Lithium-luft-batterier foran gennembrud

10. august 2016 kl. 17:4430
Lithium-luft-batterier foran gennembrud
Illustration: MIT.
Amerikanske og kinesiske forskere har løst et af de allerstørste problemer med batterier af typen lithium-luft. Nu er der udsigt til, at kapaciteten kan fordobles. Forhandlingerne med kommende producenter er allerede i gang.
Artiklen er ældre end 30 dage

Princippet bag lithium-luft-batterier har været kendt siden 1970’erne, men der er først med avanceret materialeforskning i 00’erne, at batteriet er kommet i fokus. Det skyldes blandt andet udsigten til en helt eksponentiel energikapacitet.

Teoretisk set vil et li-luft-batteri kunne indeholde 12 kWh/kg, hvilket er meget tæt på energiindholdet i benzin, som ligger på cirka 13kWh/kg. Med andre ord vil et batteri med en celle på 25 kg kunne indeholde 300 kWh og kunne fragte en elbil cirka 1.500 km.

Lithium og ilt (vist som røde og hvide) danner såkaldte nanolithia-partikler, der bliver stabiliseret af en koboltoxid-struktur. Forskerne håber, at de med det nye princip kan fordoble kapaciteten i forhold til normale lithium-ion-batterier. Illustration: MIT.

Alt dette er selvfølgelig teori. For i praksis har li-luft-batteriet lidt under nogle tekniske udfordringer. For eksempel forsvinder hele 30 procent af den energi, som batteriet oplades med, som varme ved afladning. Samtidig blev batteriernes elektroder hurtigt nedbrudt og ødelagt af luftens indhold af CO2 og vanddamp.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men nu har forskere fra MIT og Peking University vist en løsning på flere af de afgørende problemer i en artikel i Nature Energy. Professor Ju Li har stået i spidsen for udviklingen, og han siger til MIT News, at man i første omgang forventer at kunne fordoble kapaciteten i forhold til traditionelle lithium-batterier af den type, vi er blevet vant til ligger i elbiler og mobiltelefoner.

Ilt i tre faser

I Ju Lis batteri er batteriet opbygget som et lukket system, hvor ilt på intet tidspunkt befinder sig i gasfasen. Det er anderledes end hidtidige forsøg med lithium-luft-batterier, hvor atmosfærisk luft trækkes direkte ind i batteriet. Men lithium-luft-batterier er meget følsomme over for vanddamp og CO2, og der har derfor været brug for systemer til at rense luften.

Ilten i den nye batteri kan, alt efter om der er tale om op- eller afladning, bevæge sig mellem de forskellige faser af LiO2, Li2O2 og LiO2 uden på noget tidspunkt at befinde sig i en ren gasfase. De forskellige faser er meget ustabile, og forskerne kalder tilstandene for 'nanolithia'-partikler.

For at holde nanolithia-partiklerne stabile indgår de i et matrix bestående af Kobolt-Oxid, som former en slags nanosvamp. Her kan lithium- og ilt-ionerne gemme sig i en fast struktur.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forskerne har vist, at de på den måde kan reducere tabet ved op- og afladning fra 30 til bare 8 procent.

Naturlig beskyttet mod overophedning

Samtidig er batteriet helt naturligt beskyttet mod overophedning, hvis det bliver overladet. Normale lithium-batterier skal beskyttes mod overladning, men i det nye batteri skifter processen, hvis den bliver for varm og går naturligt i stå. Faktisk har forskerne testet det ved at overlade det med 100 gange batteriets kapacitet i 15 dage, uden at der opstod nogen form for skade.

Op- og afladningen er også blevet testet og efter 120 gange var batteriets kapacitet kun faldet med 2 procent.

Heller ikke materialerne i det nye batteri er en forhindring for kommercialisering. Elektrolytten består af den 'billigste' form for carbonat, siger Ju Li, og mængden af kobolt er meget lille. I alt mener Ju Li, at batteriet er billigere, sikrere og mere egnet til opskalering end andre typer af lithium-luft-batterier.

Nu regner forskerne med at gå fra laboratorieforsøg til rigtige prototyper inden for et år. Men interessen for batteriet er allerede så stor, at der er ansøgt om patent på systemet og påbegyndt forhandlinger med potentielle batteriproducenter.

30 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
29
16. august 2016 kl. 10:27

Er helt forskellige ting.

I artiklen er energiindholdet i benzin angivet til 13 kWh/kg. Det er for så vidt også rigtigt, idet der er tale om "den høje brændværdi", hvilket er nogenlunde lig med den varmemængde, man får ud af at brænde benzinen af (som andre har påpeget, er tallet for Li-luft sandsynligvis brændværdien for lithium i luft, og derfor heller ikke specielt relevant for et batteri).

Problemet her er så, at biler ikke kan køre på varme, men på mekanisk energi. En state-of-the art bilmotor (Otto, forstås) kan vel, under absolut ideale forhold konvertere 35-40% af brændværdien til mekanisk energi; samlet set er der nok snarere tale om 15-20%, hvilket i runde tal svarer til 2.5 kWh/kg. Det koster af størrelsesordenen 200 Wh/km (mekanisk energi) at trille en mellemklassebil rundt i blandet kørsel, hvilket igen svarer smukt til, at en sådan bil vel kan køre en 600-700 km på 50 kg benzin (lidt længere på diesel; der er lidt højere brændværdi, og motorerne er lidt mere økonomiske).

Tilsvarende kan man køre ca 350-450 km på de 75 kWh, der effektivt er til rådighed i en klassisk Tesla med 85 kWh batteri. Dette skyldes, at konverteringen mellem elektrisk og mekanisk energi har en teoretisk effektivitet på 100% (fordi det i thermodynamisk forstand er "samme" slags energi), og i praksis nok omkring 90%.

Derfor er det meget vigtigt, når man sammenligner (i thermodynamisk forstand) meget forskellige energikilder/lagringsformer, at man gør klart om der er tale om elektrisk, thermisk, mekanisk eller anden energi, fordi disse har meget forskellig værdi, når opgaven f.eks. er at drive en bil frem (eller lagre overskudsstrøm).

PS, med brændselsceller bliver det her meget mere indviklet (men ikke nødvendigvis lettere :-)

28
13. august 2016 kl. 20:35

Det er formodentlig baseret på brændværdien for Li, forudsat at al energien blev til el.
Det må være den øverste grænse at måle imod.

Hvis man følger Natures opgivelser:

The cathode has a theoretical capacity of 1,341 Ah kg−1, a mass density exceeding 2.2 g cm−3, and a practical discharge capacity of 587 Ah kg−1 at 2.55 V versus Li/Li+.

får man vel 1341 Ah * 2,55V = 3419.55 Wh som teoretisk værdi og 587 Ah * 2,55V = 1496,85 Wh som praktisk værdi. Eller rundt regnet 1,5 kWh/kg, hvilket også er rigtigt godt, selvom det er langt fra 12kWh/kg.

27
12. august 2016 kl. 23:09

Når jeg spørger, er det fordi jeg heller ikke forstår Bjørns opgivelse:</p>
<pre><code>Teoretisk set vil et li-luft-batteri kunne indeholde 12 kWh/kg
</code></pre>
<p>

Det er formodentlig baseret på brændværdien for Li, forudsat at al energien blev til el. Det må være den øverste grænse at måle imod.

I øvrigt forstår jeg ikke kommentaren om at hjemmeopladning skulle være specielt bedre end "opladning" ved at tanke litium. Der kunne være mange fordele ved en industriel regenerering af litium, fremfor en art hjemmebrænderi i og omkring hvert eneste batteri.

26
12. august 2016 kl. 22:42

da Teslaen kom på markedet i 2013 kommer der en frygtelig masse historier i vinteren / foråret 2014 om at nu var der en masse spændende batteriteknologier der ville kommer på markedet efter en 2-3 år. Nogle af teknologierne mere fantasifulde end andre. hvem husker ikke historien om batterierne baseret på uld..

Nu er de 2-3 år så ved at være gået, så nu begynder historierne så at gentage sig. Og denne gang er det så en historie om batterier lavet af luft...

/Martin

25
12. august 2016 kl. 19:30

Hvis bare 'Vis mere' knappen virkede, så kunne man i det mindste læse hvad der bliver diskuteret, men nej... Suk..

24
12. august 2016 kl. 19:10

der er en data-ingeniør et sted, der gider lave en "auto-expand" app til ingeniørens hjemmeside så man igen kan læse indlæg uforstyrret, som ikke er two liners...</p>
<p>Hvordan er den beslutning i det hele taget blevet taget hos ing.dk? Det er da i hvert fald ikke læserne, som er blevet spurgt? Er det for at spare virtuelt papir - for det sparer næppe "elektroner"?

Til Firefox er der en tilføjelse / udvidelse / add-on), der hedder Stylish. Stylish kører automatisk ens eget DIY script, når browseren indlæser en web side fra et bestemt web site.

På about:addons siden - lige under Udvidelser til venstre i den lodrette menu er der User Scripts. Det er der man skal droppe sit Stylish script.

Jeg kunne tænke mig at det er noget med:

  • Lave en CSS regel der fanger alle DOM noder der er den nævnte knap, samt en anden CSS regel DOM noder der fanger DOM noderne, der indeholder teksten.
  • I en løkke kører man så følgende:
  • Skriv en/flere CSS regel(er) på tekst DOM noderne, så teksten ekspanderes (bliver synlig).
  • Dernæst udføres følgende i en ny løkke:
  • Slet DOM noden, der er / indeholder knappen
  • Dunno / færdig

Problem: Jeg er meget lidt god til JavaScript

23
12. august 2016 kl. 18:34
  • (hvorfor kan man ikke slette et indlæg?)
22
12. august 2016 kl. 10:19

Er det for at spare virtuelt papir - for det sparer næppe "elektroner"?

Det sparer ikke noget som helst. Med dette faneblad åbent, æder det 40% CPU i Chrome. Skrivning i tekstfeltet her er mærkbart langsommere end før med lidt forsinkelse inden bogstaverne kommer frem.

I aftes lod jeg også denne side stå åbent et par timer. Det gav et RAM forbrug på 1.7 GB.

Ing.dk bør rettes tilbage til det forrige system omgående.

21
12. august 2016 kl. 09:59

der er en data-ingeniør et sted, der gider lave en "auto-expand" app til ingeniørens hjemmeside så man igen kan læse indlæg uforstyrret, som ikke er two liners...

Hvordan er den beslutning i det hele taget blevet taget hos ing.dk? Det er da i hvert fald ikke læserne, som er blevet spurgt? Er det for at spare virtuelt papir - for det sparer næppe "elektroner"?

20
12. august 2016 kl. 08:31

At man der skulle være et nært forestående gennembrud der på een gang vil øge kapaciteten væsentligt. Det er en god nyhed!

Men. Da der er en lang, lang liste over lignende mulige gennembrud, strækende sig 20 år tilbage, så vil jeg vælge at være håbefuld skeptisk.

Lad os nu lige se et produkt i praksis. Og se prisen pr KWh.

19
12. august 2016 kl. 06:49

Et batteri der skal oplades ved optankning er meget langt fra genialt. Det ødelægger i høj grad fordelen ved en elbil ,nemlig at opladning klares hjemme.

Det ene behøver vel ikke udelukke det andet?

Hvis man skal på længere ture, er det faktisk temmelig problematisk at man kun kan oplade derhjemme - eller i timevis ved en eller anden ladestander.

Hvis elbiler kunne oplades både derhjemme når man har mulighed for det, OG 'tanke' som en benzinbil når man ikke har, så er elbilen langt overlegen i forhold til benzin- og dieselbilen og dens verdenssucces sikret!

18
12. august 2016 kl. 03:41

Der står at ilten findes internt, og hvis jeg regner med Li+02 bliver det dette forhold relativt til Li + O2 udefra.

Ifølge Nature energy:

The cathode has a theoretical capacity of 1,341 Ah kg−1, a mass density exceeding 2.2 g cm−3, and a practical discharge capacity of 587 Ah kg−1 at 2.55 V versus Li/Li+.

Der er vel ikke nogen særlig grund til at regne videre på det? Når jeg spørger, er det fordi jeg heller ikke forstår Bjørns opgivelse:

Teoretisk set vil et li-luft-batteri kunne indeholde 12 kWh/kg

17
12. august 2016 kl. 00:01

Hvis mærkelige annoncer skal puttes ind og forsvinde igen, så gør det i bunden. Det er p.... irriterende at teksten hopper op og ned. I kan også godt stoppe disse store annoncer midt over siden, som man skal klikke væk. Jeg håber i tager jer grusomt betalt for den slags støj. Med hensyn til udfoldningen i øvrigt er jeg afventende.

14
11. august 2016 kl. 21:53

Enig. Det er vanvittig irriterende hele tiden at skulle klikke for at kunne se hele indlægget. Samt klikke yderligere for at se at der er endnu flere indlæg.

Man er så interesseret i at se hvad debatten indeholder, og nu har jeg mistet muligheden for meget hurtigt at kunne få dette overblik med det samme. Det gode ved det gamle layout var at det hele var foldet ud på een gang, og jeg har ikke syntes det har taget langtid at loade / blive vist

13
11. august 2016 kl. 20:51

Enig, og siden flipper op og ned inden den er loadet (langsomt) færdig. Det er ikke til at holde ud! "Vis mere" knappen på indlæg virker heller ikke for mig. Noget af et tilbageskridt!

12
11. august 2016 kl. 20:25

Det er nok den forkerte tråd, men jeg er helt enig. Jeg vil ikke klikke på noget for at folde ting ud.

11
11. august 2016 kl. 20:20

Det nye lay out er irriterende, unødvendig, forstyrrende og tidsforbrugende. Designeren synes åbenbart at det er smart eller godt med mere interaktivitet, men det er pseudo og goddag mand. Og der er flere visuelle forstyrrende elementer.

10
11. august 2016 kl. 19:58

Hej.

Det vil være vanvittigt godt, hvis vi får nogle bedre batterier på markedet. Som Morten Vind skriver, kan det jo være en seriøs konkurrence til benzin biler. Og dieselbilerne vil også få seriøs konkurrence.

Lykken vil være at batterier og elbiler bliver så gode, så brintbiler også mister sin værdi.

Indtil al dette sker, synes jeg, at hybrid-biler virker gode. Nogle af disse - eller alle af disse - kan jo køre på ren el inde i de store byer. Som beboer i Odense vil jeg sætte pris på at man undgår larm og farlige stoffer fra benzinbiler og dieselbiler.

Hybridbiler, der kan oplades med el, er bedre end de hybridbiler, der ikke kan oplades med el.

Venlig hilsen Jan Hervig Nielsen Ideudvikler Projekt Trafiksikkerhed ( Og Projekt Smørhul )

9
11. august 2016 kl. 16:30

Hvis en Tesla 85 med et snuptag så kan køre 800 km istedet for 400 km, er der efterhånden ved at være seriøs konkurrence til benzinbilerne.

8
11. august 2016 kl. 16:05

Nu er der flere veje til bedre batterier, og silicium er nok en løsning der umiddelbart er tættere på. Det er ihvertfald silicium der satses på, mange steder i batterisektoren lige nu, og det vil være et kapløp, hvor man gradvist får mere og mere silicium i batteriet. Idag ligger det vist omkring 6%.

Silicium giver teoretisk lige så meget kapacitet som lithium-luft, og sikkert det samme i praksis.

7
11. august 2016 kl. 16:00

Nej, det geniale ved at have ilten i fast form inde i batteriet er at man sparer det apparat der ellers skulle levere REN ilt til batteriet.

6
11. august 2016 kl. 15:39

Og eksponentiel som funktion af hvad?

4
11. august 2016 kl. 14:47

Nu har vi gang på gang, på gang, hørt om det endelig gennembrud inden for batteriteknologi, som blot kun er 5 år væk. Denne gang lyder det til at der endelig er hul igennem. Please, lad det være sandt. Det vil kunne vælte hele bil/batteri sektoren, og skabe noget langt større og bedre, for hele verden.

3
11. august 2016 kl. 14:38

[quote id=749148] Disse X-luft batterier er ellers geniale, fordi luften kommer udefra, og de kunne egentlig oplades ved blot at putte nyt X ind i dem, som at tanke en bil [/quote

Et batteri der skal oplades ved optankning er meget langt fra genialt. Det ødelægger i høj grad fordelen ved en elbil ,nemlig at opladning klares hjemme.

2
11. august 2016 kl. 12:00

Så vidt jeg kan læse er luften (ilten) inde i batteriet, så de 12kWh/kg for litium og ekstern luft skal reduceres med 6/38. Disse X-luft batterier er ellers geniale, fordi luften kommer udefra, og de kunne egentlig oplades ved blot at putte nyt X ind i dem, som at tanke en bil. Men sådan et batteri er det altså ikke.

1
11. august 2016 kl. 11:20

Det gør heller ikke noget, at opfinderen til Li-luft-batteriet hedder Ju Li; Ju-Li-Luft.