LIFTOFF! Gigantisk bedrift - Falcon Heavy bestod prøven
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

LIFTOFF! Gigantisk bedrift - Falcon Heavy bestod prøven

KLIK PÅ LINKET PÅ VIDEOEN! - og gense livestreamingen! - hvor man også viser livebilleder inde fra Teslaen

Det lykkedes! Klokken 21:45 sendte SpaceX verdens største raket - Falcon Heavy til vejrs.

Opsendelsen fandt sted fra Nasas opsendelsesbase Kennedy Space Center i Florida.

Læs også: GALLERI: Falcon Heavy take-off

Liftoff medførte selvfølgelig et gigantisk jubelbrøl fra SpaceX' medarbejderstab under livestreamingen. Raketten har været syv år undervejs.

Opsendelsesvinduet var åbent mellem klokken 19:30 dansk tid og 22. Vinden i 10 km højde havde drillet, så man måtte udsætte opsendelsen. Men det lykkedes akkurat at få liftoff et kvarter før!

Alt ser umiddelbart ud til at være gået næsten som planlagt. Separationen foregik planmæssigt. Og præcis som planlagt landede de to boosters på deres platforme samtidigt, mens centerboosteren ramte vandet med 483 km/t og ødelagde to af sine ni motorer.

SpaceX kalder selv opsendelsen for en outstanding test flight.

Ingeniøren sendte begivenheden live, hvor seniorforsker på DTU Space Jonas Bækby Bjarnø svarede på spørgsmål. Læs dem i kommentarsporet herunder.

Ingeniøren følger op i morgen med nyt fra opsendelsen og perspektiverer begivenheden.

»Det har været juleaften i aften. Og der kommer til at gå mange, mange år før vi ser noget, der kan måle sig med denne bedrift fra SpaceX,« mener Jonas Bækby Bjarnø, der har været Ingeniørens ekspert i aften på opsendelsen.

Humøret er selvfølgelig fantastisk hos Elon Musk og SpaceX - på Twitter.

Starman - dukken, der sidder i den Tesla Roadster, der agerede nyttelast inde i Falcon Heavy, ser ud til at have det fint, skriver Elon Musk på Twitter med et link til YouTube.

Elon Musk har lagt denne oversigt over opsendelsen ud på Twitter. Den giver et fint overblik.

Timeline efter liftoff

Her er en oversigt over, hvad der skete efter liftoff, blandt andet hvornår motorer tændte og slukkede osv.

Hour/Min/Sec Events

00:01:06 Max Q (moment of peak mechanical stress on the rocket)
00:02:29 Booster engine cutoff (BECO)
00:02:33 Side cores separate from center core
00:02:50 Side cores begin boostback burn
00:03:04 Center core engine shutdown/main engine cutoff (MECO)
00:03:07 Center core and 2nd stage separate
00:03:15 2nd stage engine starts 00:03:24 Center core begins boostback burn
00:03:49 Fairing deployment
00:06:41 Side cores begin entry burn
00:06:47 Center core begins entry burn
00:07:58 Side core landings
00:08:19 Center core landing
00:08:31 2nd stage engine cutoff (SECO-1)
00:28:22 2nd stage engine restarts
00:28:52 2nd stage engine cutoff (SECO-2)

Mission continues on an experimental long coast and third stage two burn to target a precessing Earth-Mars elliptical orbit around the sun

Oversigt over nedtællingen (cirkatider)

Hour/Min/Sec Events
01:28:00 SpaceX Launch Director verifies go for propellant load
01:25:00 RP-1 (rocket grade kerosene) loading underway
00:45:00 LOX (liquid oxygen) loading underway
00:07:00 Falcon Heavy begins engine chill prior to launch
00:01:00 Flight computer commanded to begin final prelaunch checks
00:01:00 Propellant tank pressurization to flight pressure begins
00:00:45 SpaceX Launch Director verifies go for launch
00:00:05 Engine controller commands side booster engine ignition sequence to start
00:00:03 Engine controller commands center core engine ignition sequence to start
00:00:00 Falcon Heavy liftoff

Og det er jo altså denne her raket, der har skrevet rumfartshistorie i aften.

Illustration: Lasse Gorm Jensen (inspiration fra SpaceX)
Emner : Raketter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

SpaceX har formået at bygge en raket væsentlig billigere end NASA, som jo også er forsinket med deres SLS raket.

Der er mange aspekter i spil, men et af de helt væsentlige er at United Launch Alliance (ULA) i mere end 10år har haft defacto monopol på de lukrative opsendelser af militære satellitter i USA. Ganske enkelt fordi de alene rådede over raketter af den fornødne størrelse, og fordi de har kunnet demonstrere en meget lav fejlrate. I 2016 blev SpaceX for første gang tildelt en af disse kontrakter (USA-276) til deres Falcon 9 FT, men denne raket har stadig mindre kapacitet end ULA's Delta IV Heavy, hvilket betyder at der stadig er opgaver som ULA kan løfte bedre (i mere end en forstand) end SpaceX.

Falcon Heavy ændrer dette billede 180grader, og stiller i princippet ULA i en situation hvor de ikke længere kan konkurrere direkte på pris og performance, kun pålidelighed.
ULA har pt. 7 launches i pipen med Delta IV Heavy, men National Reconnaissance Office (NRO) i USA har netop udbudt opsendelseskontraker på 3 nye meget tunge og krævende missioner som ellers kun ULA ville kunne have håndteret og derfor have været selvskrevne til at få. Med Falcon Heavy på banen bliver det imidlertid næppe udfaldet.

Mvh
Jonas

  • 14
  • 0

Hej Flemming,

Pt. har FAA udsendt NOTAMs for idag og imorgen (7/2), så det må formodes at man holder imorgen som backup. Naturligvis afhængigt af årsagen til et scrub skulle det kommer dertil.

Mvh
Jonas

  • 4
  • 0

Hvorfor er vinduet så kortvarigt?
Er det pga flytrafik eller???

Hej Asger,

Jeg vil egentlig sige at et vindue på 2½ time er i den længere ende for et sted som KSC. Umiddelbart har en opsendelse som denne meget få bindinger ifht. de baneparametre som man ønsker at opnå, og i sådan en situation sættes begrænsningen i tid primært af ydre omstændigheder. Altså hensynet til såvel skibs- og lufttrafik, samt behovet for at afspærre veje og arealer på jorden. Dette ses også ved at vinduet imorgen har præcis samme længde og placering i tid. Skulle man rent faktisk have bragt en nyttelast til kredsløb om Mars ville vinduet have set anderledes ud.

Mvh
Jonas

  • 6
  • 0

Der er mange aspekter i spil, men et af de helt væsentlige er at United Launch Alliance (ULA) i mere end 10år har haft defacto monopol på de lukrative opsendelser af militære satellitter i USA.

Ja. Jeg synes det er værd at tilføje at for strategisk vigtige leverancer, så har USA's regering normalt sørget for at der altid var to konkurrerende leverandører at vælge imellem. Eet eksempel er Intel og AMD, for levering af CPUer. Los Alamos og Lawrence Livermore National Laboratories nævnes også som et eksempel.

Og for adgang til rummet havde man Lockheed og Boeing, som hver fik en masse penge bare for at stå til rådighed. De to firmaer fik så i fællesskab overtalt lovgiverne om lov til at fusionere - det ville give langt lavere priser for det begrænsede antal opsendelser var argumentet, og hermed var United Launch Alliance (ULA)'s monopol en realitet

Den kun 42-årige Elon Musk fik sig så placeret i en senatshøring, og forklarede ganske enkelt at dette statsskabte monopol var alt for dyrt, og at han kunne gøre det meget bedre.
Imens kunne ULA's chef ikke sige andet end at deres russisk fremstillede raketmotor, som der ikke var forbedret på i årtier stadig fungerede lige så stabilt som den plejede, og at man havde sørget for at have to års forråd af disse motorer. Med det anstrengte forhold mellem USA og Rusland var det næppe en særligt overbevisende strategi.

Konklusionen blev at SpaceX fik lov til at byde ind på de opsendelser som deres F9 kunne klare .

Så hvis ellers USA holder sig til princippet om adgang til rummet via mere end eet firma, så har ULA fortsat en eksistensberettigelse. Ellers ikke rigtigt.

  • 12
  • 0

Los Alamos og Lawrence Livermore National Laboratories nævnes også som et eksempel.

Det er i såfald et utroligt ringe eksempel at bruge for det handlede om hvem der kunne og ikke kunne arbejde sammen med Edward Teller mere end noget andet og i sidste ende blev resultatet at USA ikke kunne bygge atombomber uden begge laboratorier var involveret: Det ene lavede "primary" og det andet "secondary".

Men der er masser af andre eksempler så det får ikke argumentet til at falde til jorden.

Intel/AMD eksemplet er faktisk også meget dybere end som så:

DoD ville simpelthen ikke ville købe radiorør, kvarts-krystaller, halvledere og senere chips som ikke blev produceret af mindst to forskellige virksomheder.

Det var kendt som "Second Source Criteria" og mange gamle datablade har enten et "bullet point" eller en fodnote der siger "* Second Source Available".

  • 4
  • 2

Hej Harry,

Jeg tror med al rimelighed at man kan sige at payloaden i denne opsendelse er af mindre vigtighed, end at få demonstreret/testet så mange af de teknologier der indgår i raketten som muligt. Umiddelbart ville jeg også betragte den succesfulde landing af de tre 1. trin som mindre vigtig end at få demonstreret at 2.trinnet kan lave et langt coast (+6timer) og en efterfølgende genstart. Det er naturligvis mindre spektakulært, men meget væsentligt for den måde raketten skal opereres på fremover.

Mvh
Jonas

  • 13
  • 0

Er jeg den eneste der fældede en lille glædesnørdetårer?
Det var stort. Fantastisk at se de 2 sideboostere lande synkront.
Hatten af for SpaceX.

  • 36
  • 0

På hvilken måde er vinden 10km oppe et problem.
Jeg kan forstå det ved liftoff, men i 10km højde?

  • 2
  • 2

Tak for de mange gode svar og kommenteringen.
Det var virkelig vildt at se - både starter og måske især de nærmest urealistiske landinger.
Det er for mig helt ufatteligt, at de kan lande to raketter så kontrolleret og så tæt på hinanden efter den tur!
Tekniknørden i mig har fået en stor gave i aften.

Tak til SpaceX - marsbiler bliver måske lidt vildere end månebilerne var😃

Mvh. Asger

  • 18
  • 0

Man kan vist ikke længere så tvivl om deres rolle i den forhåbentlig kommende rumalder "part 2".

Kan kun ønske stor tillykke til en alt i alt succesfuld launch.

Go SpaceX

  • 9
  • 0

For os teknik nørder var det altså VM finale i fodbold! :) Så fedt at se de to hjælpe raketter lande synkront. Så skal vi bare høre, hvordan det gik med hovedraketten. :)

  • 17
  • 0

Dette siger alt om deres kunnen.....men hvad så. ?
Hvad er de næste planer for Falkon Heavy. Ligger der noget pa tegnebrættet, som den skal bruges til ?...Eller er det ren magtdemonstration ?

  • 1
  • 0

Uvidst, men man kan godt "frygte" den ikke klarede det, siden de stoppede webcast. De har ikke meldt noget ud endnu.

Nej, de har åbenbart et problem med at sende live video fra drone-prammen, klarer normalt kun et par stillfotos i sandtid, samt telemetri. Men skulle noget være gået galt ved centerboosterns landing, så er det mindre væsentligt, den har de klaret mange gange før, ved ganske høje hastigheder - og de har jo også demonstreret en hård landings-opbremsning med tre motorer, så det skal nok gå.

Nu er jeg bare nysgerrig efter nogle flere fotos af/fra Starman...

  • 4
  • 0

Det sugede godt nok lidt i maven da hjælperaketterne landede. Og den timing.. :)
Det så ud til at alt klappede som det skulle.. ærgeligt at feedet til sidste raket blev cuttet, men mon ikke det også gik efter planen.
Der er godt liv i twitter og insta sådan en aften.

  • 5
  • 0

Det er nævnt andet steds på ingeniøren, men der har været lidt af et hønen og ægget problem. Ingen har haft noget stort at sende op, fordi ingen raketter kunne sende noget stort op. Det problem har SpaceX nu tacklet, og til en pris der er overordentligt konkurrencedygtig.

