Lille satellit på lynbesøg hos Pluto
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lille satellit på lynbesøg hos Pluto

Illustration: Johns Hopkins University Applied Physics Laboratory/Southwest Research Institute

Den 14. juli 2015 når en rumrejse på 3.462 dage sit foreløbige højdepunkt.

I løbet af et intenst døgn skal Nasas satellit New Horizon observere Pluto og dens fem kendte måner i detaljer.

Efter satellitten blev bragt ud af sin dvale i december 2014, er den allerede begyndt at tage billeder af Pluto, men da satellitten passerer Pluto i fuld fart, vil dens afgørende målinger skulle foregå i 24 timer omkring kl. 13:49:57 dansk sommertid, hvor satellitten er tættest på Pluto.

Meget er hændt, siden New Horizon blev opsendt med en Atlas V-raket fra Launch Complex 41 ved Cape Canaveral i Florida 13. januar 2006.

Verden har eksempelvis været igennem den mest omfattende økonomiske krise, siden Pluto blev opdaget i 1930. Også i rummet er hændt ting og sager.

Pluto blev af den internationale astronomiske union (IAU) i august 2006 nedgraderet til blot at være en dværgplanet som bl.a. også Ceres – det største himmellegeme i asteroidebæltet.

To yderligere måner ved Pluto er opdaget. Ud over Plutos store måne Charon, opdaget i 1978, og de to mindre måner Nix og Hydra, opdaget i 2005, fandt man i henholdsvis 2011 og 2012 endnu to små måner: Kerberos og Styx.

Men i virkeligheden er der meget lidt kendskab til forholdene omkring Pluto, ikke mindst fordi dværgplaneten befinder sig næsten 6 milliarder kilometer fra Solen – 39,5 gange afstanden mellem Jorden og Solen.

Hjælp fra Jupiter

New Horizon har sat speederen i bund i sin færd mod Pluto.

Den store Atlas V-raket sendte satellitten direkte bort fra Jorden med en hastighed af 58.536 km/h – den højeste launch hastighed nogensinde inden for rumfart.

Turen gik forbi Jupiter, hvor New Horizon fik et ekstra skub, der øgede hastigheden med 14.000 km/h.

Var New Horizon opsendt blot nogle få uger senere i 2006, ville det ikke have været muligt at svinge forbi Jupiter, og rejsetiden ville have været 3-5 år længere.

New Horizon har ingen mulighed for at sænke sin hastighed, så den kan indfanges af Plutos tyngdefelt.

Når man sender satellitter til Mars, foregår det i en speciel bane opkaldt efter den tyske inge­niør Walter Hohmann, der allerede i 1925 beskrev en elliptisk bane, hvor Solens tyngdekraft er med til at bremse satellitten. I denne Hohmann-­bane tager en rejse fra Jorden til Mars ni måneder.

En tilsvarende Hohmann-bane mellem Jorden og Pluto tager omkring 200 år. Det er alt for lang tid at vente.

En anden mulighed er naturligvis at bremse op. Med New Horizons hastighed ville det kræve, at satellitten medbragte så meget brændstof, at den ville have været mindst 70 gange tungere.

Det er forklaringen på, at New Horizon er på lynvisit.

Set fra Pluto nærmer New Horizon sig fra syd, og allerede nu er satellitten i stand til at tage mere detaljerede billeder af Pluto end rumteleskopet Hubble.

Den 14. juni affyrede satellitten sin lille motor i 45 sekunder, hvilket ændrede satellittens hastighed med 52 cm/s og bragte den på en kurs, hvor den mindste afstand til Pluto er 12.500 km.

Uden denne kurs- og hastighedsjustering ville New Horizon have skudt 755 km ved siden af sit mål og være ankommet 84 sekunder tidligere end ønsket. Den næste justering af satellitten kan om fornødent ske 24. juni.

Fotograferer allerede

Med sit teleskop-kamera har New Horizon de seneste uger taget hundredvis af billeder med lang eksponeringstid på 10 sekunder, som tilsammen giver information om mikroskopiske måner, ringe eller støvsamlinger, der kan skade satellitten.

Teknikerne vurderer, at de ville have set eventuelle måner, der er helt ned til fire gange så svage som den svagest lysende kendte måne, Styx. Men intet usædvanligt er foreløbig fundet.

Før næste eventuelle justering af kursen vil nye billeder blive analyseret.

Den sidste uge i juni begynder ankomstfase 3, som varer indtil 7. juli.

Billeder optaget under denne fase skal bruges til de sidste navigeringer. Samtidig vil videnskabelige målinger af solvinden og højenergi-­partikler for alvor gå i gang.

Missionen kulminerer med Near Encounter Phase og når sit absolutte højdepunkt 14. juli.

New Horizon vil først komme tættest på Pluto og ca. 14 minutter efter have sin tætteste passage af Charon.

Dværgplaneten og dens måne er så tæt på hinanden, at de i virkeligheden udgør et binært system, hvor de bevæger sig om et fælles tyngdepunkt, der ligger uden for Pluto.

Astronomerne ved allerede, at overfladen af Pluto er dækket af is af methan, nitrogen og carbonmonooxid, men detaljerne kendes ikke.

Det formodes, at Pluto minder om Neptuns måne Triton, som antages at være et indfanget himmellegeme med oprindelse i Kuiperbæltet. Triton blev observeret af Voyager 2 under dens passage i 1989.

Afrejsen fra Pluto-systemet er som ankomsten inddelt i tre faser med en samlet varighed på ca. seks måneder, der skal bringe New Horizon sikkert væk fra Pluto-­systemet.

Besøg i Kuiperbæltet

Pluto har efter sin nedgradering til dværgplanet forandret status fra at være den yderste planet til at være indgangen til Kuiperbæltet, som man i dag ved rummer utallige objekter, hvor nogle allerede har opnået status af dværgplanet.

New Horizon vil fortsætte sin færd ud i Kuiperbæltet efter visitten ved Pluto.

Med satellittens resterende brændstofmængde kan kursen korrigeres enten til et besøg hos et objekt kendt som 2014 MU69, der har en gennemsnitlig afstand fra Solen på 44 AU (1 astronomical unit er afstanden mellem Jorden og Solen) og en størrelse på 25-90 km, eller et besøg hos 2014 PN70 i nogenlunde samme afstand, men som vurderes at have en størrelse på mellem 30 og 120 km.

Et besøg hos en af disse to vil kunne finde sted i 2019. Valget mellem destinationerne skal træffes til august, mens New Horizon er i afrejsefase 2 og manøvreres sikkert væk fra Pluto og dens følgesvende.

Senere vil New Horizon som de to Voyager-sonder fortsætte ud gennem solsystemets fjerne egne.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten