Liftoff: Danmarks største rumprojekt er i rummet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Liftoff: Danmarks største rumprojekt er i rummet

Klik på play-ikonet på SpaceX-billedet herover og se eller gense opsendelsen fra Florida. Selve udsendelsen begynder et par minutter inde.

Opdateret klokken 22:48 mandag den 2. april 2018

Danmarks største rumprojekt, klimaobservatoriet Asim, er på vej op til Den Internationale Rumstation, ISS. For alt gik efter planen ved liftoff for SpaceX's CRS-14-mission mandag klokken 22:30 dansk tid.

Del 1 af raketten (der skal bringe rumkapslen Dragon med bl.a. Asim ud i rummet) og del 2 af raketten (der skal få Dragon op i fart og i kredsløb) blev skilt fra Dragon efter knap tre minutter og godt 10 minutter. Og 12:45 minutter efter liftoff foldede Dragons solpaneler sig ud.

Dragon ankommer ifølge planen til ISS onsdag over middag, dansk tid.


Nedenstående artikel blev publiceret klokken 9:00 mandag den 2. april 2018

For Nasa og SpaceX-folkene i kontrolcentret på Cape Canaveral i Florida vil dagens opsendelse være præget ganske meget af rutine, for det er SpaceX-mission nummer 14 til Den Internationale Rumstation, ISS.

Men for en næsten 100 mand stor delegation af europæiske forskere og ingeniører med familier, herunder DTU Space og højteknologivirksomheden Terma, stiger pulsen nok betragteligt, når nedtællingen går gang, og der lyder ’liftoff’ klokken 22:30, dansk tid.

Følg opsendelsen via Nasa-tv her

Opsendelsen er kulminationen på næsten 12 års arbejde, for med om bord i Dragon-kapslen er det 330 kilo tunge klimaobservatorium Asim - Atmosphere-Space Interactions Monitor.

Asim har kostet 370 millioner danske kroner, hvoraf godt 220 millioner kommer fra Danmark, og Asim er dermed det til dato største danske rumprojekt.

Kriller i maven og forløsning

»Der kommer kriller i maven, for det er jo ikke ufarligt at sende noget op med en raket. Vi håber og regner med, at det kommer til at gå godt, men det er ikke noget, vi bare kan tage for givet,« siger chefkonsulent på DTU Space og leder af den videnskabelige del af Asim Torsten Neubert til Ingeniøren.

Læs også: Rumfart: 12 store begivenheder vi holder øje med i 2018

Han er idemanden til Asim, og fra dansk side ser man projektet som en slags opfølger på den første danske satellit, Ørsted.

»Det er fantastisk spændende, for vi har i årevis kæmpet for at få det hele til at virke og søgt penge til det osv. Nu bliver det virkelighed,« siger Torsten Neubert, der søndag også deltog i et pressemøde, som Nasa holdt om det nye videnskabelige udstyr, som nu er på vej til ISS.

Samme spænding finder Ingeniøren hos den højteknologiske virksomhed Terma, der har stået for projektledelse og planlægning af den teknologiske del af Asim.

»Det bliver spændende og nervepirrende, og der bliver nok knebet en tåre. For mig bliver det utrolig stort og også en forløsning. Der har været mange situationer, hvor vi har skullet kæmpe for at komme videre. Så det her er afslutningen på mange års stræben, flid og arbejde,« siger projektleder hos Terma Ole Hartnack.

Kæmpelyn kan påvirke klimaet

Asim skal de næste to år undersøge, om kæmpelyn (røde feer og blå jets), der går både op og ned i atmosfæren, kan have indflydelse på klimaet på Jorden, blandt andet den globale opvarmning.

Læs også: VIDEO: Space-rockwool og varmetæpper holder Danmarks største rumprojekt lunt

Forskere mener, at kæmpelynene kan virke som en skorsten og ændre den kemiske sammensætning af atmosfæren og ozonlaget, så kæmpelynene skal tages med i betragtning i klimamodellerne.

Instrumentet består af to kameraer, tre fotometre (lyssensorer, der detekterer lysglimt i forskellige bølgelængder) og en detektor for røntgenstråling (X- og Gamma-ray dektektor).

Sådan ser der ud inden i en Falcon 9-rakets Dragon-rumkapsel, hvor Asim er monteret nederst i billedet. Illustration: Terma

Forurening fra rumfartøjer krævede nyt udstyr

Asim er det første projekt, som er danskledet både videnskabeligt og teknisk. Derudover deltager en række partnere fra i Norge, Polen, Italien og Spanien samt Den Europæiske Rumorganisation, Esa, i projektet.

Læs også: DTU-forskere: Mogensens lyn-videoer fra ISS er guld for os

Det er blevet forsinket i flere omgange og i flere år, som det ofte er kutymen med rumprojekter.

»Det er svært at pege på præcis én ting, der har forsinket opsendelsen. Det er hele tiden små ting, der har gjort det. Projektet er jo et sammenskudsgilde med mange partnere, for det er dyrt at sende ting ud i rummet. Og det er klart, jo flere du skal koordinere med, jo lettere er det, at noget blive forsinket. Men nu har vi været klar i et stykke tid,« siger Torsten Neubert.

Undervejs kom der blandt andet krav fra Esa om ændringer, tilføjer Terma. Et af kravene var, at linserne på de to kameraer og tre fotometre skulle kunne renses.

»Når der kommer rumskibe op til ISS, forurener de små raketmotorer, de manøvrerer med under docking til rumstationen, nærområdet med partikler. Og Esa blev nervøs for, at partikelforureningen ville ødelægge billederne. Så vi blev bedt om at lave en anordning, så vi kunne fjerne belægningen uden på glasset,« forklarer Ole Hartnack.

Der blev derfor udtænkt en form for varmeapparat, som brænder skidtet væk fra linserne, og udviklingen og test af det tog i hvert fald et halvt års tid.

Monteres den 13. april

Tekniske fejl eller dårligt vejr kan udsætte opsendelsen i aften, så der er indlagt et par reservedage til opsendelsen.

Læs også: Lockout kan skade dansk rumfart mange år frem

Selv om ISS kun befinder sig i kredsløb om Jorden cirka 400 kilometer oppe, tager turen for Dragon-kapslen halvandet døgn, så den efter planen ankommer onsdag eftermiddag, dansk tid.

Dragon-kapslen bliver placeret i samme kredsløbsbane som ISS, men i en lavere højde, så hastigheden er højere. Rumkapslen skal derefter benytte sine raketmotorer i flere omgange for at nå op i samme højde og sænke hastigheden. Det tager tid.

Derefter skal rumkapslen tømmes for proviant til astronauterne på rumstationen samt forskningsudstyr med levende organismer. Man regner først med, at Asim skal monteres uden på rumstationen den 13. april.

Andreas Mogensen dirigerer slaget

Undervejs i de mange dage er Danmarks astronaut, Andreas Mogensen, på vagt som ledende capcom i Nasas kontrolcenter i Houston, hvor han har kontakten med astronauterne på rumstationen.

Som mange måske husker, lykkedes det Andreas Mogensen at tage nogle fascinerende billeder og video af kæmpelyn, da han selv tilbragte otte dage på rumstationen i september 2015.

Læs også: Kæmpelyn skal fotograferes fra rumstation og hjælpe klimaforskere

Det var i forbindelse med projektet Thor, der var en forløber for Asim. Og Andreas Mogensen har selv sagt, at han er meget glad for, at han nu kommer til at være helt tæt på Asim-projektet ved opsendelsen og monteringen af instrumentet gennem kontakten til astronauterne deroppe.

Lockout kan skade DTU Spaces arbejde

Muligheden for et konfliktramt dansk arbejdsmarked i løbet af april kan i øvrigt påvirke DTU Spaces arbejde med Asim.

For ruminstituttet er omfattet af lockout-varslet for offentligt ansatte. DTU Space har bedt om at blive undtaget fra konflikten.

Men den foreløbige besked fra Moderniseringsstyrelsen er, at sagen ikke er afgjort endnu. Og at der er løbende forhandlinger mellem fagforbundene og Moderniseringsstyrelsen.

Umiddelbart betyder forligsmandens udsættelse af konflikten med 14 dage dog, at DTU Space kan være med, når Asim bliver monteret og vækket til live.

I november 2017 afslørede Andreas Mogensen en 1:1-model af Asim på virksomheden Terma i Herlev. I videoen herunder kan du hører mere om den tekniske del af Asim.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Disse udladninger, med alle deres flotte navne, er spændende i sig selv, og det er fint at få dem undersøgt nærmere i form af hyppighed og udstrækning.
Måske med tiden vi også kan forstå hvordan de dannes. Deres kobling til klima svæver i det uvisse, indtil det kan vises at det skyldes CO2.
De har jo eksisteret hele tiden, uanset om vi har set dem eller ej, så lad os nu bare undersøge dem.

  • 1
  • 7

Der er vist ingen der påstår at de skyldes CO2.

At undersøge hvordan de påvirker atmosfærens energibalance, kan derimod hjælpe med at forfine klimamodellerne, og dermed afklare hvor stort et problem CO2 er.

  • 4
  • 0