'Lithium-ion er et nødvendigt onde'

Den genopladelige batteriteknologi lithium-ion har vundet bredt indpas i forbrugerelektronik. Og høreapparaterne fra den danske virksomhed GN Resound er ingen undtagelse. Underdirektør i GN Resound René Rønning kunne dog godt ønske sig et alternativ til den udbredte teknologi. Han forklarer, at selvom lithium-ion batterierne forbedres med ca. 40 procent på fem år, så står det ikke mål med den teknologiske udvikling og de tilhørende strømkrav, der følger i kølvandet på den.

Det er nemlig ikke kun mobiltelefoner og laptops, der med Moores lov i ryggen får stadig flere hestekræfter, mere funktionalitet, men altså også et støt stigende strømforbrug. Samme udvikling gør sig gældende inden for høreapparatteknologi, hvor der kommer stadig mere logik i apparaterne, som skal lette livet som hørebesværet. Men den øgede logik stiller også relativt store krav til batterierne, og her klarer lithium-ion sig kun på et hængende hår, mener René Rønning.

»Som virksomhed er vi dybt afhængige af batterier, men lithium-ion batterier er nærmest et nødvendigt onde. Og hvis der ikke snart kommer nogen, der virker, må vi se os om efter alternativer,« siger han og tilføjer:

»Problemet er, at den udvikling der er inden for lithium-ion batterier bliver ædt op af Moores lov.«

Kig mod Nasa

Faktisk er GN Resound allerede begyndt at se sig om efter alternativerne. Et af dem hedder Thin Film og er en forholdsvist ny batteriteknologi, der i modsætning til lithium-ion kan formes til det materiale, batteriteknologien skal indgå i.

»Det er sådan noget, mange af os, der har en batteriunderleverandør venter på. Det betyder nemlig, at vi bliver fri for på samme måde at tænke over batteristørrelsen og -placeringen,« siger René Rønning.

En anden teknologi, der kan løse den presserende batteriudfordring for GN Resound, er en metode til udnyttelse af overfladespændingen på menneskekroppen, som blandt andet Nasa forsker i. René Rønning har fulgt det amerikanske forskningsprojekt i fire år, og han har store forventninger til projektet, der skaber energi via et lille stykke plaster på menneskekroppen.

»Det er altid sjovt at se, hvad Nasa laver, fordi de jo er dybt afhængige af batterier. Teknikken kan bruges til at oplade et lithium-ion batteri ved at udnytte effekten fra mødet mellem kulde og varme. Varmen kommer fra menneskekroppen og kulden er uden på huden,« siger han.

René Rønning fortæller, at hvis man kan udnytte bare tre procent af den spænding, kroppen genererer, vil det kunne skabe 60 watt.

»Og det vil kunne drive ca. 500 høreapparater,« siger han.