Lidende kalvefostre leverer næring til forskernes reagensglasforsøg
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Lidende kalvefostre leverer næring til forskernes reagensglasforsøg

Det levende kalvefoster på mindst tre måneder flås ud af livmoderen og en nål stikkes direkte ind i det bankende hjerte, mens kalven er fuldt ud i stand til at mærke smerte. For hvert slag pumpes blodet ud.

Nogen tid efter hælder de danske forskere føtalt kalveserum ud i deres petriskåle, hvor det nærer de mange cellekulturer, der har overtaget forsøgsrotternes plads. Forskerne gør det med god samvittighed, for de har ikke skænket væskens oprindelse en tanke og aner ikke, at en kalv er blevet pint, hver gang de bruger en halv liter serum.

Statens Serum Institut bruger blod fra cirka 140 kalve hvert år, og her er diagnostikachef og dyrlæge Erik Wedø overrasket over måden, som serummet fremstilles på.

»Det lyder meget ubehageligt og dyreuetisk, hvis kalvefostrene pumpes for blod, mens de endnu er i live,« siger han, da Ingeniøren oplyser ham om produktionsmetoden.

Der produceres ikke føtalt kalveserum i Danmark, men ifølge Fødevarestyrelsen blev der i 2006 importeret over 50.000 liter til Danmark - svarende til 100.000 dyr. Ingen aner hvor mange af dem, der var i live under tapningen, men det er den mest udbredte metode, da det er nemmere og mere effektivt for producenten at lade hjertet gøre pumpearbejdet selv.

De fleste lægemiddelvirksomheder blev taget på sengen, da foreningen Forsøgsdyrenes Værn henvendte sig til Lægemiddelindustriforeningen i efteråret og fortalte om produktionsmetoderne.

»Hverken vi eller virksomhederne har været opmærksomme på, hvor føtalt kalveserum kommer fra,« siger formand for Lægemiddelindustriforeningens arbejdsgruppe for forsøgsdyr, Thomas Bertelsen.

Siden har mindst to medlemsvirksomheder, Leo Pharma og Lundbeck, besluttet, at de fremover vil sikre, at deres serum kommer fra kalvefostre, der bliver aflivet, inden blodet udvindes under kontrollerede forhold. De to virksomheder bruger hver især omkring serum fra omkring 150 dyr om året i forbindelse med forskning, men anede ikke, hvor deres føtale kalveserum kom fra.

Kræftens Bekæmpelse bruger føtalt kalveserum fra 400 dyr om året og blev ikke kontaktet af Forsøgsdyrenes Værn i efteråret. Organisationens forskere har ikke overvejet, hvordan serummet ender op i den lille brune flaske, men vil efter Ingeniørens henvendelse se leverandørerne efter i sømmene.

»Hvis det føtale kalveserum, vi får, produceres under de omstændigheder, vil vi se, hvad vi kan gøre for at få det fremstillet på en anden måde,« siger kommunikationschef Kurt Damsgaard.

Problematikken er også ny for Statens Serum Institut, der nu vil se nærmere på, hvor serummet kommer fra og lede efter et mere dyreetisk alternativ.

Ingeniøren har også talt med flere forskere på universiteterne i København og Århus, men selvom de bruger serummet i deres daglige arbejde, og de enkelte afdelinger selv står for at bestille det hjem, aner de ikke, hvordan serummet bliver produceret.

Professor i bioetik ved Københavns Universitet, Peter Sandøe, kender heller ikke til problematikken, da Ingeniøren kontakter ham. Han mener, at forskere - lige som andre mennesker - helt grundlæggende har en pligt til at interessere sig for oprindelsen af de animalske produkter, de bruger.

»Forskere, som direkte eller indirekte gør brug af dyr i deres forskning, har pligt til at behandle dyr så skånsomt som muligt. Den pligt lever de ikke op til, hvis de køber serum fra kalve, hvor blodet er tappet, mens kalven stadig var i live. Det er dårlig skik, selv om det ikke er ulovligt. De, der arbejder med føtalt kalveserum, bør selvfølgelig følge trop med dem, der allerede har ændret praksis - det gælder også universiteterne,« siger Peter Sandøe.

Direktør i Forsøgsdyrenes Værn, Bente Lakjer, ser positivt på, at brugerne nu vil se nærmere på sagen og handle. Hun mener dog, at der finder en del svindel sted blandt producenterne.

»Vi stiller spørgsmål ved, om de producenter, der lover, at kalvene er døde under tapningen, også taler sandt. Det har vi ikke tilstrækkelig med beviser for,« siger Bente Lakjer.

Ud over virksomhederne har dyreværnsorganisationen også henvendt sig til politikerne, hvor Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har bedt justitsministeren kommentere oplysningerne fra Forsøgsdyrenes Værn.

Svært at finde syntetisk alternativ

  • Føtal kalveserum anvendes til produktionen af en lang række biologiske lægemidler. Kalveserum anvendes ved dyrkning af celler, idet det indeholder en lang række, mere eller mindre veldefinerede, næringsstoffer. Celler anvendes bla. ved fremstilling af vacciner og rekombinante lægemidler (f.eks. insulin, væksthormon, interleukiner og monoklonale antistoffer). Føtalt kalveserum anvendes, fordi det ikke indeholder antistoffer. Serum fra blot få dage gamle kalve, indeholder antistoffer som kan påvirke cellerne.

  • Men det er heller ikke sådan lige at udskifte. Der findes nemlig ikke et enkelt samlet syntetisk alternativ, da føtalt kalveserum består af mange forskellige stoffer, der endnu ikke er kortlagt fuldt ud. Man kan finde syntetiske alternativer til visse cellelinjer men føtalt kalveserum kan ikke erstattes inden for eksempelvis kræftforskningen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten