Limfjordstunnelen er i bedre form end forventet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Limfjordstunnelen er i bedre form end forventet

Som andre 50-årige har Limfjordstunnelen visse aldersrelaterede skavanker, men er i det store hele i god form, konkluderer en strukturel ekspertgruppe efter at have gået dens beton og armering efter i to år. Illustration: Wikimedia/JøMa

Limfjordstunnelen, der i maj kunne fejre sin 50-års fødselsdag, er om ikke i fin form, så i hvert fald uden skader, der kræver akut handling. Således behøver de 80.000 bilister, der hver dag kører gennem tunnelrørene, ikke at frygte større reparationsarbejder de næste 10-15 år.

Gennem de seneste to år har både en geoteknisk og en strukturel ekspertgruppe haft til opgave at vurdere Limfjordstunnelens tilstand og restlevetid. De konkluderer, at tunnelens overordnede tilstand er bedre end forventet, at der ikke er fundet korrosion af betydning i armeringsjernene, og at betonen stadig har en styrke og kvalitet til at modstå de langs- og tværgående kræfter, der påvirker konstruktionen i mange år endnu.

Eksperterne har bl.a. efterset armeringsjern, både den oprindelige og den nye, der blev indstøbt i slutningen af 1990’erne, og de fandt ikke korrosion af betydning. Illustration: Vejdirektoratet

Vandet pibler ind i rørene

Status er dog stadig, at det pibler ind med vand igennem revner i den 510 meter lange sænketunnels lofts- og vægelementer, hvilket skyldes, at den 1-2 mm tykke butylmembran, der skulle beskytte betonen mod vandindtrængning, aldrig har virket.

Revnerne i betonen opstår bl.a. som følge af de årlige temperaturvariationer, der får betonen til at udvide sig om sommeren og trække sig sammen om vinteren. Her forhindrer friktionen mellem tunnelens underside og jordbunden betonen i at trække sig helt sammen igen, og derfor er tunnelen årligt blevet op til 1 cm længere gennem de første 25 år.

Læs også: Haves: Tunnel, der synker 1 cm om året. Ønskes: En redningsplan til nordjyderne

En anden vigtig årsag til revnerne er, at tunnelen sætter sig i den nordlige halvdel, som hviler på en stor sandpude. Ved tunnelbyggeriet i 1969 udskiftede man en stor mængde dynd med sand, men vægten af sandpuden betyder, at den nordlige del af tunnelen i de første 25 år har sat sig op til 9,5 cm – altså tre gange de 3 cm, der var forventet ved projekteringen. Nogle steder har den i dag sat sig op til 13 cm, siden Vejdirektoratet begyndte at måle.

Den nordlige del af Limfjordstunnelen hviler på en stor sandpude, der erstattede de bløde lag af dynd, som blev fjernet helt ned til kote -31. Men da sandet er tungere end dyndet, presser det sammen med tunnelelementerne undergrunden og kalklaget sammen med det resultat, at tunnelen nogle steder sætter sig op mod én cm om året. Illustration: Ingeniøren 1969

Mere overvågning

Nogle af ekspertgruppens anbefalinger går da også på at iværksætte yderligere overvågning og monitorering af bl.a. de bærende kræfter ved det nordlige endevederlag, årligt eftersyn af kritiske samlinger i betonen i vægge og lofter, måling af korrosion i armering samt vand- og kloridindhold samt test af betonen hvert 10. år.

For at modvirke problemet med tunnelens længdeudvidelse blev betonelementerne i 1993-94 efterspændt ved at indstøbe 60 svære forspændingskabler med en samlet vægt på 400 ton i tunnelens bund.

Under et stort renoveringsarbejde i slutningen af 1990’erne blev korroderet armering og beton fjernet i 20 centimeters dybde og erstattet med ny armering og beton. Og i 2010 var turen kommet til tunnelens tag, hvor man borede flere end 31.000 huller i tunnelloftet og monterede klæbeankre.

Ekspertgruppen konstaterer, at disse initiativer har haft en god og positiv virkning på konstruktionen, idet tunnelen ikke længere udvider sig i længden. Derimod har opspændingen ikke kunnet stoppe vandindtrængningen, og derfor er der injiceret flere tusinde liter tætningsmasse i revner og sprækker i betonen.

Også de seneste års reparationerne er blevet gået efter i sømmene, og overgangen mellem reparationen og den originale beton bedømmes som velegnet til at overføre forskydelseskræfterne, selvom der nogle steder ses tegn på delaminering.

Tre forslag til at stoppe revnerne

I rapporten kommer ekspertgruppen også med tre forslag til større reparationsarbejder, som kan gennemføres, hvis der viser sig behov for dem om 15-50 år. To af dem handler om at reducere de spændinger, der skaber revner i tunnelen, i takt med at den nordlige ende af tunnelrørene sætter sig.

Ved at injicere cementmørtel under tunnelens nordlige ende vil det være muligt at hæve tunnelrørene så meget, at man kan reducere de trækkræfter, der udløser revnedannelsen i betonen, og stabilisere rørene, så de ikke synker yderligere. Injektionen skal ske horisontalt fra kofferdamme ved siden af tunnelen. Illustration: Vejdirektoratet

Disse sætningsskader mener eksperterne kan forebygges ved at hæve den nordlige del af tunnelen, idet man injicerer cementmørtel under tunnelrørene fra kofferdamme ved siden af tunnelen. Og arbejdet kan endda udføres uden at stoppe trafikken imens.

Et andet forslag går på at sænke tunnelens nordlige leje med op til 10 cm i forbindelse med en udskiftning af lejet. Dette vil i en vis udstrækning kunne lukke den mulige sprække under den nordlige ende af tunnelen og reducere de langsgående kræfter, der trækker i konstruktionen.

Det tredje forslag drejer sig om at stramme tunnelrørene yderligere op med opspænding i den øverste del af tunnelvæggene, på samme måde som man i 1993-94 gjorde det i ballastbetonen.

Vejdirektoratet oplyser, at man agter at følge ekspertgruppens anbefalinger og forventer, at det nødvendige arbejde kan gennemføres om natten, så trafikken i tunnelen generes mindst muligt.

Læs også: Over og under Limfjorden

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten