LIVE: Følg InSight-fartøjets landing på Mars
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

LIVE: Følg InSight-fartøjets landing på Mars

Så er det om få timer, Nasas seneste Mars-landingsfartøj, InSight, slår faldskærmen ud og lander i det røde Mars-støv.

Efter en rejse på næsten syv måneder er det tid at møde ind på arbejde for at gøre os alle klogere på, hvordan Mars er opbygget, og hvordan planetens historie ser ud.

Det sker i aften kort før kl. 21, når InSight trænger ind i Mars’ tynde atmosfære og får hjælp af raketter og faldskærm til at bremse op og dale ned over planeten, for herefter at plante sine tre ben solidt i støvet. Selve landingen tager ca. 6 minutter.

Nasa sender live fra kontrolrummet på Jet Propulsion Laboratory i Californien, når ingeniører og videnskabsfolk holder øje med, at InSight lander som den skal. Udsendelsen er kommenteret undervejs, så vi bliver underrettet om, hvad der foregår.

Læs også: Første gang i det ydre rum: Cubesats skal sende data fra Mars-landing

Billeder fra eksperimentelle cubesats

Er vi heldige, får vi også still-billeder fra landingen, taget af de to cubesats, der har fulgt fartøjet hele vejen mod Mars, og det er også dem, der sørger for, at data om landingen bliver sendt med meget få minutters forsinkelse til kontrolrummet.

De har fået navnet MarCO (Mars Cube One) og er lidt større, end de Cubesats vi typisk hører om, som måler 10x10x10 cm. MarCO-satellitterne måler 36,5x24,3x11,8 cm.

Læs også: Mandag aften lander Nasas InSight-misson i støvstormene på Mars

Det er første gang, cubesats er så langt ude i rummet, og det er en eksperimentel øvelse for at se, om det letter arbejdet med at få data hurtigt ned til Jorden.

Hidtil er data om landingerne ankommet til Jorden via UHF fra lander til satellitten Mars Reconnaissance Orbiter, som sender data ned til Jorden via en frekvens på X-båndet. MRO har været i kredsløb om Mars i snart 13 år og sørger således for, at der stadigvæk kommer data ned, hvis de to cubesats ikke fungerer som planlagt.

Vi følger naturligvis med her fra redaktionen og opdaterer efter landingen.

Se med via linket øverst i artiklen, hvor du også kan følge pressekonferencen efterfølgende, som dog ifølge Nasa vil blive sendt tidligst kl. 23.

Mens du lytter med fra kontrolrummet, kan du læse et par af vores øvrige artikler om missionen og de forskellige skridt i landingen her nedenfor.

Læs også: Sådan foregik landingen på Mars med InSight

Læs også: Første gang i det ydre rum: Cubesats skal sende data fra Mars-landing

Læs også: Mandag aften lander Nasas InSight-misson i støvstormene på Mars

Læs også: Ny Mars-lander draget afsted: Skal afsløre planetens indre

Emner : Mars
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De sidder alle og kigger på nogle skærme, men de kan jo intet gøre, da det de ser er måske 10 minutter forsinket, og ville de gøre noget tager det yderligere 10 minutter før det sker.
Jeg håber da at alt bliver gemt, så nogle kan se på det senere hen, men dette set up virker lidt overdrevet.

  • 1
  • 10