Særligt hvis det viser sig at center core også overlevede. Er desværre radiostilhed fra dem lige nu, er ellers den store cliffhanger p.t.

  • 3
  • 0

Der kan være meget kraftige jetstrømme i den høje.

På windy.com kan man se vinden i forskellige højder, men vinden har også stor betydning for for den almindelige lufttrafik. For nydeligt var det et fly der satte ny rekord, vistnok fra Europa til USA, for de kom til at ligge i en jetstrøm, så de kom hurtigere frem, samtidig med at de sparede brændstof.

  • 1
  • 0

På hvilken måde er vinden 10km oppe et problem.
Jeg kan forstå det ved liftoff, men i 10km højde?

Hej Svend,

Udfordringen i de højder er det der kaldes 'shear winds', altså gradienter i vindretning og amplitude. I dette højdeområde kan man opleve at vindretningen vender nærmest 180grader blot man bevæger sig et par 100m op, og da raketten i samme område oplever sin maksimale dynamiske belastning (max-Q) samt har brugt ½ af første trins brændstof er der typisk meget lidt margin tilbage styringsmæssigt. Derfor fastsætter man øvre grænser for vindhastigheden for hele den nedre del af atmosfæren, men med særligt fokus på lav og stor højde.

Mvh
Jonas

  • 8
  • 0

Gad vide hvordan de antænder 27 motorer samtidigt?

Hej Jan,

Svaret er faktisk lidt til den beskidte side. Man bruger det der kaldes en pyroforisk blanding, som er et kemikaliemix der brænder ved meget høje temperaturer ved kontakt med oxygen/luft. I dette tilfælde benyttes et mix der hedder TEA/TEB (triethylaluminium-triethylborane) som indsprøjtes i brændkammeret umiddelbart før hovedventilerne til pumperne åbnes. Det giver en meget kraftig og meget pålidelig tænding, og har derfor fundet anvendelse i raketindustrien i mange mange år efterhånden. Ulempen er dog at det er meget hysterisk at håndtere, og generelt bare ubehageligt at arbejde med.
En sideeffekt er tillige at tilstedeværelsen af grundstoffet Bor i forbrænding giver et karakteristisk grønt glimt som kan ses ved opstarten af de fleste LOX/RP-1 motorer hvor høj tændingstemperatur er påkrævet.

Mvh
Jonas

  • 15
  • 0

Er der ikke meget afgasning fra klæbere og andre materialer fra en bil? Hvad sker der med sådan en bil over tid, når den ikke er designet til rummets vakuum? Er der nogle Cubesat byggere, der kan byde ind med en forklaring?

  • 1
  • 0

Upper stage restart nominal, apogee raised to 7000 km. Will spend 5 hours getting zapped in Van Allen belts & then attempt final burn for Mars.

Og det der beskrives med en nær fodnote af Musk her er faktisk et af de primære aspekter af hele denne opsendelse. Demonstration af en lang coast fase (>5timer) med genstart af 2. trin.

Det hænger sammen med at en række militære missioner inklusiv et par af dem der udbydes nu forudsætter at der leveres såkaldt 'direct GEO'. GEO indikerer den geostationære bane knap 36.000km over Jorden, som lader en satellit befinde sig kontinuert over det samme punkt på jordoverfladen (hvilket er en meget velegnet egenskab til visse militære formål såvel som telekommunikation osv.) Den traditionelle måde at nå GEO på er via et såkaldt Geostationært Transfer Orbit (GTO) som er en højelliptisk bane der strækker sig fra lav jordbanehøjde (LEO) til GEO. Når man bruger denne metode så er det launch providers (i dette tilfælde SpaceX) opgave at levere satellitten i GTO og satellitten coaster derefter selv ud igennem Jorden strålingsbælter til GEO banen hvor den cirkulariserer sin bane i ~36.000km højde med et raketmotorsystem ombord til formålet.
Den model betyder dog så at satelliten skal medbringe et sådant raketmotorsystem med alt hvad det indebær af ekstra masse, risici og omkostning.

I direct GEO modellen lader man payloaden sidde på rakettens 2.trin hele vejen ud til GEO, og lader derved raketten foretage cirkulariseringen. Det betyder et lettere, billigere og væsentligt mindre komplekst satellitdesign, som ultimativt kan bære mere instrumentering. Samtidig tager man et mindre hit fra strålingen end den almindelige model. Det vil man meget gerne opnå i en række sammenhænge. Udfordringen rent raketteknisk ligger i coast-fasens varighed. For en kryogen raket med flydende ilt ombord vil der i denne periode ske en afdampning af ilt pga. varmeoptage kva solindstrålingen såvel som reflektion fra Jorden. For elektronik, ventiler, aktuatorer osv. vil der tillige være temperaturmæssige udfordringer i form af opvarmning på solsiden og nedkøling på skyggesiden. Dette er på ingen måde trivielt, og det er et område hvor SpaceX i modsætning til deres direkte konkurrenter endnu ikke har nogen erfaring. Det kan de få idag, og det vil styrke deres position ifht. især de militære kontrakter betydeligt.

  • 16
  • 0

Fordi den der passerer gennem maxq og er udsat for de største areodynamiske belastninger. Dem ønsker man ikke at gøre større ved bælter af vind der måske blæser i forskellige retninger med flere hundrede km/t

  • 1
  • 0

plan fremover
The rocket is scheduled to launch a large Saudi Arabian communications satellite called Arabsat 6A sometime in the first half of 2018. Then, it’ll send up a test payload for the US Air Force no earlier than June, as a way to certify the rocket for national security missions. After that, the Falcon Heavy is contracted to launch two additional communications satellites for Inmarsat and Viasat, but that’s it for now.

  • 3
  • 0

Center core ramte ikke bargen. Øv. Men dette skal naturligvis ikke på nogen måde overskygge denne fantastiske bedrift! At se de to boostere lande samtidig! det var sgu fantastisk!

  • 9
  • 0

Er der ikke meget afgasning fra klæbere og andre materialer fra en bil? Hvad sker der med sådan en bil over tid, når den ikke er designet til rummets vakuum? Er der nogle Cubesat byggere, der kan byde ind med en forklaring?

Hej Jakob,

Der vil helt givet ske afgasning fra en række materialer ombord, silicone elastomere, plastic, diverse smøremidler etc. vil gradvist nedbrydes. Langsomt vil en del af det udgassede materiale deponere sig som en tynd film på kolde overflader, og UV samt ionizerende stråling vil nedbryde overflader og elektroniske systemer. Men bilen som helhed vil ikke lide nævneværdig overlast rent mekanisk, såfremt batteripakken ikke laver ulykker. Den bør stadig ligne en bil om et par tusinde år.

Mvh
Jonas

  • 12
  • 0

Lang tid efter vi har afprøvet det ultimative våben og svedet planeten af, kommer et rumskib fra et fjernt solsystem forbi Solen for at lede efter tegn på liv. Og så finder de en dukke i en bil i kredsløb mellem Mars og Jordens baner. Uanset hvad slags væsner de er, må de virkelig komme til at undre sig!

Men tak til Elon Musk for at se ud over den næste krig eller det næste præsidentvalg.

  • 17
  • 0

Center core ramte ikke bargen. Øv. Men dette skal naturligvis ikke på nogen måde overskygge denne fantastiske bedrift! At se de to boostere lande samtidig! det var sgu fantastisk!

Øv. Det er godt nok ærgerligt. Det havde virkeligt været prikken over i'et.
Men nej, det skal selvfølgelig ikke overskygge, at alt andet gik helt perfekt.
Det var et virkelig pragteksemplar på god ingeniørkunst!

  • 6
  • 0

Med det endelige kredsløb ud til Mars kunne jeg ikke lade være med at regne lidt på hastigheden når den passerer Jordens bane.
I forhold til solen vil det være lidt over 31km/s og jordens banehastighed er små 30km/s.
Det er egentlig forbavsende at en så lille ændring kan bringe fartøjet ud og tangere Mars's bane.
Det skal så huskes at den først skal rimeligt langt væk fra Jorden, så det kun er Solen der styrer.
Man får sådan set glæde af et halvt slingshot, da Jordens banehastighed giver et boost.

Med den forventede bane vil denne Tesla aldrig styrte ned, men være deroppe for evigt. Det er sgu da et mindesmærke.

Udregnet med formlen V^2= GM(2/r-1/a) også kaldet vis viva.

  • 9
  • 0

Er der ikke ret meget glasfiber i en Tesla ?
Så vidt jeg ved fordamper binderen over tid i solvinden...

Hej PH,

Mht. mængden af glasfiber i en Tesla må jeg være dig svar skyldig. Har ikke selv prøvet at køre i en, de er noget udenfor rækkevidde for de fleste af os i den offentlige sektor :-)

Mht. nedbrydning af kompositmaterialer i rummet, så er det absolut en designfaktor man tager i betragtning. Især for missioner i lav jordbanehøjde hvor atomar ilt er tilstede i rigelige mængder går det stærkt med nedbrydningen, og her coater man typisk kompositstrukture for at opnå tilstrækkelig levetid. For deep space missioner udenfor planeternes magnetosfærer er det som du siger solvinden der udgør den primære partikelstrøm. Denne indeholder imidlertid begrænsede mængder at tunge ioner (det er mestendels ionizeret brint og ca. 8% alfa-partikler), så mængden af partikler der vekselvirker med overfladen tilstrækkeligt til at overstige materialets aktiveringsenergi er en del mindre end i LEO.

Mvh
Jonas

  • 14
  • 0

Kan man nogenlunde regne sig frem til hvis man kigger på Falcon 9 - Wikipedia https://en.wikipedia.org/wiki/Falcon under launch price.

Trin et skal ganges med 3, men resten må være nogenlunde det.

Prisen er vel en lille million dollars til brændstof, hvilket ikke er meget i forhold til prisen på raketten.

Når man så oven i købet kan genbruge de 2 boosters, så har man nok sparet en del mere end hvad brændstoffet koster.

  • 1
  • 0

Hej.

Det er vel glædeligt for rumfarts-industrien, at de snart kan have en ny god raket, der kan løfte tunge ting ud i rummet.

Nu får jeg uden al tvivl mange kritiske tommelfingre nedad. Men....

Jeg synes, at det var dumt reklame-halløj at sende en Tesla elbil ud i rummet. Elon Musk og Tesla-producenten har storhedsvanvid, når de sender en Tesla ud i rummet. Elon Musk siger, at de gjorde det for sjovt. Jeg siger, at de nok også gjorde det for at reklamere og gøre opmærksom på Teslas elbiler. Istedet for en Tesla kunne man have sendt noget rum-udstyr afsted. Det ville være mere seriøst. AT sende en Tesla elbil ud i rummet var - omend ikke usmageligt - så for åndsvagt.

Elon Musk, der går op i elbiler og mindre CO-2-udledning fra biler, vælger vist at udlede meget CO-2 via rumfart idag og nok også i fremtiden. Det kan jeg ikke få til at hænge sammen. Det kunne være spændende at få oplyst, hvor stor udledning af CO-2 er vedrørende opsendelserne / fremdriften af raketten og bygning af de dele af raketten, der ikke kan genbruges. Er der nogle herinde, der har en fornemmelse af, hvor meget CO-2 der udledes fra den slags brændstof, der er brugt i raketten ?

Men som sagt er det vel godt, at rumfarts-industrien nu har fået en ny raket, som kan sende meget tunge ting ud i rummet.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Trafiksikkerhed
( og Projekt Smørhul )

  • 0
  • 9

Hej Allan.

Jeg har fulgt så meget med, at jeg ved, at der er en eller flere fagpersoner indenfor rumfart og astronomi, der er ærgerlige over, at der blev sendt en ægte eller uægte Tesla elbil afsted og ikke noget rumudstyr. Noget rumudstyr er måske billigere end den milliard, som du taler om. Så jeg kan godt forstå, at man som fagmand kan være ærgerlig over, at der blev sendt en Tesla afsted.

Men Modsat kan jeg også nemt forstå det argument, som du skriver om i dit indlæg. Det er selvfølgelig risikabelt at sende satelit til en eller flere milliarder kroner med på en så usikker flyvning.

Så jeg kan forstå begge synspunkter.

VH Jan

  • 0
  • 1