Lille spytdrevet brændselscelle kan drive fremtidens biosensorer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lille spytdrevet brændselscelle kan drive fremtidens biosensorer

Hvis man kan spytte, kan man også fremtrylle energi nok til at drive en mikrochip. Det kræver blot en nyudviklet brændselscelle, som forskere fra USA og Saudi-Arabien står bag. Forskerne beskriver brændselscellen i en artikel i tidsskriftet NPG Asia Materials.

Den mikrobiologiske brændselscelle leverer en effekt på næsten en mikrowatt, når cellens bakterier nedbryder det organiske materiale i menneskeligt spyt. Specielt glukosen i spyttet er guf for bakterierne.

Den beskedne effekt skulle være nok til at drive forskellige former for mikroelektronik, ikke mindst små, simple biomedicinske enheder. Forskerne forestiller sig for eksempel, at brændselscellen kan bruges i en ægløsningstest.

I prototypen sendes spyttet ind i den ene side af brændselscellen, og når bakterierne er færdige med måltidet og har skabt en elektrisk strøm, kan spyttet suges ud igen i den anden side. (Foto: Bruce Logan/Penn State) Illustration: Bruce Logan/Penn State

Ledningsevnen for kvinders spyt ændrer sig nemlig fem dage før ægløsningen, så her kunne spyttet både bruges som biologisk prøve og som energikilde til sensoren og måske også en lille radiosender, der transmitterer resultatet til en mobiltelefon.

Spyttet rummer dog ikke de nødvendige bakterier, så de skal være i brændselscellen fra starten. Til gengæld behøver det ikke nødvendigvis at være spyt, der bruges i brændselscellen. Andre former for kropsvæsker skulle også kunne bruges.

Brændselscellen har en anode af grafen, mens luften fungerer som katode. Forskerne forsøgte sig også med en anode af kulstof i en mere konventionel form, men grafen i flere lag viste sig at være en meget mere effektiv anode.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis man endelig skulle forske i noget der har med fedme at gøre (nu vi alligevel røg off-topic med et brag), så skulle man se på hvorfor nogle bliver fede mens andre ikke gør - af nøjagtig samme mad og samme motionsniveau.
Jeg er ikke særlig imponeret af videnskabens landvindinger på netop dette område. Efter næsten hundrede års forskning, er videnskabens løsning stadigvæk 'at motionere noget mere og leve af salat.'
Vorherrebevares!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten