LIVE: Se oliekampen fra BP´s mange kameraer

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der sker jo intet. Robot armene står for det meste stille og olien vælter bare ud. Man skulle tro at de alle var gået til frokost... Det virker ikke helt som om de har særligt travlt.

Men det kan vel snart heller ikke blive værre end det allerede er...

  • 0
  • 0

Hvad er det for et plugin man skal have for at følge de kameraer? Bruger chrome ?

  • 0
  • 0

Hvad er det for et plugin man skal have for at følge de kameraer? Bruger chrome ?

Det ligner umiddelbart Windows Media Player. (Virker for mig i Chrome)

  • 0
  • 0

Det virker heller ikke for mig i Crome, men derimod i Explorer - dog uden lyd. Og så giver jeg Klaus ret i, at der sker jo ikke noget - og nu er det snart fem timer siden klaus skrev! Per

  • 0
  • 0

Kender nogen et andet sted man kan se de videoer i et normalt format altså ikke media player, som jeg ikke kan bruge, hverken i Internet Explorer eller FireFox?

  • 0
  • 0

Fint at BP viser alle, hvad der sker også under overfladen. Det er måske Swanbergs indsats? Han opfattedes som sympatisk dengang han var min højeste chef, efter Parnevik [ABB, jeg traf dog aldrig nogen af dem].

Til det tekniske: 1) De bevægelige dele i BOP-ventiler vejer måske 1000 kg og belastes i visse driftstilstande med store statiske og/eller dynamiske kræfter. De kan ikke manøvreres manuelt uden hjælpekraft f. eks. fra den gennemstrømmende fluid, det jeg benævner egenmediestyret. 2) På havbunden >1,5 km arbejder ingen manuelt, men kun på afstand.

3) Med bore-stang eller -rør gennem BOP kan kun et par af de mange BOP-ventiler lukke for oljestømmen ud, og kun for strømmen udenfor boret. Det bør undersøges om det er muligt at løfte boret for bortkobling af delen som nu blokerer lukkefunktionen for andre BOP-ventiler. Boret kan derefter sænkes og frikobles uden at man taber det.

4) Den boltede flange ovenfor BOPen må have en funktion også på havbunden. Jeg gætter på, at "riser" normalt skal kobles bort ved denne? Nu når "riser" er borte bør det være muligt at udnytte denne flanges flere forbindelser opad, og måske få fart på BOP-ventilerne igen?

5) Redningsarbejdet er imponerende og al ære værd, men det er forbundet med større risiko for yderligere skader, sammenlignet med at komme tilbage til "normal drift"; tænk på kommende orkaner!

6) De dynamiske forhold med > km med strømmende, ukendte fluider gør det mindst lige så vanskeligt at lukke for oljestrømmen, som at lukke for vandsrømmen til et vandkraftværk uden rigtigt alvorlige totalhaverier.

7) En normale måde, at stoppe strømmen op gennem 3 km fluidsøjle er balancering med boreslam med passende densitet.

8) Det kan være en yderligere en katastrofal fejl, at flytte hovedansvaret for denne ulykke og redningen fra BP til en anden (federal) redningsorganisation.

Vi må med P-H K håbe på, at de danske myndigheder og firmaer tænker sig grundigt om inden oljeeventyret startes omkring Grønland.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

En del af diskussionen på oildrum.com drejer sig nu (og har gjort det i flere dage) om, at problemet ikke er, at BOP'en ikke kan lukkes, eller at der ikke kan sættes en "prop" i den afklippede riser.

Hovedproblemet befinder sig tusinder feets under havoverfladen, hvor der tilsyneladende er huller og svagheder i foring/casing flere steder i boringen - opstået pga sjusk og forceret arbejdstempo.

At lukke flow'et ved at aktivere BOP eller "prop" vil kun forværre situationen, idet olie/gastryk forventes at skabe endnu større skader på selve boringen, så der skabes fri passage uden om selve produktionsrøret, som BOP el. "prop" stopper.

