Light-sodavand får gravide til at føde for tidligt

Light-sodavand får gravide til at føde for tidligt

Opsigtsvækkende, dansk forskning viser, at gravide, der drikker en liter light-sodavand dagligt, har 78 procent øget risiko for at føde for tidligt. Meget overraskende, siger formanden for EU-panelet bag godkendelsen af sødestofferne.

Forskere fra Statens Seruminstitut sætter sammen med kolleger fra Island og fra Harvard-universitet sødestoffet Aspartam tilbage på anklagebænken.

Det sker med en artikel i verdens vigtigste videnskabelige tidsskrift for ernæringsforskere, American Journal of Clinical Nutrition. I den konkluderer de, at gravide, der drikker en liter light-sodavand eller -saftevand om dagen, har 78 procent forøget risiko for at føde for tidligt, det vil sige før 37. graviditetsuge.

Gravide, som kun drikker et enkelt glas af light-produkterne dagligt, har 38 procent øget risiko for at føde for tidligt, fastslår forskerne.

Sodavand og saftevand, der er sødet med almindeligt sukker, øger derimod ikke risikoen for at føde for tidligt, viser undersøgelsen. Den bygger på data om blandt andet kostvaner indsamlet fra danske 59.334 gravide mellem 1996 og 2002.

Overraskende entydig konklusion

Light-sodavand og -saftevand er ofte sødet med flere forskellige sødemidler. Den videnskabelige artikels førsteforfatter, Thorhallur Halldorsson fra Statens Seruminstitut, påpeger dog, at Aspartam indgår i alle de store producenters flydende light-produkter, ofte sammen med Acesulfam-K. Aspertam er også et af de billigste sødestoffer.

Ifølge Thorhallur Halldorsson er der ikke udført tilsvarende studier med Aspartam og gravide - eller med børn for den sags skyld - tidligere. Alligevel kommer konklusionen ikke bag på ham.

»Sødemidler er ikke biologisk neutrale stoffer,« som han siger.

»Men vi var overraskede over, hvor konsistente resultaterne er,« tilføjer han.

Gravide bør være ekstra forsigtige

Forskerne understreger, at der skal flere studier til, inden det endegyldigt kan fastslås, at gravide bør holde sig fra light-sodavand, hvis de vil minimere risikoen for tidligere fødsler.

»Men der er ingen tvivl om, at man skal være ekstra forsigtig under graviditeten, som er en særligt følsom periode,« siger Thorhallur Halldorsson.

Sammen med sine kolleger kastede han sig netop over gravide, fordi de er langt enklere at undersøge end befolkningen som helhed. To italienske undersøgelser har tidligere vist, at Aspartam kan være kræftfremkaldende, men de er begge blevet skudt ned af myndighederne i både USA og Europa.

»Kræft tager meget lang tid at undersøge, men graviditeten er en kort og følsom periode. Hvis noget er kræftfremkaldende, så er der en god mulighed for, at der også sker noget under graviditeten,« fortæller Thorhallur Halldorsson.

Light-produkter er ikke sundere

Han mener ikke selv, at undersøgelsen af de danske gravide bør få myndighederne til at fraråde Aspartam generelt.

»Men man kan sagtens sætte spørgsmålstegn ved, om det er et 100 procent risikofrit stof. Der er ikke noget, som retfærdiggør, at light-sodavand bliver fremhævet som et sundere alternativ til almindelige sodavand,« siger han.

Thorhallur Halldorsson fremhæver, at der er sket en eksponentiel øgning i salget af light-produkter.

»Det er ikke matchet med tilsvarende studier af effekterne,« fastslår han.

»Sødestofferne er ikke toksiske i sig selv, men når du giver millioner eller milliarder af mennesker det her, så vil der være nogen, som er følsomme over for det,« tilføjer forskeren.

Skyldes det nedbrydningsproduktet methanol?

Han mener heller ikke, at sødestofferne hjælper med at holde fedme-epidemien i ave. De studier, som observerer kostindtag og vægt, viser ikke, at light-produkter er en fordel for at slanke sig.

»Men det er smart for diabetikere, at de kan få livskvalitet ved at kunne spise lidt sødt. Så hvis man bruger sødestofferne korrekt, kan de være et alternativ, og det er ikke den største katastrofe, at gravide skal begrænse deres indtag,« siger Thorhallur Halldorsson.

Han har ingen biologisk forklaring på resultaterne, ud over at methanol er et af nedbrydningsprodukterne fra Aspartam. Der har været udført forsøg med at give aber små doser methanol, fordi det er et af de brændstoffer, som i fremtiden kan komme til at føde brændselscellerne i vores biler. Forsøgene skulle afklare, om der er sundhedsricisi ved små mængder. Også abernes graviditet blev ifølge Thorhallur Halldorsson forkorte.

Formanden for EU-panel er overrasket

Resultaterne fra Statens Serum Institut kommer helt bag på konsulent John Christian Larsen fra DTU Fødevareinstituttet, en af verdens førende eksperter på området. Han er formand for det panel i den europæiske organisation for fødevaresikkerhed, EFSA, som godkender tilsætningsstoffer, herunder sødemidler.

Diskussionen om Aspartam, der har været godkendt i USA siden 1974 og i EU siden 1994, har været i gang i årtier, og den popper op med jævne mellemrum. Så sent som tidligere i år gennemgik John Christian Larsens EFSA-panel igen viden på området og konkluderede, at Aspartam er fuldstændig sikkert i de tilladte doser.

»Der er ikke noget på den pølsepind,« som den danske panel-formand siger om den tidligere kritik af Aspartam, der florerer i stor stil på internet.

»Nogle folk, som ikke kan lide Aspartam af en eller anden grund, tillægger det skylden for alverdens sygdomme, men jeg har ikke set noget forskning, som har fået mig til at tvivle på, at det er sikkert,« siger John Christian Larsen.

»Derfor er det helt overraskende, at Aspartam skulle have en effekt på graviditetens længde. Det kan jeg ikke forklare biologisk,« siger han.

Argumentet med nedbrydningsprodukter som methanol giver han ikke meget for. Både methanol og andre nedbrydningsprodukter forekommer i lavere koncentrationer efter indtag af Aspartam, end hvad der normalt dannes af bakterier i mave-tarm-kanalen, forklarer John Christian Larsen.

Thorhallur Halldorsson og hans forskerkolleger ser undersøgelsen af graviditetslængden som første trin af flere, der skal fastlægge konsekvenserne af vores forbrug af light-produkter. Endnu er de næste ikke lagt fast, men en mulighed er, at forskerne vil se på, om produkterne påvirker de nyfødte børns sundhed.

Dokumentation

Resumé af forskernes videnskabelige artikel om light-sodavand

Kommentarer (78)

Ja det er jo ikke første eller sidste gang vi kommer til at høre om skedelige bivirkninger ved Aspartam. Er det efterhånden nødvendig at fortælle folk at det er Monsanto der fremstiller Aspartam?

Her kan du se en historisk tidslinje som viser hvad der skete op til aspartams godkendelse af det amerikanske FDA:
http://health.groups.yahoo.com/group/aspar...
Du vil se at Aspartam blev godkendt til brug i fødevarer af politiske og økonomiske grunde, på et meget ustabilt videnskabeligt grundlag.

Her kan du se en del uafhængige undersøgelser af Aspartam fra 1998 - 2007:
http://www.holisticmed.com/aspartame/recen...
Som man kan læse sættes Aspartam i forbindelse med mange uhensigtsmæssig tilstande, her nævnes:
* Formaldehyd akkumulering i kroppen
* Fibromyalgi symptomer
* Hjernetumorer
* Hukommelsestab
* lymfomer og leukæmi
* Vægtforøgning

Der er mange der har råbt vagt i gevær omkring Aspartam i de sidste 20 år, som har måtte høre på folks latterliggørelse og negligeren af problemet. Der må efterhånden være nogen der har en grim smag i munden.

Men det stopper nu ikke her, for hvad sker der nu efter Aspartam vil bliver forbudt? Hvilket det uundgåeligt vil hvis ellers dem der laver reglerne for hvad der må være i fødevarer, har nogen som helst interesse i befolkningens velfærd.

Ja så kommer glucose-fruktose sirup på banen, men så må vi jo håbe at fortalerne for det, lige husker at få nævnt at nok cirka 90% af alt glucose-fruktose sirup, er produceret af Genmodificerede Majs.

Sjov nok er det jo så også Monsanto der har patentet og sælger omtalte majs, samtidig med at de er en af verdens største producenter af... ja du gættede rigtigt... glucose-fruktose sirup.

En opfordring til alle forskere ville være allerede nu at begynde at gennemteste glucose-fruktose sirup, inden vi andre bliver tvunget til at gå på detektivjagt hver gang vi handler ind, for at undgå glucose-fruktose sirup.

Der er heldigvis flere og flere mennesker der indser at fødevare markedet efterhånden er ligeså beskidt og fyldt med svindlere, som det økonomiske marked.

Er det virkeligt for meget at forlange at vi som forbrugere vil vide hvad det er vi stopper i munden?

  • 0
  • 0

"Sødemidler er ikke biologisk neutrale stoffer"

Nej det er der iøvrigt et meget få tal af de stoffer der findes i fødevarer som er, hvilket vel reelt er meningen med at indtage dem:)

Måske er det mængden der er noget galt med, hvis man drikker en liter light cola eller en liter alm. cola en gang om dagen, så har det konsekvenser uafhængigt om det indeholder aspartam eller ej! Ja der kan da i hvertfald ikke være tale om gravide der tager hensyn til deres graviditet og barnet.

  • 0
  • 0

Haha jeg er super enig i den iagttagelse :)

"...ikke biologisk neutrale stoffer."

Hvad skulle meningen i det hele taget være med den sætning, ud over at lyde klogt.
Det minder i hvert fald lidt om de så ofte brugte meningsløse sætninger, de fleste alternative grupper anvender, som blikfang og forsøg på at give deres argumenter autoritet.

Jeg husker en gang nogen lavede et forsøg med at give rotter aspartam og de fandt vist også ud af, at det gav en masse forskellige alvorlige sygdomme.
Når dosis vel at mærke var 2000 GANGE normal dosis for et menneske!

Flot!

Det viser jo tydeligt, at... Hmm... Ekstremt (langt ud over menneskeligt muligt) forbrug giver fatale konsekvenser.

Man kan så ikke rigtigt anvende den viden til noget i praksis, men så gik der da tid med det.

Og som Rolf H. påpeger; mængder betyder bare rigtig meget!
Hvis man drikker en hel liter sodavand hver dag, uanset sukker eller sødemiddel, burde man måske vende blikket indad i stedet for og... Tja... Ændre sine vaner! OMG NOOO...

Jo oftere man putter søde ting i munden, jo mere vænner man sig til at alting skal smage sødt.

Hjernen belønner os sandsynligvis for at spise søde sager fordi de i vores fortid har været svært opnåelige højnæringsrige fødekilder (som fx honning).

Det kunne være en grund til, at det er så dejligt at spise søde ting - de er sandsynligvis ikke behagelige at spise fordi de tilfældigvis indeholder særlige carbonhydrider (hvilket mange sødestoffer jo ikke gør), men derimod fordi smagen af sødt udløser en reaktion i hjernen der får os til at føle behag.

Mvh
Jens

  • 0
  • 0