dragon er nået til det punkt ti meter fra ISS, hvor gribearmen på ISS kan indfange kapslen og sikre sammenkoblingen.
Kl.15.53: Gribearmen på ISS rækker efter Dragon.
Kl.15.56: Gribearmen har fat i Dragon. »We have a dragon by the tail and is ready to roll it around,« lød kommentaren fra astronauten Andre Kuipers efter jublen i kontrolrummet havde lagt sig.

ISS bruger sin arbejdskran til at indfange Dragon for sammenkobling

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Space junk?
kl. 13:13 dansk tid Maj 25 2012 i videoen, kommer der en hel masse forskelligt forbi, både meget tæt på (helt oppe i kameraet ligner det), og længere fra, og i forskellige vinker.

Det ser da lidt "farligt" ud. Med så meget så skulle man tro at ISS rammes af sådan noget rigtig ofte.

Der var ikke meget af den slags tidligere på dagen.

mvh
Kim Madsen

  • 0
  • 0

Det lagde jeg også mærke til - men også lidt mere...

Man kigger med det mest brugte kamera fra Space station og ned mod jorden og mod Dragon. På et tidspunkt kom Dragon ind i lyset fra solen, men jorden som baggrund havde endnu ikke fået sol. Og på den måde kunne man se de oplyste partikler på den sorte baggrund - sådan så jeg det.

Med det kamera bevæger rumskibene i retning mod nederste højre hjørne af billedet. Når man så partiklerne, så bevægede de fleste sig i modsat retning i forhold til kamera - altså som om, at de fløj langsommere end rumskibene. Og eftersom, at de er nærmere jorden, så burde de vel egentlig flyve hurtigere og den anden vej - det forstod jeg ikke. Kan det være reflektioner i linsen, som man ser?

Mvh. Viggo

  • 0
  • 0

Jeg er jo lidt nørdet, især omkring rumfart, men jeg føler virkeligt at jeg burde sidde med cola (eller øl) og popcorn.

Selvom det går ufatteligt langsomt, er det alligevel enormt spændende... syntes jeg.
Jeg var ikke født da Armstrong gik på månen, men jeg kan levende sætte mig ind i hvordan folk sad klistret til TV'et eller radioen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten