Lille undervandsdrone skal finde de store fisk
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lille undervandsdrone skal finde de store fisk

Kun 10 kilogram og en meter lang. Større er dronen ikke og kan sejle fire timer med en fart på fire knob. Illustration: Jesper Haahr Christensen/Atlas Maridan

Der vil nok være mindst én gammel fisker, der straks nedkalder eder og forbandelser over ungdommes dovenskab efter at have læst denne artikel. For snart kan nye fiskere få hjælp fra en undervandsdrone til at fortælle, hvor de skal kaste deres garn for at fange store fisk.

I et samarbejde mellem erhvervs-ph.d Jesper Haahr Christensen fra DTU Elektro og virksomheden Atlas Maridan fra Rungsted har et lille team udviklet en aflang drone, der er så lille, at dronen nemt kan håndteres af en enkelt person. Dronen måler én meter i længden og trods flere kameraer, lys, sonar, batterier og radioudstyr ombord, så vejer den kun 10 kilo.

Se på mobilen om der er fisk

Ideen er, at skipperen - eller dæksdrengen, hvis en sådan stadig findes ombord - kaster dronen i vandet og så finder den selv frem til fiskestimer og melder tilbage - (ja, på ungdommens fortrukne kommunikationsform, mobiltelefonen) - om der er sild eller makrel i farvandet, og om de er store nok at fiske efter. Helt så ‘dygtig’ er dronen dog ikke endnu. Endnu kan den kun sejle rundt i prædefinerede ruter, men flere af dens andre evner er færdigudviklede, blandt andet dens evne til at genkende fisk, fortæller Jesper Haahr Christensen.

»På få meters afstand kan dronen skelne mellem makrel og sild, men det er klart, at den skal tættere på, hvis sigtbarheden er dårlig,« lyder det fra DTU-forskeren, der også er godt på vej med at træne dronen til at genkende fiskestimer med sin multibeamsensor, så den selv kan styre autonomt efter fisk.

Træning i akvarier har lært dronen at kende forskel på sild og makrel Illustration: Jesper Haar Christensen/Atlas Maridan

»Vi anvender kunstig intelligens til at sikre en korrekt genkendelse af undervandsdronens observationer. Mit arbejde består i at udvikle algoritmer, der kan håndtere de store mængder data, som både kameraer og sonarer indsamler fra det øjeblik, dronen bliver kastet i vandet. De mange data skal hurtigt kunne omsættes til forståelige oplysninger og vises på displayet på en tablet, som fiskeren kan aflæse og handle ud fra,« siger Jesper Haahr Christensen.

Men Jesper ...skræmmer I ikke bare fiskene væk, når jeres røde drone kommer susende?

»Det er faktisk en af de små sjove udfordringer, vi har haft. Vi har gjort os mange tanker om, hvordan dronen skulle være udformet for ikke at ligne en rovfisk eller skræmme på anden måde,« fortæller Jesper Haahr Christensen, der har testet flere udformninger af dronen på makrelstimer i Kattegatcentret.

»Lige nu tyder det på, at fiskene er ret ligeglade med udseendet, og kun reagerer, hvis vi kommer sejlende med høj fart,« siger han.

Satser på kunstig intelligens

Virksomheden Atlas Maridan ATLAS MARIDAN er en del af den globale Thyssen-Krupp koncern med hovedsæde i Tyskland og virksomheden har i forvejen stor ekspertise indenfor autonome undervandsfartøjer. De fleste af fartøjerne er store på 4-5 meter i længden og bruges til at undersøge havbunden minutiøst for sten og andre ting før anlæg af eksempelvis kabler til transmission af energi fra havvindmølleparker til land. Fartøjerne bliver også brugt til at identificere, om der ligger søminer på havbunden. Men virksomheden vil gerne have bedre hånd om mulighederne i billedgenkendelse med kunstig intelligens.

»I dag er det et menneske, der sidder og kigger de mange millioner billeder igennem, når vores undervandsfartøjer minutiøst har sejlet over et område af havbunden. Det gør de eksempelvis for at registrere sten eller eventuelle miner. Fremover vil vi gerne automatisere denne opgave,« siger Lars Valdemar Mogensen, afdelingsleder i Atlas Maridan i en pressemeddelelse.

Emner : Droner
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Arthur C Clarke (tror jeg nok ) har skrevet en historie om en astronaut der efter et uheld i rummet ikke længere vil derop igen.
Han bliver hvalhyrde istedet og trives med tjansen.
De her droner kunne blive nogle meget fine vandhyrdehunde og farven kan ligeså godt være sort hvid som min færøske bordercollie var det.
Det ønskelige er at mennesker og hunde og kan ernæres uden dyrekød , men indtil da må miljøaftryk per kg animalsk protein være en vigtig faktor.
De store æder en masse og gavner ikke noget.
Slagt de store først.

  • 0
  • 7