I øvrigt er Mac brugere glade for denne video-side, der samler alle ROV videoerne på een side, nydeligt : http://www.spasticsquirrel.com/oil/

  • 0
  • 0

Det virker heller ikke for mig i Crome, men derimod i Explorer - dog uden lyd. Og så giver jeg Klaus ret i, at der sker jo ikke noget - og nu er det snart fem timer siden klaus skrev! Per

Der er ikke lyd på optagelserne.

Jeg fulgte selv med fredag kl 03:36 dansk tid. da hatten blev sat på. Det tog kun et minut eller to, at skubbe hatten ind i oliestrømmen og sænke den ned over flangen.

Jeg var mest spændt på at se om udstrømningen blev reduceret mærkbart, hvilket den ikke gjorde. Olien blev bare tvunget ud mellem underkanten af hatten og flangen, som er det vi ser nu. Det har således været uændret i 32 timer nu.

Det er jo umuligt at vurdere hvor meget der strømmer ud. Når jeg siger uændret, er det fordi man kan se nogenlunde det samme af de hvide spidser der sidder på cap'en og rager ud gennem olieskyen. Det viser at olien strømmer ud med nogenlunde uændret kraft.

På CNN forklarede BP igår, at nogle ventiler pt holdes åbne, for at olien kan strømme uhindret ud, vist nok indtil hele systemet er klar til at lade olien strømme op gennem den nye intermistiske riser, op i et tankskib.

Når det hele er klar, forventer de at kunne optage mere end 90% af den udstrømmende olie.

Først når vi ved hvor meget der kommer op i skibet pr tid, har vi en idé om hvor meget olie der er strømmet ud i golfen de seneste 46 dage.

http://www.wkrg.com/gulf_oil_spill/ viser de en triptæller, der tæller ca 12 gallons pr sekund.

Det er ca 1 Exxon Valdez i døgnet!

De skriver dog intet om hvor de har dataene fra, så det er nok et skud i tågen.

  • 0
  • 0

Hej Lars

Ydeligere en anledning til at forsøge komme tilbage til "normal drift" med to strømme og trykbalance i den oprindelige boring.

Er det så galt som du og dine dine henvisninger antyder, må man være yderligere forsigtig med de såkaldte aflastningsboringer, og måske tvinges man til at udnytte den havererede boring til permanent produktion med eller uden fungernde BOP.

Jeg kender dog ikke til den teknik, man kan udnytte med aflastningsboringer, hilser Tyge

  • 0
  • 0

Jeg mener at man nu kan se, at de hidtidige opsamlingskonstruktioner, herunder den nu monterede LMRPcap har väret altfor smaa.

Jeg ville mene at en större konstruktion ville väre nödvendig.

-Fx fire sväre betonklodser paa havbunden forbundet med horisontale metalgitre og en vertikal gitterkonstruktion opefter som i en vis afstand fra udströmningsaabningen med en tilsträkkelig stor metaltragt opfanger oliesöjlen. (Afstanden for at forhindre isdannelse).

Oppumpningen sker saa af en större mängde af havvand og olie, og det maa saa väre olieselskabets opgave paa overfladen at adskille havvand og olie (og gas).

Konstruktionen burde överst indeholde pumpekapacitet og fordeling til flere mindre fleksible trykslanger for overförsel til overfladen. Dette ville formentlig göre det nemmere at komme igennem den kommende hurricanesäson end hvis man har en enkelt svär sugeslange eller sugerör til overfladen.

Skulle det paa grund af en hurricane blive nödvendigt at afbryde oppumpningen vil man selvfölgelig faa fuld olieforurening, men det vil formentlig kun väre i et kortere tidsrum. At lade den nuvärende forurening fortsätte i adskillige maaneder endnu, vil formentlig alle anse for uakceptabelt.

  • 0
  • 0

1) De bevægelige dele i BOP-ventiler vejer måske 1000 kg og belastes i visse driftstilstande med store statiske og/eller dynamiske kræfter. De kan ikke manøvreres manuelt uden hjælpekraft f. eks. fra den gennemstrømmende fluid, det jeg benævner egenmediestyret.

3) Med bore-stang eller -rør gennem BOP kan kun et par af de mange BOP-ventiler lukke for oljestømmen ud, og kun for strømmen udenfor boret. Det bør undersøges om det er muligt at løfte boret for bortkobling af delen som nu blokerer lukkefunktionen for andre BOP-ventiler. Boret kan derefter sænkes og frikobles uden at man taber det.

5) Redningsarbejdet er imponerende og al ære værd, men det er forbundet med større risiko for yderligere skader, sammenlignet med at komme tilbage til "normal drift"; tænk på kommende orkaner!

De to øverste BOP-ventiler er såkaldte shear rams, dvs sakseventiler, der er beregnet til at klippe både foring og borerør over, og derefter lukke tæt. De skulle virke ved 15.000 psi via de to hydraulikrør der løb parallet med riseren ned til BOB'en.

Endvidere har BOB'en nogle tryksatte tanke, som disse rams kan hente tryk fra og aktivere automatisk, hvis hydraulikken ovenfra skulle svigte.

Dette system skulle også kunne aktiveres via ROV'erne, men der er jo nok ikke de tryk på der skal være, siden de ikke kan lukke.

Man kunne vel også have forsynet ventilerne med nogle lynkoblinger, så en ROV kunne koble en hydraulikslange på udefra.

Men hvis problemet er, at hydrauliksystemet er åbent op til de hydraulikrør på riseren, der nu er skåret over, så er det jo umuligt at aktivere shear ram'en.

Trods BOP-systemer, er blowouts ikke noget nyt. Man kan synes det er al ære værd, den indsats der gøres nu. De personer der yder indsatsen nu, fortjener i hvert fald æren for at prøve alt hvad de kan.

For BP som helhed, er det dog langt fra nok til at opveje den fadæse, at de tydeligvis ikke har gennemtestet BOP-systemet efter de givne forhold, og i mange tilfælde har set stort på sikkerheden.

Den værste fadæse er, at de ikke under alle omstændigheder har regnet et blowout som en potentiel risiko, og derfor forinden forberedt sig på hvordan de skulle stoppe en udstrømning, på 1,5 km dybde, når hele systemet er havereret, og riseren ligger bukket sammen på havbunden!

Først sløser de med sikkerheden, trods så meget står på spil, og først når katastrofen er en realitet, begynder de at opfinde løsninger.

Det tjener ikke til ære!!!

  • 0
  • 0

Hovedproblemet befinder sig tusinder feets under havoverfladen, hvor der tilsyneladende er huller og svagheder i foring/casing flere steder i boringen - opstået pga sjusk og forceret arbejdstempo.

Jeg har hørt det før, men undres.

I så fald var det jo nærmest heldigt at BOP'en svigtede, eller at top kill operationen ikke var i stand til at overvinde opstrømningen ovenfra.

Undergrunden består jo ret beset af boremudder i sin højeste densitet, og skulle derfor være i stand til at modstå trykket fra en udstrømning fra foringen. Olien siver jo heller ikke op gennem undergrunden nedefra olielommen.

Men det afhænger selvfølgelig af, hvor højt oppe mod havbunden utætheden findes, for vi så jo at boremudderet ikke var i stand til at tilbageholde opstrømningen, når den pumpes ind ovenfra.

Jeg ser dog ingen steder beskrevet at utætheder i foringen skulle være det primære problem, og det er heller ikke det jeg hører fra Søren Hartmann.

Skulle der sive noget op mellem foringen og undergrunden, fra en utæthed i foringen (må jo så være én af de øverste overgange til mindre rørdiameter), må det være betydeligt mindre end der nu strømmer op gennem BOP'en.

Det ville derfor give mere mening at blokere BOP'en, hvis de kunne, og så suge det op der måtte strømme ud fra foringen.

@ Tyge:

Så vidt jeg forstår, er det meningen at de vil bruge aflastningsbrøndene til at pumpe boremudder ind i brønden nedefra, og dermed bringe brønden under kontrol.

  • 0
  • 0

Det eneste jeg ved om olieindustrien. har jeg lært ved at følge med i den aktuelle katastrofe - først på ing.dk og senere primært på theoildrum.com. Jeg havde ikke hørt udtrykket BOP, før PH-K nævnte, at nu skulle alle til at sætte sig ind i dette samt meget andet... og han fik jo ret.

At top-kill ikke har resulteret i en standsning af udslippet skyldes jf. flere indlæg oildrum.com, at operationen blev standset pga. ildevarslende målinger fra boring og BOP undervejs. Dette er såvidt jeg ved dog ikke bekræftet af BP, som af mange beskyldes for at være noget sparsomme med at udlevere facts.

Ideen om skader i selve boringen/casingen er bl.a. illustreret her media.nola.com/news_impact/other/oil-cause-050710.pdf, og der er som nævnt en del debat herom på oildrum.com. Mange indlæg er selvfølgeligt fra personer uden fagkundskab (som mig selv), men mange er fra kompetende eksperter.

Som en debattør skrev på oildrum: "alt det som de sagde ikke kunne gå galt - er gået galt".

Herunder udokumenterede modificeringer af BOP'en, manglende overholdelse af tidsfrister ifm. støbning/størkning af casing og en del andet.

Som jeg forstår det, kan årsagen til (nogle af) skaderne henføres til sjusk og manglende kontrol, hvilket angiveligt har sparet en håndfuld arbejdsdage ved produktionsklargøringen af boringen.....

Alt i alt er der tale om et fantastisk stort lærestykke om risiko-håndtering, regulering og compliance ifm. high-tech engineering projekter - lidt i stil med Challenger, TMI, Titanic og så videre.

  • 0
  • 0

Oppumpningen sker saa af en större mängde af havvand og olie, og det maa saa väre olieselskabets opgave paa overfladen at adskille havvand og olie (og gas).

http://www.wkrg.com/gulf_oil_spill/ mener man at vide, at der udstrømmer ca 40 mio liter i døgnet.

Hvis det er sandt, og det der kommer op så er fx 1 dele olie og 2 dele vand op via dit forslag, så kommer der jo nok væske til at fylde 3 supertankere i døgnet.

Hvordan skal de nå at seperere dette?

Jeg formoder der må gå en rum tid, inden vand og olie har seperet sig selv, efter det er kommet op med denne kraft, så vandet kan tappes ud fra bunden af.

Hvis de overhovedet kan håndtere at fylde skibene så hurtigt, skal de så sejle et sted hen, hvor hele lasten tappes af og sepereres, hvorefter vandet ledes tilbage i havet?

Med mindre de kan nå at tappe en tanker helt på 8 timer, skal der være et større antal aftapnings/sepereringssteder, hvor en meget stor tankkapacitet, til den olie der endnu ikke er renset for vand, kan opbevares.

Det ligner ikke derfor ikke en løsning der kan iværksættes indenfor overskuelig tid.

En anden løsning kunne jo være at bygge et stålrør, Ø10*1.550 m (rager et stykke op over havoverfladen), som svejses sammen efterhånden som det sænkes ned omkring BOP'en.

Dette rør ville så kunne seperere olie og vand, idet vandet tappes ud af en ventil tæt ved bunden, efterhånden som det fyldes med olie, og man vil efter et stykke tid kunne tappe ren olie af ovenfra.

Det vil kun tage ca 3 døgn før sådan et rør er fyldt med olie.

Eneste problem er den tid det tager at etablere den slags anordninger!

  • 0
  • 0

[quote]Som jeg forstår det, kan årsagen til (nogle af) skaderne henføres til sjusk og manglende kontrol, hvilket angiveligt har sparet en håndfuld arbejdsdage ved produktionsklargøringen af boringen.....

Overhovedet ikke. Det er miljøforkæmpernes skyld alt sammen. Det siger Sarah Palin selv: http://jp.dk/udland/usa/article2088106.ece Var udslippet bare sket i Arktis var det nemlig slet ikke noget problem![/quote]

Artiklen i JP nævner intet om Arktis, så det er dit eget synspunkt? Derudover Palins synspunkt skræmmende (synes jeg), selvom det vidner om de store interessekonflikter energiproduktionen balancerer på.

  • 0
  • 0

At top-kill ikke har resulteret i en standsning af udslippet skyldes jf. flere indlæg oildrum.com, at operationen blev standset pga. ildevarslende målinger fra boring og BOP undervejs. Dette er såvidt jeg ved dog ikke bekræftet af BP, som af mange beskyldes for at være noget sparsomme med at udlevere facts.

Det sidste giver jo netop anledning til mange løbske teorier og fantasier, som man så kan vælge imellem!

Men det er nu engang BP's folk der ved mest om realiteterne dernede, hvadenten de taler sandt eller ej.

  • 0
  • 0

Overhovedet ikke. Det er miljøforkæmpernes skyld alt sammen. Det siger Sarah Palin selv:

:-D

Hun tjener vist PB's interesser bedst ved bare at klappe i!

Der er jo ingen tvivl om, at bl.a. BP selv har puttet penge i Sarah Palin.

Spørgsmålet er nu hvilken udstrømning der er sværest for PB at stoppe; den fra oliebrønden eller den fra munden på Sarah Palin ;-)

  • 0
  • 0

[quote]Artiklen i JP nævner intet om Arktis, så det er dit eget synspunkt?

Det står i facebook linket JP giver:

We need permission to drill in safer areas, including the uninhabited arctic land of ANWR.

(ANWR=The Arctic National Wildlife Refuge (ANWR) is a national wildlife refuge in northeastern Alaska, United States.[/quote]

OK, så langt kiggede jeg ikke. Drill in safer areas ... Artics.... Hvis ikke det var så tragisk ville den udtalelse jo bare være ufrivilligt komisk.

  • 0
  • 0

Denne boring mangler nu ca 1,5 km "riser" med bl. a. to rørforbindelser til overfladen. Man mangler derfor måske en eller to trykmuligheder på ca 500 bar. Hvordan boring og BOP fungerer i denne haveritilstand, kan vi kun gætte på.

Det må være myndigheder, som har givet tilladelse til denne boring. Det er også muligt, at BP og deres leverandører har sjusket, men at regne med fuldskalatest skal man nok ikke tro på som myndighedskrav.

Fuldskalatest er sket en gang for mig med kernekraft, da man sprængprøvede Marviken reaktorindeslutningen ved 5 bar og vores manøvreventiler skulle fungerer en kort tid efter temperaturen 90 C.

Aflastningsboringerne kan måske pumpe boreslam ind i boringen, men fungerer det uden "riser"modtryk? Hvorfor og hvordan er aflastningsboringerne mere sikre end den første boring?

Det er ikke min tanke, at danske debattører skal kunne svare, men måske forstå vanskelighederne.

En beskrivelse af driftstilstanden under orkan kunne være nyttig for mig, hilser Tyge

  • 0
  • 0

Det må være myndigheder, som har givet tilladelse til denne boring. Det er også muligt, at BP og deres leverandører har sjusket, men at regne med fuldskalatest skal man nok ikke tro på som myndighedskrav.

Myndighedernes ansvar kan aldrig være større end deres kompetencer, hvad angår det tekniske, og dem burde PB jo have fremfor myndighederne.

Det kritiseredes dog at tilsynsmyndighederne nærmest har opført sig som BP's majonetdukker. Jeg læste også for nyligt, at nogle tilsynsfolk bad om at blive fløjet væk fra platformen, fordi de frygtede et blowout. Det indvilligede PB ikke i, hvorfor de måtte rekvirere deres egen helikoptor.

Alt dette kan vi tids nok få klarhed over.

Det primære sikkerhedssystem er BOP'en, formoder jeg vi er enige om. Om denne krævede en fuldskalatest, eller om den kunne have været testet igennem i en tryktank el. lign., skal jeg ikke udtale mig om.

Det væsentlige er, at hvis man ikke kan verificere om systemet virker under de givne forhold, er det jo ikke noget sikkerhedssystem, og så skulle man jo slet ikke være gået igang med at bore!

Jeg håber sandelig da at de sikkerhedssystemer, der fx skulle virke ved en reaktornedsmeltning, beviseligt virker. Hvis ikke det er tilfældet, falder enhver snak om KK-sikkerhed da helt til jorden!

  • 0
  • 0

Aflastningsboringerne kan måske pumpe boreslam ind i boringen, men fungerer det uden "riser"modtryk? Hvorfor og hvordan er aflastningsboringerne mere sikre end den første boring?

Borerøret i aflastningsbrønden, er jo fyldt med boremudder, idet boret trænger ind i den eksisternde boring.

Da mudderet er flere gange tungere end olien, vil det kunne fortrænge olien i den eksisterende brønd. Især når der pumpes mere boremudder ind i aflastningsbrønden ovenfra.

Trykket i brønden, vil i første omgang sende boremudderet opad i den eksisterende boring, men når muddersøjlen bliver høj nok, vil det hydrostatiske tryk være stort nok til at balancere trykket fra brønden og stoppe flowet, hvorefter man kan lukke boringen til med cement fra oven.

Aflastningsbrøndene er og bliver nødløsninger. Der er derfor ingen garanti for at disse er mere sikre end den eksisterende brønd.

Men hvis jeg en dag bliver reddet op af havet på rum sø, efter min båd er sunket, så ville jeg nok ikke bekymre mig om den båd der redder mig op er ligeså synkefærdig som min egen var, inden jeg kravler op i den.

At pumpe mudder ind i bunden af brønden, virker som den rigtige løsning, og vi må sq bare håbe det ikke er alle deres brønde der havererer!

Vi ved end ikke om de med sikkerhed kan ramme den eksisterende boring, 5 km nede under havbunden, hvilket jeg da finder ret fantastisk hvis det overhovedet kan lade sig gøre.

  • 0
  • 0

Vi ved end ikke om de med sikkerhed kan ramme den eksisterende boring, 5 km nede under havbunden, hvilket jeg da finder ret fantastisk hvis det overhovedet kan lade sig gøre.

Det behøver de vel heller ikke, det er trykket i de olieførende lag der aflastes, ikke bare et punkt, eller tager jeg fejl i det? Nogle hundrede meter fra eller til, burde ikke gøre den helt store forskel.

  • 0
  • 0

Vi ved end ikke om de med sikkerhed kan ramme den eksisterende boring, 5 km nede under havbunden, hvilket jeg da finder ret fantastisk hvis det overhovedet kan lade sig gøre.

Jeg har talt med en bekendt der er i den branche og han siger at med moderne seismiske undersøgelser/analyser er det ikke usædvanligt at målet for en eftersøgningsboring er "mindre end bagagerummet i en almindelig bil" ej heller at de rammer i første forsøg.

Jeg har ingen ide om hvordan de faktisk navigerer boret, eller for den sags skyld hvorledes de styrer retningen, er der nogen der ved mere om det ?

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Til Søren Lund, 05.06.2010 kl 15:22, som skriver: "Det primære sikkerhedssystem er BOP'en, formoder jeg vi er enige om."

Vi er vist ikke enige om ret meget, når det gælder sikkerhed mm. Efter mine begreber er den primære sikkerhed her afhængig af tryk- og strømningsbalance over hele udrustningen, kontrolleret og mulig at afbryde ved havoverfladen. BOPens 5 - 7 ventiler udgør bl. a. en sekundær sikkerhed i normal drift, og måske en primær sikkerhed i andre driftsformer.

Søren må undskylde og gerne anse, at jeg er forstokket, men nu må jeg opgive at kommentere flere af hans påstande også om driftsikkerhed.

For mig virker mange af disse påstande alt for ugennemtænkte og dermed usikre, hilser Tyge

  • 0
  • 0

Det behøver de vel heller ikke, det er trykket i de olieførende lag der aflastes, ikke bare et punkt, eller tager jeg fejl i det? Nogle hundrede meter fra eller til, burde ikke gøre den helt store forskel.

Næh, nej! Efter planen skal begge brønde skæres direkte ind i den eksisterende brønd, 4.000 m nede i havbunden, et lille stykke over oliereservoiret.

(Ikke 5 km nede som jeg fik skrevet)

http://www.bp.com/liveassets/bp_internet/g...

Bemærk; foringen i den eksisterende brønd er på dette sted kun 9 5/8 tommer.

Altså et rør på 24,4 cm i diameter!

Sådan et rør kan der være mange af i bagagerummet på en almindelig bil, hvis de ikke er for lange ;-)

  • 0
  • 0

Er der ikke ILD i den der løse "slange" på kamera 3???

Hvilken grund er der egentlig til at man ikke kan sætter et 10 meter bredt rør over der hvor olien strømmer ud, og så opsamle det i et rør der går op til overfladen der måske er 1-2 m bredt det meste af vejen?

  • 0
  • 0

Søren må undskylde og gerne anse, at jeg er forstokket, men nu må jeg opgive at kommentere flere af hans påstande også om driftsikkerhed.

For mig virker mange af disse påstande alt for ugennemtænkte og dermed usikre, hilser Tyge

Tyge, det er sq underligt at se, at du den ene dag ikke har andet end nedsættende kommentarer til det jeg skriver, og så den næste dag tager mine forslag http://ing.dk/artikel/109424-live-se-oliek... og præsenterer dem som dine egne http://ing.dk/artikel/109267-nyt-vaerktoej... i en anden tråd!

Stor respekt for det!

Men du har ret i, at hvis røret er helt fyldt med olie, ned til bunden, og der skal være trykbalance ved ventilen i bunden, så skal røret rage 300 m op over havoverfladen.

At skære enderne af 4 af verdens længste supertankere, og svejse dem sammen som et rør, er din egen tilføjelse. Måske en mulighed, hvis disse er til at skaffe, og det ikke er for vanskeligt og tidskrævende at fjerne skotter og hvad der ellers findes inden i.

  • 0
  • 0

Mit indlæg var en kommentar til: "Mit forslag Af Per L. Grunth, 05.06.2010 kl 12:15" ikke til Sørens kommentar

Når jeg skriver "Fri fantasi" skal det opfattes som helt ugennemtænkte forslag, hvad enten Søren tror det er hans eller andres.

Det jeg forventer af denne debat er erfaringer og/eller en smule tankevirksomhed. Har man ikke nogen af delene, burde man måske afholde sig fra skriverier, hilser Tyge

  • 0
  • 0

Med noget i retniningen af en dysekanon kunne det da tænkes at være muligt at skyde en kilet prop med skarpe modhagende ringe ned i rørenden . En roborarm må kunne måske bringe afskydningsrøret i rette position et stykke over rørmundingen , styrende tremmer kunne hjælpe til at lede "granaten" nøjagtig til mundingen . Dristigt , men måske ikke umuligt og nok noget nær den eneste mulæighed for at proppe hullet til. Tanken er videregivet til BP via deres side med ønske om løsningsforslag .

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten