Live: SpaceX tester Starship til 12.500 meters højde

Illustration: SpaceX

SpaceX kan være et skridt nærmere at kunne sende folk til Månen eller Mars, hvis eftermiddagens test går som planlagt.

Der er tale om en test af Starship-prototypen SN8, som skal sendes op i en højde af 12,5 km for bl.a. at tjekke, om de tre Raptor-motorer performer, som de skal.

Starship er SpaceX' bud på et rumfartøj, der som nævnt en dag vil kunne fragte mennesker til både Månen og Mars, sendt på langfart på toppen af en Super Heavy-raket med hele 30 Raptor-motorer. Det færdige Starship vil alene være udstyret med seks Raptor-motorer.

Det er ikke den første prototypetest af Starship, men det er første gang, den kommer så højt op. I tidligere test er prototyper sendt ca. 150 meter op, men med foreløbigt tre motorer frem for en, er forventningen, at den kan 'hoppe' noget højere.

Starship SN8 er desuden udstyret med de såkaldte 'body flaps', eller styrefinner, som skal stabiliseret fartøjet, inden det foretager en vertikal landing.

Læs meget mere om Starship i vores uddybende artikel her.

I videolinket nedenfor kan du fra kl. 17 følge testen, som Elon Musk i øvrigt spår 1/3 chance for succes.

Opdateret: SpaceX har stadigvæk ikke åbnet for deres livestream, men der bliver ventet, diskuteret og vist billeder fra affyringsrampen i det forum, som John Johansen har linket til i kommentarfeltet.

Emner : Rumfartøjer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

T- 2 minutter

Edit: Og så stoppede det 1 sek efter countdown med en "raptor abort"

  • 0
  • 0

@Svend - nej da, jeg havde personligt også hellere set baby eksplodere end en abort, men ok;-). De prøver igen i aften, onsdag - de har været T-2:06 på countdown uret, men nu er det udsat til 23:40 dansk tid.

  • 0
  • 0

Any landing you can walk away from is a good landing... Man skal vist hedde Romain for at gå ud af den ildkugle.

Nå ærligt at landingen mislykkedes men de bygger bare en ny. Tænker de godt ville have gemt motorerne. Men ellers utrolig flot flyvning. Raketter plejer ikke at have vinger. Den her ledte tankerne hen på rumfærgen!

  • 1
  • 1

men de bygger bare en ny. Tænker de godt ville have gemt motorerne.

Den næsten identiske SN9 venter i kulissen og er stort set færdigbygget. Den bliver nok kørt op på affyringsrampen i næste uge. Motorerne bygges på samlebånd.

  • 1
  • 0

Fra ca. 1 time 48:

https://youtu.be/ap-BkkrRg-o

Det må være ufattelig store datamængder SpaceX fik indsamlet gennem alle de helt nye processer der, tilsyneladende, virkede tilfredsstillende.

Det eneste der fejlede var, igen tilsyneladende, de sidste få sekunder før landing.

Det ser ud til der stadig er problemer med Raptormotorerne!?

  • 6
  • 0

På SpaceX's egen stream inde fra bunden af raketten kan man faktisk se at kun to af de tre raptor motorer tænder ved landing. Det kan være de kun skulle bruge to til at vende den rundt fra maven til lodret - men det så da ud som om de godt kunne have brugt alle tre de sidste par sekunder;-)

  • 0
  • 0

At først en og siden to slukker på vejen op var efter planen for ikke at komme højere end 12,5 km. At kun 2 tændte (iøvrigt de to der slukkede på vej op) ifm vendingen fra vandret til lodret var efter planen. At den ene så gik ud, hvorefter at den anden fik grøn flamme (engine rich exhaust) var ikke planen. formentlig pga for lavt tryk i headertanken med metan, hvorved den anden motor fik alt for meget O2, hvilket resulterede i at den begyndte at forbrænde kobber fra motoren. Alt sammen ifølge Scott Manleys nyeste video. Iøvrigt værd at bemærke at de fleste bud gik på at manøvren fra vandret til lodret ville fejlei første forsøg. Så faktisk en overvældende succesfuld test.

  • 6
  • 0

Angående landing er jeg ikke sikker på alle 3 motorer skulle arbejde. Der er grænser for hvor meget man kan drosle en motor ned, og fartøjet vejede meget mindre ved landing, så jeg tror det var meningen. Det skulle jo nødig medføre at fartøjet tog en tur til.

  • 0
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten