Lindø skal bygge ubåde

Søværnets Materielkommando og Forsvarets Materielverk i Sverige underskrev onsdag en aftale om den afsluttende projektering af det dansk-svenske ubådsprojekt Viking.

Projektet, hvorfra Norge trak sig sidste år, omfatter ialt seks ubåde til i alt 6,6 milliarder kroner, hvoraf Danmark, hvis et folketingsflertal godkender det, vil aftage fire ubåde.

I et bilag til den nye aftale udpeges Lindøværftet, ifølge Jyllandsposten fredag, til at bygge skrogene til fem af de seks ubåde. Den første ubåd skal imidlertid bygges på det svenske værft Kockum, der har større erfaringer med ubådsbyggeri.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten